Prismen

:
marts 2007

Lærestykke i form og styrke

Nyt idræts- og kulturhus med unik arkitektur og konstruktion sætter trumf på et af hovedstadens mest gennemførte kvarterløft

Byggefakta

Prismen
Holmbladsgade 71
2300 København S
Danmark

Bygherre:
Københavns Kommune
Arkitekt:
Dorte Mandrup Arkitekter ApS
Totalentreprenør:
NHH A/S
Ingeniør:
Jørgen Nielsen Rådgivende Ingenirører A/S
Areal:
3500 kvm.
Byggesum: 
45 mio. kr.

Selv om København S rangerer i top som det område, hvor flest indbyggere er aktive sportsudøvere, har det hidtil knebet med egnede faciliteter for brugerne. Nu er der ved at være rådet bod for den tæt befolkede bydel Sundby på Amager, der har fået et nyt avanceret idræts- og kulturhus, Prismen.

Det er placeret på Holmbladsgade og skal ifølge Københavns Kommune appellere til både de unge, pensionisterne, legebørnene og træningsnarkomanerne. Kommunens Lokale- og Anlægsfond står som bygherre, mens arkitekt Dorte Mandrup-Poulsen har tegnet og været totalprojekterende for byggeriet, der i praksis er udført som en partneringmodel.

Overdækket kulturhus

Resultatet er et gedigent lærestykke i såvel arkitektur som konstruktion.

På grunden, hvor Sadolins Fabrikker i mange år var lokale miljøaktivisters yndlingsoffer, er rejst et spændende overdækket idræts- og kulturhus, hvis ydre lette og semitransparente materiale slipper lys ind i dagtimerne og samtidig gør huset synligt efter mørkets frembrud.
Ud over at være en tiltrængt nyskabelse for området, binder huset en nyanlagt park på Prags Boulevard sammen med den parallelle Holmbladsgade. Hermed er kvarteret blevet opdateret til at være et af byens mere attraktive boligområder med fokus på ungdommelig kropskultur og cafeliv.

Unik arkitektur

Siden starten på sit eget arkitektfirma i 1999, Dorte Mandrup Arkitekter, har Dorte Mandrup-Poulsen formået at sætte markante spor i det københavnske bybillede. Det nye idræts- og kulturhus er en nydelig demonstration af Dorte Mandrups tegnestues talent for at kombinere glas, stål og træ med en enkelthed og præcision, der forener det funktionalistiske med bløde værdier.

Kun et stenkast fra nybyggeriet finder man de samme værdier udtrykt i en udvidelse af ”Kvarterhuset”, som ligeledes samler forskellige borgerfunktioner i Holmbladskvarteret. Det indbragte i 2001 Dorte Mandrup-Poulsen arkitekturprisen ”Træprisen”. Tilbygningen indeholder en forsamlingssal, der er anbragt på "tilfældigt" placerede søjler. Salen er opbygget spektakulært som en synlig krydsfinerkonstruktion, der yderst er dækket af en klimaskærm af glaspaneler i trærammer.

Ekspertkonstruktion

Idræts- og kulturhusets imponerende åbne stålkonstruktioner opleves tydeligt i multi-sportshallen, hvor den skaber forskellige mindre lokaliteter, uden at oplevelsen af det enorme lyse rums helhed går tabt.

Alle de bærende stålkonstruktioner i byggeriet er udført af en efterspurgt ekspert på feltet, ingeniør Levi Jensen, der for et par år siden, efter 30 års virke i branchen og med referencer som bl.a. overdækningen af Parkens tilskuertribune, dannede Levi Gruppen.

- Selve konstruktionen viste sig at være en ganske kompleks geometri, som vi har løst

med en rumgitter-konstruktion af cirkulære rør og kugle-knudepunkter, fortæller Levi Jensen, der som Levi Jensen Stål ApS løser en lang række krævende og også mindre komplicerede opgaver i stålkonstruktioner landet over.

Udfordrende opgave

Partneringentreprenøren på opgaven, N.H. Hansen & Søn A/S var idræts- og kulturhuset noget af en udfordring for firmaet i kraft af, at de bærende konstruktioner alene består af stål og limtræ.

- Mig bekendt er det første gang herhjemme, at en bygning rejses med denne konstruktion, siger Søren P. Hassing fra N. H. Hansen & Søn og fortsætter:

Sider

Andre byggerier i Byggeplads.dk 2006 nr. 6

Butikscenter

Butiksejendom

Effektiv markedsføring i glas og marmor

Butikscenter

Bytorv Horsens

Handelstorv i Horsens

Sport

Essex Park Randers

Ny ramme om Randers FC

Butikscenter

Gallerierne

Shoppingmekka i bymidten

Bolig

Garnisonsparken

Svævende boliger i et levende område

Skole

IBC Kolding

IBC blev firlænget

Bolig

Kompasset

Tårnby 2

Ungdomsbolig

Korallen

"Korallen" - RUC's nye ikon

Museum

Louisiana

Louisiana cyborg

Bolig

Park Risskov

Begynderbolig i nordisk stil

Sport

Prismen

Lærestykke i form og styrke

Sport

Prismen

Lærestykke i form og styrke

Butikscenter

Ringstedet

Tidløst storcenter i Ringsted

Skole

Skolen på Islands Brygge

Skole med let udtryk

Bolig

Strandbyhus

Esbjerg fra alle sider

Bolig

Søfryd

Ny bydel med egen sø

Domicil

WHO

Et smykkeskrin