Retten på Frederiksberg

Den eksisterende retsbygning er et ganske imposant men også stringent og elegant, nyklassicistisk byggeri fra 1921, tegnet af Hack Kampmann. Det gamle domhus, der er fredet, har tag og facader i røde tegl og ligger centralt på Frederiksberg, tæt på Solbjerg Plads. Et område, der det seneste årti har gennemgået en stor udvikling med anlæggelsen af bl.a. flere nye pladser, metrostation, Frederiksberg Gymnasium og Copenhagen Business School.

Den nye bygning rummer otte nye retssale med tilhørende kontorer og faciliteter. Den ligger ganske tæt op ad den gamle bygning og forbindes til denne af en lukket gangbro i første sals højde. Projektet har haft 3XN som totalrådgiver og arkitekt, mens Lemming & Eriksson Rådgivende Ingeniører A/S har stået for alle ingeniørydelser, ikke mindst det omfattende arbejde med sikring i tæt samarbejde med arkitekt og bygherre. Også Schønherr Landskab deltog i det konkurrenceprojekt, der sidst i 2009 gav rådgivergruppen opgaven. Projektet har været kørt som partnering og med tidligt udbud. Bygningsstyrelsen har som bygherre været dybt involveret i hele processen, ligesom Domstolsstyrelsen, der står som lejer, og Retten på Frederiksberg, der er brugeren.

Rådgiverne har haft især to store udfordringer: Omfattende krav til sikkerhed og til hvordan tiltalte, vidner, dommere og tilhørere ledes til retssalene uden at skulle møde hinanden. Og ikke mindst en begrænset byggegrund vest og nord for det eksisterende domhus.

Respekt for det gamle

Den nye bygning begrænser sig til den vestlige del af byggefeltet, således at synligheden af det eksisterende domhus bevares. Der gives ligeledes plads til ophold på taget af parkeringskælderen, som ligger under terræn også nord for det eksisterende domhus. Bygningen har en lang lige facade ind mod den gamle bygning og en kortere facade vinkelret herpå ud mod forpladsen. Den tredje facade trækker sig fri af fortovskanten i mødet med det eksisternede træ. Facaden mod syd rejser sig i fem etager og falder til fire mod nord, mens facaden ind mod den eksisterende ret tager udgangspunkt i dennes to etager høje facade og matcher gesimshøjde og 45 graders taghældning. På vej ned mod bagenden rejser, hvor den nye bygning går fri af den gamle taget sig dog overraskende i en blød bevægelse mod det lodrette.

Etagerne har høje, smalle vinduer, som det er typisk på Frederiksberg, og som kan afskærmes mod solen med bevægelige skodder af gyldent strækmetal. Bygningen er klart adskilt fra den gamle både fysisk og visuelt, men udviser den også respekt ved ikke, trods sin højde at dominere, og ved at afspejle dele af den gamle bygnings formsprog og materialeholdning.