Brunevang

De 16 boligblokke i den almene bebyggelse Brunevang er alle opført i 1954 i en for den tid traditionel stil med teglfacader og saddeltage med teglbeklædning, men der er store individuelle forskelle mellem blokkene – både med hensyn til indretning og facader – med det resultat, at der dårligt nok er to lejligheder, som er ens. Blokkene er i to etager med kælder.

På områdets vestlige side løber den stærkt befærdede Motorring 3, mod nord ligger den fredede Kagsmose, der historisk var en del af forsvarsanlægget Vestvolden, og på Brunevangs østlige side ligger et villakvarter, mens Harrestrup Å afgrænser mod syd.

De 12 blokke ligger parvist på hver side af en nord-syd-akse med langsiderne orienteret mod henholdsvis nord og syd, mens de fire sidste blokke ligger i en bugtet form, der afgrænser bebyggelsen ud mod motorvejen. Bebyggelsen består oprindeligt af 284 boliger samt nogle supplerende bygninger.

Helhedsplanen, der er udarbejdet af arkitektfirmaet Mangor & Nagel A/S, med Holmsgaard A/S på ingeniørsiden og som totalrådgiver, indbefatter renovering af boligerne, udvidelse af enkelte lejligheder, nye tage, gavle, tekniske anlæg og kloaker, nyt udemiljø og etablering af 102 nye boliger.

Planen er udført i tæt samarbejde mellem rådgiverne og boligselskabet, afdelingsbestyrelsen og beboerne samt Rødovre Kommune, Landsbyggefonden og Vejdirektoratet med flere.

Meget lang proces

Byggerierne er opdelt i tre hovedentrepriser, der udgøres af henholdsvis renoveringen af de 12 midterste blokke, byggeriet omkring de fire blokke (C, D, E, F) ud mod motorvejen og endelig udemiljø, jordarbejder og nye kloakker som selvstændig entreprise, forklarer Martin Svendsen fra Holmsgaard A/S, der er byggeleder for det samlede projekt. Den samlede entreprisesum for hele projektet er oprindeligt på 403 mio. kr. inkl. moms.

– Det er en lang proces med den type byggeri. De oprindelige tilstandsvurderinger er lavet i 2003/04, og sagen blev startet rigtigt op i 2006. Det har været vigtigt, at helhedsplanen blev tilpasset de mennesker, der bor der, så de har kunnet bevare tilknytning­en til området. Nogle har valgt at flytte i forbindelse med projektet, men vi har også beboere, der er født i bebyggelsen, eller som har boet der siden opførelsen i 1954, fortæller Martin Svendsen.

– Vi har arbejdet med sagen siden 2006, og man skal som rådgiver gøre sig klart, at det tager meget lang tid at få sådan et projekt stablet på benene, siger medindehaver af Mangor & Nagel Arkitektfirma A/S Karsten Nagel.

– Det ligger lidt i systemet omkring den form for støttet byggeri med beboerdemokrati og samspillet mellem alle de mange aktører – kommunen, beboerne, boligforeningen, landsbyggefonden osv. – at det er en lang proces med mange møder og mange skemaer, der skal udfyldes undervejs, fortæller Karsten Nagel.

“Slange” som støjskærm

– Det hele starter med et ønske fra PAB om at gøre noget ved de mange små lejligheder med utidssvarende små badeværelser og køkkener, og desuden var bygning­er og ikke mindst udearealerne meget nedslidte, siger Karsten Nagel.