Herning Centralsygehus

:
marts 2007

Kvinde/Barn Center ses til højre ved sygehusets N2-indgang. Et markant trappetårn med flugtveje indgår som arkitektonisk element.

Det gennemgående atrium med Rio-paneler på gipss- kørtet til at modvirke kulde- nedfald.

Selve fødeafdelingen er indrettet på den underste af de to nyopførte etager.

Arkitektfirmaet Torsten Riis Andersen har valgt lyse vægfarver, der tillader ophængning af kunst. Dørene med overflade i natureg er Swedoor-Jutlandia.

previous next

Nyt Kvinde/Barn Center på Herning Sygehus hviler på usædvanlig konstruktion

Byggefakta

Herning Centralsygehus
Gl Landevej 61
7400 Herning
Danmark

Bygherre:
Ringkøbing Amt
Bygherrerådgiver:
Leif Hansen Rådgivende Ingeniører A/S
Arkitekt:
Arkitektfirmaet Torsten Riis Andersen A/S
Ingeniør:
Rambøll Danmark A/S
Areal:
3400 kvm.
Byggesum: 
50 mio. kr.

Herning Sygehus adskiller sig fra mange andre hospitalsbyggerier ved sin ringe bygningshøjde. Det er gennem årene vokset ved bebyggelse af en stadig større del af sygehusets grund lige uden for bykernen med blokke, der maksimalt rager fire etager over jorden.

De omgivende gader og veje sætter naturlige grænser for denne form for vækst, og de er ved at være nået. Derfor tyede man til forhøjelse af bygningshøjden og nyindretning af eksisterende afsnit, da sygehuset skulle have tilføjet et nyt Kvinde/Barn Center.

Ingeniørekspertise

Denne opgave vandt Rambøll A/S i 2003 som totalrådgiver og byggeledelse. Og der var i høj grad brug for ingeniørekspertise til den løsning, som blev udviklet med Arkitektfirmaet Torsten Riis Andersen som underrådgiver og fagtilsyn.

- Vi ønskede at bygge to etager oven på en eksisterende etplansbygning med kælder. For at skabe en bæredygtig konstruktion projekterede vi en række stålsøjler, som blev rammet ned og støbt fast i kælderunderlaget på den indvendige side og ført op gennem etagedækket. Oven på disse nu skjulte søjler placerede vi en stålrammekonstruktion, som blev hejset ind over huset i to dele og derefter samlet på midten. Denne ramme bærer den nye overbygning, som altså ikke belaster det oprindelige byggeri, forklarer ingeniør Carsten Bjørn, Rambøll A/S i Herning.

Polsk stål fra Rønde

Fagentreprisen på leverance af i alt 150 ton stål tilfaldt Konstaal ApS i Rønde, en dansk virksomhed med polske forbindelser. Indehaver Edward Zolobinski producerer stål i Polen og projekterer og monterer i Danmark.

- Det var en kompliceret opgave at få søjlerne på plads i kælderetagen og derefter rejse en gitterkonstruktion med en spændvidde på over 30 m oven på dem. Vi har desuden leveret galvaniseret stål til gelændere og trapper, fortæller Edward Zolobinski.

Arkitekten ser fremtidsperspektiver i den valgte løsning:

- Normalt vil man jo vælge beton på grund af prisen, men til udvidelser med ekstra etager i fortættede bymæssige bebyggelser, eller hvor der er tale bevaringsværdige bygninger, er det en ideel løsning med et ståskelet udenpå det oprindelige byggeri. Det kommer vi til at se mere og mere i fremtiden, spår Sigurd Jacobsen, der er ny indehaver af Arkitektfirmaet Torsten Riis Andersen Arkitekter A/S i Holstebro.

Nedtoning af hospitalspræget

Brugerne af den aktuelle udvidelse af Herning Sygehus spekulerer næppe på, at bygningskonstruktionen er speciel. Hos dem er det nyfødte barn og forældrerollen i fokus, og de vil formentlig værdsætte, at nybygningen og renoveringen giver de nybagte familier mulighed for samvær befriet for en væsentlig del af sygehusatmosfæren.

- Der er sket noget med børnefødsler, siden Herning Sygehus indrettede sin fødeafdeling. I dag vil man gerne nedtone hospitaliseringen og taler om ophold frem for indlæggelse. Det krævede ekstra faciliteter, som vi har skullet tilvejebringe på begrænset plads, fortæller Sigurd Jacobsen.

2. sal i nybygningen er således indrettet med kuvøserum og med familierum, hvor mødre og børn kan tilbringe de første døgn efter fødslen i rolige, private omgivelser. På etagen nedenunder er der ny fødegang med en række forholdsvis små fødestuer. Stueetagen er nyindrettet til sekretariatsfunktioner og lokaler til gynækologiske undersøgelser.

Sider

Find andre byggerier på oversigtskortet

Andre byggerier i Byggeplads.dk 2006 nr. 6

Butikscenter

Butiksejendom

Effektiv markedsføring i glas og marmor

Butikscenter

Bytorv Horsens

Handelstorv i Horsens

Sport

Essex Park Randers

Ny ramme om Randers FC

Butikscenter

Gallerierne

Shoppingmekka i bymidten

Bolig

Garnisonsparken

Svævende boliger i et levende område

Skole

IBC Kolding

IBC blev firlænget

Bolig

Kompasset

Tårnby 2

Ungdomsbolig

Korallen

"Korallen" - RUC's nye ikon

Museum

Louisiana

Louisiana cyborg

Bolig

Park Risskov

Begynderbolig i nordisk stil

Sport

Prismen

Lærestykke i form og styrke

Sport

Prismen

Lærestykke i form og styrke

Butikscenter

Ringstedet

Tidløst storcenter i Ringsted

Skole

Skolen på Islands Brygge

Skole med let udtryk

Bolig

Strandbyhus

Esbjerg fra alle sider

Bolig

Søfryd

Ny bydel med egen sø

Domicil

WHO

Et smykkeskrin