Mærsk Domicil

:
september 2017
Mærsk Domicil - facade

For at understrege placeringen ved havnen og Mærsks maritime identitet har kontorhuset fuldstændigt ubrudte vinduesbånd langs alle facader hele vejen rundt på alle etager.

Mærsk Domicil - atrium

Det centrale atrium med åbne etager går hele vejen op gennem bygningen, hvor næsten alle 800 medarbejdere i princippet sidder i et stort rum.

Mærsk Domicil - indvendige balkoner

Facadens runde hjørner er fulgt op i det indvendige med balkonernes bløde former. Alle flader ind mod atriet er beklædt med trælister med lydisolerende materiale bagved for at optimere akustikken i det åbne hus.

previous next

Maritim identitet ved havnen

PLH Arkitekter A/S har i Københavns Nordhavn skabt et lyst og venligt domicilhus til Mærsk, der kombinerer arkitektonisk kvalitet med et helt åbent og fleksibelt arbejdsmiljø

Byggefakta

Mærsk
Amerika Plads 29
2100 København Ø
Danmark

Bygherre:
AP Møller - Mærsk A/S
Bygherrerådgiver:
Niras A/S
Arkitekt:
PLH arkitekter A/S
Totalentreprenør:
Per Aarsleff A/S
Ingeniør:
MOE A/S
Andre aktører:
Vesterholts eftf. ApS
Areal:
13000 kvm.
P-anlæg:
3020
Byggesum:
Ikke oplyst
Byggeperiode:
september 2015 - oktober 2017

Med det nye Mærskdomicil i det nordvestlige hjørne er byområdet Amerika Plads i Københavns Nordhavn fuldt udbygget med i alt ca. 150.000 etagekvadratmeter boliger og erhverv.

– For Mærsk er det vigtigt at ligge med en placering ved havnen af hensyn til deres identitet. Derfor har vi lavet et søjle/pladehus, der giver mulighed for fuldstændigt gennemgående vinduesbånd på alle etager. Den ubrudte udsigt indefra, hvor man kan kigge hele horisonten rundt giver mindelser om et skib, og det giver en stærk tilknytning til både havnen og byen, siger partner og direktør i arkitektfirmaet PLH, Søren Mølbak.

– Det er et hus, som er præget af nogle meget markante vandrette linjer med vinduesbånd og horisontale lameller, der virker som solafskærmning. De runde hjørner får huset til at fremstå venligt og imødekommende, hvilket også understreges af beklædningen med en lys og varm granit, der samtidig signalerer soliditet. Det er planen, at Mærsk Oil flytter ind, men det er tænkt som et multifunktionelt hus, der kan bruges af alle afdelinger i Mærskkoncernen forklarer Søren Mølbak.

Stort atrium

Stueetagen rummer kantiner, mødecenter og et stort fælles loungeområde i bunden af det store, glasoverdækkede atrium. De øvrige etager er åbne ind mod atriet, så de 800 medarbejdere i princippet sidder i samme rum. Hovedparten af arbejdspladserne ligger langs vinduesfacaderne, mens sekundære faciliteter er trukket ind mod atriet.

Indvendigt er der valgt to typer solafskærmning, som er leveret og monteret af Jyllands Markisefabrik A/S. Kantineområdet og gæstekantinen er forsynet med motorbetjente fortræksgardiner i et brandhæmmende gyldenbrunt tekstil, der kun lader tre pct. af sollyset passere ind.

Gardinerne kører på loftsmonterede motorstænger langs facaden og betjenes let med trådløse kontakter. Gardinerne følger ligeledes facadepartiets mange rundinger med valsede stænger. I resten af bygningen, undtagen mod nord, er der opsat manuelt betjente JM lamelgardiner med 89 mm lameller. Der er også her valgt et brandhæmmende gyldenbrunt og stærkt solafskærmende tekstil, der ligeledes udmærker sig ved at være vaskbart. I mødecenteret i den høje stueetage er der valgt et lyst tekstil med samme gode egenskaber.

Malerentreprisen har været varetaget af Nielsen & Kromann A/S, og har omfattet spartling og maling af gipsskillevægge, betonvægge og gipslydvægge samt maling af trappeopgange, fodpaneler og indfatninger. Firmaet har også forestået slutrengøringen i forbindelse med aflevering, og deres skilteafdeling står for opsætning af diverse udsmykning og skiltning på søjler, telefonbokse, toiletter og andet fortæller malermester Henrik Lundberg.

Integrerede AV-systemer

Audio-Visuelt Centrum A/S har forsynet de op mod 70 mødelokaler med udstyr og eksterne mikrofoner til videokonferencer og Barco Clickshare til trådløse præsentationer, fortæller projekt manager Frederik Berg Rødbro.

Firmaet har også leveret udstyr til præsentationer i de to kantiner i form af laserprojektorer, lærreder og højttalere. Projektor og lærred er monteret integreret i loftet, og køres først når de skal bruges. Endvidere er der monteret digitale mikrofoner fra Beyerdynamic, som sikrer møderne mod aflytning, samt Barco Clickshare til trådløs dataoverførsel. Det store atrium, hvor man kan afholde præsentationer for alle medarbejdere, er forsynet med en 5 m bred Full HD LED skærm fra Samsung, lydanlæg og udstyr til streaming af præsentationer.

Sider

Find andre byggerier på oversigtskortet

Andre byggerier i Byggeplads.dk 2017 nr. 4

Sport

Aabenraa Multiarena

Dynamiske rammer  for fysisk aktivitet

Hotel og konference

Cabinn Metro

Langtid til lavpris

Bolig

Grønnedalsparken

Grøn boligfornyelse

Bolig

Grønttorvet Valby

Forår på Grønttorvet

Hotel og konference

Hvidbjerg Strand Feriepark

Strandhotel i første klitrække

Sport

Jysk Park

Stadion med elegante krumninger

Kulturcenter

Køge Kyst

Køges bagside  bliver til forside

Offentlige kontorer

Middelfart Rådhus

Nyt rådhus i svævende formsprog

Domicil

Mærsk Domicil

Maritim identitet ved havnen

Domicil

Orbicon A/S

Ægte grønt

Bolig

Pærelunden

Fart på Trekroner

Offentlige kontorer

Storstrøm Fængsel

Stjerneformet fængselsby

Skole

Sønderlandsskolen

Spektakulær legeplads  på taget

Bolig

Tibberupparken afd.6

Almene boliger i fællesskabets tegn

Hotel og konference

Wakeup Aarhus

Oliemøllen blev til moderne hotel