DGI Huset Herning

:
maj 2011

Cafeen er kompleksets samlingspunkt. Herfra kan kongen og de øvrige gæster overskue det meste.

Glasværnet på rampen er produceret af Bo·glas i ekstra klart jernfattigt glas for at undgå et uønsket grønligt skær. Fliser og klinker er fra Evers og lagt af Celco Murer- og Flisefirma.

Farvespil, spejlinger, blødt vand og bymiljø mødes i vandkulturdelen af DGI Huset Herning. Vandkulturens facade med de foliefarvede glas fra Bo·glas.

Flise-, klinke- og mosaikarbejde  er lavet af Celco Murer- og Flisefirma A/S i Frederikshavn. I wellnessdelen ses de små 23 × 23 mm glasmosaikker, som beklæder murede bænke. Tre rotunder, der skærmer for brus og småbassiner, er beklædt med antracitgrå 5 × 5 cm fliser. Et puslerum har gule 10 × 10 cm fliser på væggene. Gulvet mellem bassinerne er belagt med hvide 240 × 115 mm antislip fliser i skridsikkerhedsgruppe 3 – den højeste af hensyn til den leg, som er selve ideen med DGI Huset Herning.

Hotellet opført ved DGI Huset rummer 153 værelser, der er enkelt indrettet.

Badekabiner til hotelværelserne er fra Bad Element.

Cafeen er kompleksets samlingspunkt. Herfra kan kongen og de øvrige gæster overskue det meste.

previous next

Vandkultur i farver

DGI-hus med bassiner, velvære, boliger og hotel i mange niveauer midt i Herning

Byggefakta

DGI Huset Herning
Kousgaards Plads 1-5
7400 Herning
Danmark

Bygherre:
KPC Byg A/S
Bygherrerådgiver:
Rambøll Danmark A/S
Arkitekt:
Årstiderne Arkitekter A/S
Totalentreprenør:
KPC Byg A/S
Ingeniør:
Grontmij / Carl Bro A/S
Andre aktører:
Bad Element ApS, Evers A/S, HB Trapper & Stål A/S, Saint-Gobain Ecophon A/S, WindowMaster A/S
Areal:
17900 kvm.
Byggesum: 
178 mio. kr.
Byggeperiode:
januar 2010 - december 2010

Vand i betydningen synligt vandspejl har traditionelt været en mangelvare i Herning, der er en af de byer i landet, som har størst afstand til kysten. Bademulighederne er dog forøget kraftigt i de senere år, først med kunstige søer og nu med et vandkulturhus, hvor det er muligt at svømme en strækning på 93 m på en omgang rundt i de flisebelagte bassiner og kanaler.

DGI Huset Herning er i sig selv udtryk for den samarbejdsånd, der hersker i og omkring messebyen på heden. For seks år siden troppede nu afdøde arkitekt Henrik Kousgaard og entreprenør Kurt Poulsen, KPC Byg A/S op hos byens borgmester Lars Krarup. De to byggefolk præsenterede planer for et kontorbyggeri på den centralt beliggende Nørregades Parkeringsplads.

Borgmesteren savnede lidt folkelighed i planerne, noget med offentlig adgang. Det førte til en kontakt til DGI, den store folkelige idrætsorganisation, der i de senere år har bygget og indrettet bredde­idrætshuse overalt i landet. DGI lod sig overtale, og da Lokale- og Anlægsfonden kom med i billedet som mæcen, lå det i kortene, at projektet skulle være unikt og ikke ligne noget, der allerede er opført et andet sted i landet.

Hoteller og boliger blandt bassinerne

Hensyn til økonomien og et opsparet behov for overnatningskapacitet gjorde, at der på projektet blev koblet et ni etagers højhus med luksuslejligheder samt et hotel med 153 værelser. Kommunen bekostede opførelsen af vandkulturhuset.Et ejendomsselskab under KPC Byg stod som bygherre på hotel og lejligheder, som siden blev solgt til henholdsvis en investor og private boligejere. Hele komplekset er tegnet af Årstiderne Arkitekter A/S i Herning, og Grontmij|Carl Bro A/S har projekteret konstruktion og installationer.

Endnu en samarbejdspartner har spillet en aktiv rolle for projektets gennemførelse. Mediehuset Herning Folkeblad ejede den trykkerihal, som lå på en del af den bebyggede grund. Hallen blev overflødiggjort af avisens outsourcing af sine trykopgaver, og mediehuset flyttede i et nyopført domicil i den anden ende af Nørregade-karréen ud mod byens gågade.

Endelig har projektet sammenhæng med en renovering af Nørre­gade med nyanlagt gadeforløb oven på en parkeringskælder, et aktivitetstorv og en hævet forplads ved indgangen til vandkulturhuset.

- Grundens fodaftryk har defineret udformningen af bygningerne, hvor vi har opereret med en kombination af stor og lille skala. Højhuset med lejlighederne og hotellet, der er en svævende, mellemhøj bygning, er holdt i neutrale farver, hvidt og sort. De korresponderer dermed med mediehuset, som vi også har tegnet. Imellem dem ligger vandkulturen, som er opført med skrånende teglfacade, som binder bygningen sammen med naboen, MCH Herning Kongrescenter, fortæller sagsarkitekt Peter Kristiansen, Årstiderne Arkitekter A/S.

Gangbro til kongresser

Der er oven i købet fysisk forbindelse mellem det nye kompleks og kongrescentret. En glasdækket gangbro af den type, som Herning faktisk har adskillige af, sørger for, at hotelgæster kan gå direkte og tørskoet fra værelser og over til det arrangement, de skal deltage i. Glaskroppen korresponderer med kongrescentrets markante ankomstpyramide på sit torv, og den nye hotelklods er lagt, så den rager ud over Kampmannsgade for yderligere at understrege sammenhængen mellem de to institutioner.

Sider

Andre byggerier i Byggeplads.dk 2011 nr. 1

Sport

Arena Holstebro

Kompakt og robust arena

Offentlige kontorer

Assens Rådhus

Rådhuset i sukkerfabrikken

Offentlige kontorer

Ballerup Rådhus

Ballerup Rådhus v. 2011

Butik

Bauhaus Odense

Bauhaus version mega II

Domicil

Dansk Plade Team

Med maskinerne i centrum

Sport

DGI Huset Herning

Vandkultur i farver

Domicil

Geodis Wilson

Logistikcenter i patchwork

Plejecenter og genoptræning

Lindehøj Centret

Ældreboliger i Horsens så lyset

Offentlige kontorer

Planlægning & Byggeri

Skulpturel energiarkitektur

Plejecenter og genoptræning

Plejecenter Ceres Allé

Moderne ældreboliger i syv etager

Domicil

Rambøll Danmark, Århus

Rambøll i ny opsætning

Skole

Silkeborg Gymnasium

Gymnasium udvider med lys og luft

Kirke

Thyborøn Kirke

Kirke i kvadrat