Områdecenter Baunehøj
Carlshøjvej 60-62
2800
Kgs. Lyngby
Danmark
I forbindelse med stuen er der i hver bolig udført en indadgående fransk dør med træværn. Boligerne er holdt i lyse farver dog med en lille fiks farvedetalje omkring væsentlige stikkontakter, for at gøre dem mere synlige. En farve, der går igen og frisker op på toiletsædet i baderummet. Ellers er boligerne indrettet efter alle forskrifter med loftlifter, tekøkken, lavtsiddende vinduer, så sengeliggende kan kigge ud. Gulvene er lakeret askeparket.
I alle boliger, der vender mod syd, er der udført mekanisk udvendig solafskærmning, som betjenes centralt og styres af personalet. Alle boliger er desuden forsynet med røgalarm. Endvidere er der i C60 etableret sprinkling i fællesarealer samt i hver bolig.
På hver etage er der som sagt et fælles opholdsrum med køkken og spiseplads. Men der er også to store overdækkede terrasser – en mod syd og en mod nordvest – så maden og kaffen kan nydes i det fri på en lun sommerdag.