Mærsk Bygningen, Det Nye Panum

:
oktober 2016
Mærsk Bygningen, Det Nye Panum - Tårnet

Tårn og tæt-lav bebyggelse er organisk placeret, så vi får en fortælling om træet og dets rodnet. Projektet er af C.F. Møller Arkitekter A/S, mens H+ Arkitekter A/S stod for byggeledelsen.

Mærsk Bygningen, Det Nye Panum - Facadeteknologien

Den moderne facadeteknologi er taget i anvendelse for at virkeliggøre visionerne om et organisk svunget tårn som en parafrase over en trekant. Idéen kommer fra C.F. Møller Arkitekter A/S.

Mærsk Bygningen, Det Nye Panum - Den gode omvej

“Den gode omvej” er en løftet gangbro, der forbinder Blegdamsvej og Nørre Allé ind gennem Københavns Universitets campus. Landskabsarkitekturen er af SLA A/S.

Mærsk Bygningen, Det Nye Panum - Geometrierne

Geometrierne er ofte udfordrende og detaljerige med tilsvarende sværhedsgrad for entreprenører og leverandører. Fiberbeton-elementerne er fra B.B. Fiberbeton A/S.

Mærsk Bygningen, Det Nye Panum - Spindeltrappen

Spindeltrappen, der går fra 2.-13. etage i tårnet, er detailprojekteret af HB Trapper & Stål A/S (bærende stål) og Bruno Hansen Furniture A/S. Udførelsen varetog Guldbech Group ApS.

Mærsk Bygningen, Det Nye Panum - Egefiner og balkonbeklædning

Guldbech Group beklædte spindeltrappen med ikke færre end 2.500 delelementer, heraf mange formspændte og med egefiner. Atriets balkonbeklædning er elementer fra B.B. Fiberbeton A/S.

Mærsk Bygningen, Det Nye Panum - Facaden

Facadens vertikale linjer dannes af etagehøje glaspartier og bevægelige kobberskærme, mens elementer fra B.B. Fiberbeton fører an horisontalt. Ingeniørberegningerne er af Rambøll A/S.

Mærsk Bygningen, Det Nye Panum - Flisegulvene

Flisegulve er lagt som en robust modtagelsesbelægning i ankomstområde og vandrehal. Murermestervirksomheden Hansen & Andersen A/S fra Næstved har lagt kinesisk granit.

Mærsk Bygningen, Det Nye Panum - Fliserne

Murermesterfirmaet Hansen & Andersen har flisebeklædt toilet- og baderum med bl.a. hvide 15 × 15 Raku-fliser.

Mærsk Bygningen, Det Nye Panum - Lobbyen

Kombineret lobby, ankomst og auditoriefacilitet med søjler fra Contiga Tinglev A/S samt gulve og vægge beklædt med eg i en løsning udført af snedker- og tømrervirksomheden N.H. Hansen & Søn A/S.

Mærsk Bygningen, Det Nye Panum - Karruseldørene

De tre hovedadgangsveje til Det Nye Panum, Mærsk Bygningen, finder sted gennem karruseldøre fra Boon Edam Danmark A/S; to af dem i særlige versioner med en kobberbeklædt indramning.

Mærsk Bygningen, Det Nye Panum - Kontorområderne

I kontorområderne ses glasvægge med døre og karme i eg efter arkitekternes design. Løsningen blev realiseret af snedker- og tømrermester Jesper Guldbech, Guldbech Group.

Mærsk Bygningen, Det Nye Panum - Auditoriet

Store auditorium ligger – usædvanligt – bag glasvægge, projekteret af Guldbech Group samt med egeparket og -lameller med akustikdug fra N.H. Hansen & Søn A/S. Møblement fra Getama.

Mærsk Bygningen, Det Nye Panum - Kantineområdet

Kantineområdet er en stor fortælling om generøs plads og lækre omgivelser. Med inspiration fra planeter og verdensrum har Flos ophængt ikke færre end 180 Glo-Ball-pendler af Jasper Morrison.

Mærsk Bygningen, Det Nye Panum - Gulvglasset

Forbindelsen mellem etagerne i forskertårnet sker bl.a. ad den skulpturelle egetrappe. Gennemkig er der også gennem cirkelrunde gulvglas fra Deko Loft + Væg P/S: Fire HG®.

