West Coast Park

:
maj 2017
West Coast Park - Facaderne

Bygningernes skala bringes ned ved at opdele facaderne i sektioner med vekslende murværk og etagehøjder. Projektet er udviklet af Reka Gruppen A/S. Alle altaner er fra CSK Stålindustri A/S.

West Coast Park - Altanerne

West Coast Park er projekteret af Holscher Nordberg Arkitekter A/S og opført af KPC København A/S. De ekspressive altaner fra CSK Stålindustri A/S er med til at give bygningen karakter.

West Coast Park - Badeværelserne

Bad Element ApS er for tiden blandt de førende leverandører af præfabrikerede badekabiner til især boligbyggeriet, således også her med en løsning på højt kvalitetsniveau, oplyser Bad Element ApS.

West Coast Park - Gårdhavemiljøet

De nye boliger tiltrækker ikke så sjældent børnefamilier, der flytter til København til f.eks. nyt job. West Coast Park tilbyder derfor et børnevenligt gårdhavemiljø.

previous next

Kanal København

Engang var Amsterdam og Venedig ene om at blive betegnet som Europas kanalbyer. Sådan er det ikke mere. Det er hovedstadens nye boligkvarter, Teglholmen, bevis på

Byggefakta

West Coast Park
Teglholmens Østkaj 29
2300 København S
Danmark

Bygherre:
Reka Gruppen A/S, West Coast Real Estate II A/S
Arkitekt:
Holscher Nordberg Architecture and Planning A/S
Totalentreprenør:
KPC København A/S
Ingeniør:
Midtconsult A/S
Andre aktører:
Sjælsø Projektstyring A/S, Bad Element ApS
Areal:
16000 kvm.
Byggesum: 
180 mio. kr.
Byggeperiode:
april 2015 - januar 2017

Når en storby som København vokser så intensivt, som tilfældet er med den danske hovedstad i disse år, er der et konstant pres fra markedet for at skaffe nye bolig­er til de mange nye borgere. Op til 10.000 nye borgere ankommer hvert år med et ønske om et godt sted at bo; gerne centralt i forhold til byens faciliteter, men også med fred og ro og tæt på naturens herligheder. Her har København et trumfkort: Placeringen ved Øresund!

København er kanalby

Det har udviklingsselskaber og rådgiverteams forstået at udnytte med stort held i snart 30 år, siden det daværende bystyre i samarbejde med Købehavns Havn gav grønt lys til at bebygge den forhenværende trafik- og fiskeri­havns engang så travle kajer. Siden begyndelsen af 1990’erne er tusindvis af boliger med naboskab til havnens vand skudt op her, alle med udsigt og adgang til Sundets vand fra kajerne; og når de eksisterende var ved at være fyldt op, kunne nye indvindes langs nygravede kanaler og ved hjælp af de store mængder opgravet materiale, som blev et af biprodukterne fra de gentagne byggegruber til kontorbygninger og boligkarreer. Den ekspansions typologi har nu gjort København til en europæisk kanalby med et netværk af attraktive vandveje.

Efter den opskrift er f.eks. Teglholmen ved Sluseløbets søndre indsejling til Københavns Havn blevet klar til nye beboere, og i dag er både Teglholmens Sydkaj og Teglholmens Østkaj blevet til prominente boligadresser. 

At Teglholmen samtidig repræsenterer en god historie som den lokalitet uden for Københavns volde, hvor majoriteten af mursten til det daværende byggeboom på Vesterbro blev fremstillet i perioden 1871-1970, ja, det skader bestemt ikke.

Så netop her har Reka Gruppen, et driftsselskab med speciale i administration af fast ejendom, opført West Coast Park med 140 moderne familieboliger i størrelser fra 73 til 150 kvm. Navnet har udlejningsejendommen fra Reka Gruppens investeringsselskab West Coast Real Estate; arkitektur og plandisponering står Holscher Nordberg Arkitekter for.

Variation

I en vækstkultur, således som den trives på den københavnske havnefront, er det en udfordring at finde nye og originale veje til at designe en boligkarré; Holscher Nordberg har valgt at opløse den store skala i mindre enheder ved at variere facaderne med bl.a. vekslende murværkstyper, så den store ejendom på gårdrummets facader mod syd og øst fremstår som flere, mindre enheder. Metoden er kendt fra naboen Sluseholmens boligbyggerier og er med til at fremme indtrykket af kanal­arkitekturens smalle gavle, som de ses i Nyhavn og på Christianshavn og endnu mere udpræget forekommer i hollandske kanalbyer som Amsterdam og Giethoorn.
Altanerne har sat en anden karakteristisk signatur på West Coast Park: CSK Stålindustri A/S er producenten bag de mange stringente og fornemt designede altankonstruktioner; altanerne, der er helt af stål og med glasværn, har en hensigtsmæssig dybde og fremstår skarpe og transparente i et moderne formsprog.

– En trappe er ikke bare en trappe, en altan ikke bare en altan, og et værn absolut ikke bare et værn, lyder det fra CSK Stålindustri A/S:

– Trappen er et arkitektonisk forbindelsesled, der både er en funktionel og skulpturel del af bygningen. Altanen er stedet, der tilfører bygningen en ekstra udendørs dimension, og værnet er sikker­heden for, at der ikke sker uheld på trappe eller altan.

Sider

Find andre byggerier på oversigtskortet

Andre byggerier i Byggeplads.dk 2017 nr. 2

Bolig

Baldersbo

Almene boliger løftet til moderne standard

Skole

Copenhagen International School

Lys, luft og læring

Bolig

Havhusene

Lækre boliger i attraktive omgivelser

Bolig

Havneholmen, Aarhus

Rytme og variation i stærkt helhedsudtryk

Bolig

Henriksgaarden

Ude og inde smelter sammen

Forsyningsanlæg

Hillerød Kraftvarmeanlæg

Miljøvenligt kraftvarme­værk med ny teknologi

Bolig

Kanalhusene

Karréboliger i moderne version

Bolig

Korsløkkeparken

Boligrenovering med fokus på tilgængelighed

Forsyningsanlæg

Kraftvarmeværk Lisbjerg

Skulpturelt kraftvarmeværk

Uddannelsescenter

Maskinmesterskolen

En dag på værkstedet

Skole

Ny Frederiksberg Skole

Sorøs nye væksthus

Kulturcenter

Odeon Musik- og Teaterhus

Odeon favner midtbyens visuelle forskellighed

Uddannelsescenter

Professionshøjskolen Metropol (2017)

Multifunktionel campus i opgraderet version

Bolig

Struer Boligselskab, afd. 1

Genopført fra soklen

Bolig

Teglværkskajen

Ny nordisk funktionalisme på kajen

Plejecenter og genoptræning

Tysingehave

Her i vores hus er glæde

Bolig

West Coast Park

Kanal København