WHO

:
marts 2007

På dele af WHO-huset dominerer cedertræet. Beklædningen sidder på bærende stål i en konstruktion, udført af Thoma-Byg ApS. Huset står her på "pæle", betonsøjler fra Spæncom A/S, der havde hele betonleverancen.

Lars Gitz Arkitekter har skabt et sammenhængende udtryk med høj troværdighed, nemt at aflæse. Zinkfacader af Rheinzink, fremhæves af stålgalgerne ved en af tagterrasserne. Montage: Holbæk Ny Maskinværksted.

I et totaldesign løste Lars Gitz Arkitekter også møbleringsopgaven med specialdesignet inventar, der leverer et nyt, frisk svar på indretning af storrums kontorer. I baggrunden glasvægge FG fra DEKO Loft+Væg.

WHO-husets interiør præges især af de helt fantastiske trappeforløb, der ud over at være trafikveje også er skulpturer i rummet. Hi-Con viser endnu engang de muligheder, der beherskes med højstyrkebeton med indstøbte stålfibre.
 

Det lyse, glade atrium afgrænses bl.a. af translucente vægge af glasbyggesten fra Evers, der her leverede fra kollektionen 1908P. I alt ses 250 m.

previous next

Et smykkeskrin

Lars Gitz Arkitekter har tegnet et hus, der er enkelt på overfladen, men rig på dybde og detaljer: Minimalisme i dialog med mennesker

Byggefakta

WHO
Sofievej 15
2900 Hellerup
Danmark

Bygherre:
Conceptor ApS
Arkitekt:
Lars Gitz Arkitekter, MAA, MDD
Ingeniør:
Midtconsult A/S
Areal:
2500 kvm.
Byggesum: 
45 mio. kr.

 - Vi dyrker huminalismen.

Ordene kommer fra Lars Gitz, arkitekt MAA, med egen tegnestue siden 1998. Dengang havde han – endnu som arkitektstuderende – allerede vundet glorværdige priser, ofte for sin evne til at udfordre vore traditionelle forestillinger om, hvordan et hus fungerer og tager sig ud.

Et forsknings- og administrationshus til verdens sundhedsorganisationen WHO i Hellerup er ingen undtagelse. Ikke noget stort og prangende, tværtom beskedent i dimensioner, intimt i sin dialog, fortroligt i sin tale er en sektion af WHO flyttet ind på 2.500 kvm, forrest på Scherfigsvej i Hellerup. Her har organisationen i forvejen sit vidtstrakte internationale hovedkvarter, så i den kontekst gør de nye arealer kun lidt stads af sig.

Omhu med detaljer

Men arkitekturen rager op over alt hidtil set på den egn:

- Dens kvaliteter findes i omhuen med detaljen og i balancen mellem arkitektur og menneske. En kobling mellem minimalisme og humanisme, en slags ”huminalisme”, erklærer arkitekt MAA Lars Gitz.

Det er i arbejdet med materialerne og deres bearbejdning, at arkitekten tilkendegiver sin kompetence, sin interesse for dem, der siden skal bruge huset.

Gitz Arkitekter har i forlængelse af det tankesæt skabt et værk, der fortæller en historie i flere lag, med dybde og varme. Men moderne og uden at forfalde til de billigere retrogreb: Som et smykkeskrin er arkitekturen på overfladen enkel, men indeholder rariteternes snurrige beretning med overraskende pointer. Konstruktivt er WHO-ejendommen ikke kompliceret. Bærende betonkomponenter fra Spæncom – huldæk, søjler, bjælker vægge og A-fundamenter – er anvendt kreativt, så bygningskroppen fremstår aftrappet og varieret med etager fra to til fire og den øverste etage som afskærmet tagterrasse.

Zink og ceder

Variation og livfuldhed opnås samtidig med vekslende facadeudtryk fra fuldglas mod nord til cedertræ og zink mod de øvrige verdenshjørner. Til udførelsen valgte man gennemgående de bedste materialer med fx Rheinzinks kendte, super formbare kvaliteter med en legering af 99,5 pct. zink, tilsat kobber og titanium.

Zinkfacaden er monteret med moduler i et let aflæseligt forbandt i en intelligent samtale med cedertræets klinkbeklædning på en bærende stålkonstruktion.

Her var Thoma-Byg på arbejde med sin kendte ekspertise i at løse netop den type opgaver: Præcision og akkuratesse, kombineret med et solidt materialevalg. Til sagen gjorde Thoma-Byg brug af præfabrikerede KnaufDanogips facadeelementer som underlag, ophængt i etagedæk og søjler og med gipsbeklædning før den afsluttende cedertræs facade. Det var samtidig også Thoma-Byg, der monterede og færdiggjorde facaderne med Rheinzink efter tilsvarende konstruktionsprincipper.

Aptering

Projektet på en grund beliggende mellem Strandøre og Scherfigsvej i Hellerup er skabt af udviklingsselskabet Conceptor. Selve opførelsen fandt sted i perioden 2003-05, men først i efteråret havde WHO underskrevet lejekontrakten, og apteringen kunne gå i gang efter lejerens anvisninger.

Den forestod DEKO Loft+Væg med et bredt program af ikke mindst DEKO fuldglasvægge, FG, med smalle rammeprofiler på 40 mm og en tykkelse på bare 26. Væggene monteres med præfabrikerede silikonefuger, hvilket betyder nemmere proces, kortere tid på pladsen og et færdigt, slankt og transparent udtryk.

- Glas er en forudsætning for at opleve dette hus, hvor ikke mindst kig gennem etager og tværs gennem rummene er den store oplevelse, vurderer Torben Rytter.

Sider

Andre byggerier i Byggeplads.dk 2006 nr. 6

Butikscenter

Butiksejendom

Effektiv markedsføring i glas og marmor

Butikscenter

Bytorv Horsens

Handelstorv i Horsens

Sport

Essex Park Randers

Ny ramme om Randers FC

Butikscenter

Gallerierne

Shoppingmekka i bymidten

Bolig

Garnisonsparken

Svævende boliger i et levende område

Skole

IBC Kolding

IBC blev firlænget

Bolig

Kompasset

Tårnby 2

Ungdomsbolig

Korallen

"Korallen" - RUC's nye ikon

Museum

Louisiana

Louisiana cyborg

Bolig

Park Risskov

Begynderbolig i nordisk stil

Sport

Prismen

Lærestykke i form og styrke

Sport

Prismen

Lærestykke i form og styrke

Butikscenter

Ringstedet

Tidløst storcenter i Ringsted

Skole

Skolen på Islands Brygge

Skole med let udtryk

Bolig

Strandbyhus

Esbjerg fra alle sider

Bolig

Søfryd

Ny bydel med egen sø

Domicil

WHO

Et smykkeskrin