Teglhuset

Et af Københavns nye vækstområder hedder Teglholmen. Her etableredes i 1871 et teglværk, hvis opgave det var at forsyne Hovedstadens brokvarterer med mursten til de mange nye boliger.

150 år senere fortsætter bolig­er stadig med at komme til i en åbenbart uophørlig strøm, mens teglværket for længst er lukket. Men navnet hænger ved, og murværk er stadig den foretrukne boligfacade. Således også i den nye ejendom Teglhuset med særlig adresse til den studerende del af Københavns befolkning.

Syvetagers længehus

Det er Partnerselskabet Teglholmsgade, med developeren­ CFP Ejendomme, der har påtaget sig at realisere et boligprojekt af Harrebek Arkitekter på ganske vist beskedne 3.800 kvm, men med så pladsnøjsomme bolig­enheder, fra 37 til 42 kvm, at der er blevet plads til hele 91 af dem i det syv­etagers længehus i Teglholmsgade.

Det er arkitekt maa og direktør i Harrebek Arkitekter, der har været pennefører på arkitekturprojektet, mens Ingeniør’ne har varetaget ingeniøropgaven – det gælder hele pakken med konstruktioner og de tekniske installationer. Det var også Ingeniør’ne, der i rollen som totalrådgiver varetog bygherredialogen og den overordnede styring af hele byggesagen i fagentrepriser.

Tegl og beton

En effektiv byggeproces tager afsæt i konstruktionen af en rektangulær bygning med et fodaftryk på 16 x 33 m og med bærende facader af betonelementer med skærmtegl, så huset kunne lukkes på få uger for at give plads for den efterfølgende aptering. Energimæssigt har Ingeniør’ne indkalkuleret et tilskud til energirammen med et solcelleanlæg på taget, hvor også de øvrige teknikcentraler med deres pladskrævende aggregater er anbragt i teknikhuse.

Arkitekturen arbejder med et urbant udtryk mod Teglholmsgade, hvor bygningen med sin murværksfacade i antracitgrå og brune brændinger indgår i orkester med sine omgivelser og naboer. Teglskallerne er monteret i et traditionelt løberforbandt, men ved hjørnerne afsluttes med to skifter kopforbandt i skærende forbandt; så er signalet umisforståeligt: Dette er et “tapet”.

Russervinduer

Facaden mod den trafikerede gade er samtidig lyddæmpet og ventileret med vinduer af den såkaldte “russer”-type; et navn, vinduet fik fra sin første anvendelse i Skt. Petersborgs Vinterpalads i 1762. Vinduets egenskaber er, at det er perfekt til naturlig ventilation: Russervinduet er et miljøvenligt alternativ til aircondition. Det yderste af de to vinduer er forsynet med en åbning forneden, mens det inderste har en åbning foroven.

Frisk luft vil derfor blive suget ind gennem åbningerne i vinduerne, og den vil fortsætte op gennem lokalerne i bygningen, hvor et aftræk i loftet leder den væk.

Mod “gården”, dvs. bygningens bagside, står betonen synlig i sin egen ret, men er æstetisk kvalitetsløftet med imprægneret mønster og struktur.

Badekabiner

Også i interiøret findes vidnesbyrd om en hurtig og effektiv byggeproces på bare ti måneder. Her er således anvendt de præfabrikerede badeværelser fra Bad Element ApS; en kabineløsning, som især i boligbyggeriet er på vej til at blive en ny standard. Fordelene er indlysende: Hurtig montagetid, høj industriel kvalitet med præfabrikation fra Bad Elements produktion.

Til sagen har Bad Element ApS leveret 91 badeværelser med væghængte klosetter, bruseniche samt håndvask med spejl og underhængt skab. Rummet er flisebeklædt på både gulv og vægge.