Tårnet set fra byen

Det Nye Panum set fra byen.

previous next

Doktor Folkekær – forskning i øjenhøjde

Panum Instituttet har i fire årtier sat sit håndfaste præg på en bydel i hovedstaden. Nu vokser medicinforskningens arkitektur i højden og åbner sig mod sin befolkning

Byggefakta

Mærsk Bygningen, Det Nye Panum
Blegdamsvej 3
2100 København Ø
Danmark

Bygherre:
Bygningsstyrelsen
Bygherrerådgiver:
Sweco Danmark A/S, P & Partners ApS
Totalrådgiver:
C.F. Møller Danmark A/S
Arkitekt:
C.F. Møller Danmark A/S
Ingeniør:
Rambøll Danmark A/S
Andre aktører:
Københavns Universitet, Aggebo & Henriksen, SLA arkitekter A/S, H+Arkitekter
Areal:
42700 kvm.
Byggesum: 
1.600 mio. kr.
Byggeperiode:
marts 2012 - oktober 2016

Medicinforskningens kryptiske kemi er sjældent genstand for åben og underholdende folkelighed. I stedet har de hvidkitlede doktorer haft et mere eller mindre berettiget image som afsondrede vismænd i eget ophøjede univers. 

Det renommé er måske snart historie. For netop nu rejses et forskningens fyrtårn som en ny milepæl ved Panum Instituttet i København. Og det er i sandhed et tårn – ja, endda på 15 etager, hvilket er kvasi-skyskraber i det jordnære Danmark, hvor de ofte hænger lavt. Mens højde ofte har været lig med utilgængelighed, så er det modsatte imidlertid ambi­tion­en her i C.F. Møllers vinderprojekt til en udvidelse af medicinernes forskningsrammer.

Siden 1970 har de været iscene­sat i en alvorstung, brutalistisk beton- og murværkskæmpe af Eva og Nils Koppel i den universitetspark, som forbinder Rigshospitalet med undervisnings- og forskermiljøet i trekantområdet op mod Nørre Allé. Og Panum Instituttet er i sin hidtidige udgave et spejl på den tids arkitekturfortolkning af lægefagets uangribelige autoritet.

Siden er en del hændt. F.eks. at det er blevet en doktordyd at udøve sin profession i øjenhøjde med den befolkning, man er sat til at tjene. Det kaldes dialogbaseret forskning og terapi. Samtidig er der byggeteknologisk sket det, at tidligere årtiers betagelse af industrialiseret præfabrikation er aftaget.

Det er en del af dna’et i det afsæt, som ligger til grund for ud­­vid­­el­sen af Panum Instituttets hidtidige 105.000 kvm, som gennem de seneste fire år er blevet til virkelighed. Der er tale om en betydelig ekspansion på ca. 42.000 kvm, hvis formål er at etablere tidssvarende biomedicinske laboratoriefaciliteter, undervisnings­lokaler, auditorier, ny café og kantine, en udvidet cykelkælder og en karakterfuld hovedindgang.

Tillige – og for hovedstaden og nationen endnu vigtigere – har udvidelsens formål været at skabe en ny og bedre sammenhæng mellem forskerparken og byen samt at bidrage til en attraktiv bydel. Det sker ved at styrke universitetet og erhvervslivet internt i det universitetsområde, som nu er døbt Copenhagen Science City.

Projektet er blevet realiseret over en periode på fire år med byggestart i 2012 og har været styret af et partnerskab af C.F. Møller Arkitekter som totalrådgivere sammen med H+ Arkitekter som ansvarlige for byggeledelsen. H+ Arkitekter har styret tidsplan og økonomi, koordineret med bygherrens projektledelse, totalrådgiverne og brugergrupper samt varetaget dialogen med universitets driftsorganisation. H+ Arkitekter gik ind til opgaven på basis af en samlet erfaring fra arkitekt-, ingeniør- og entreprenørbranchen, der favner ledelsesopgaven bredt.

Trekanten

Ikke alene skal projektet revitalisere Det Sundhedsvidenskabelige Fakultets fysiske rammer; det skal også være med til at bringe dansk biomedicinsk forskning inden for livsstilssygdomme, aldring, farmakologi, immunologi samt hjerte-kar-sygdomme i spidsen på et internationalt plan.

Sider

Andre byggerier i Byggeplads.dk 2016 nr. 5

Børneinstitution

Børnehuset Galaxen

Børnehus i landsbyens tegn

Bolig

Central Park

Boligbyggeri med øje for detaljerne

Uddannelsescenter

Erhvervsakademiet Lillebælt

Skarp og transparent campus-arkitektur

Ungdomsbolig

Gøteborg Allé

Gul base med sort bånd

Bolig

Himmelev Have

Boliger i kubisk funkisstil

Bolig

Munkemøllen

Enklave af murede punkthuse

Bolig

Munkesøparken

Altan-upgrade

Forskningscenter

Mærsk Bygningen, Det Nye Panum

Doktor Folkekær – forskning i øjenhøjde

Ungdomsbolig

Nyhavn

Højt hus med lysende øjne

Parkeringshus

Thomas B. Thriges Gade p-kælder

I Odense er bilerne gået under jorden