Tranevej

:
juni 2018
Tranevej - penthouse

Ejendommen er i seks etager og indeholder 25 mellemstore lejligheder på tre, fire eller fem værelser. Taget huser en enkelt penthouselejlighed og en fælles tagterrasse på 300 kvm.

Tranevej - skalmur

Bygningen er opført med facader i betonsandwichelementer. Elementerne er fremstillet og monteret af SHT A/S og leveres til byggepladsen med en helt færdig skalmuring i rød/brune tegl.

Tranevej - facade

Boligerne er opført af Gråkjær A/S på den sidste tomme byggegrund på Tranevej i Københavns Nordvestkvarter. Bygningen ligger på et hjørne ud mod Tranevej og en lille tværgående stikvej.

previous next

Ny i Nordvest

Sider

Byggefakta

Tranevej
Tranevej 6
2400 København NV
Danmark

Bygherre:
Koncenton
Arkitekt:
Holscher Nordberg Architecture and Planning A/S, GPP Arkitekter A/S
Totalentreprenør:
Gråkjær Erhverv A/S
Ingeniør:
Grue og Kirkgaard A/S
Areal:
3500 kvm.
Byggesum:
Ikke oplyst
Byggeperiode:
august 2016 - december 2017

– Der var ikke så meget plads omkring byggepladsen, så vi kunne kun lige få kranen op ved siden af bygningen og få plads til en lastbil ved siden af, men vi undgik, at gaden skulle spærres af i hele byggeperioden, fortæller direktør Gert Dynesen fra SHT.

– Vi har kørt et meget tæt samarbejde med Gråkjær, der har fungeret rigtig godt. Da vi kom ind i projektet på et meget tidligt tidspunkt, har vi kunnet være med til at løse de forskellige knudepunkter i facaderne, blandt andet omkring fremspringene, så det færdige hus fremstår så pænt som muligt. Facaderne er lavet som sandwichelementer med en færdig teglbeklædning fra fabrikken. Der er brugt rød/brune RT 445 tegl fra Randers Tegl. Når man laver facaderne på den måde får man lidt flere lodrette samlinger og dilatationsfuger end, hvis facaderne bliver muret op på stedet, så man skal være meget omhyggelig, både i planlægningsfasen og under montagen – det er vigtigt, at samlingerne står lige over hinanden, forklarer Gert Dynesen.

Facadevæggene laves som præfabrikerede sandwichelementer, og leveres med færdige teglfacader og fuger. Der anvendes flækkede mursten fra 3- eller 4-facadede sten, som lægges i forbandt i formen adskilt af plastlister, der giver en fire millimeter tilbagelagt cementmørtelfuge. Herefter opbygges elementet med armering, isolering og bagvæg i støbt beton. SHT kan levere elementer op til ca. fire meter i højden og ni meter i bredden.

Mellemstore lejligheder

Bortset fra stueetagen og penthouselejligheden er lejlighederne ens op gennem etagerne med fem lejligheder på hver etage med forskellige planløsninger. Lejlighederne på etagerne er fire eller fem værelser fra 98 og til 113 kvm. Lejlighederne er gennemgående og er bygget op omkring et stort fælles opholds/spiserum med åbent køkken. Bortset fra hjørnelejlighederne, er der adgang til altan fra fællesrummet. Store vinduer, der går helt til gulv, sikrer optimalt lys i alle rum. Ud over den fælles gårdhave, fælles tagterrasse og p-kælder, har hver lejlighed et rummeligt depotrum og adgang til et privat uderum.

Sider

Andre byggerier i Byggeplads.dk 2018 nr. 3

Sundhedscenter

Center for Sundhed

Stjerneformet Sundhedshus

Bolig

Erdahus

Moderne karrébebyggelse i Åbyen

Distributionscenter

Hørkram Foodservice A/S

Funktionelt logistikcenter i Sorø

Hospital

MANA Nykøbing Falster Sygehus, fase 2

Bæredygtigt akutsygehus på Falster

Bolig

Molehuset og Lærkeholm

Arven efter Soeters

Bolig

Nordre Jernbanevej

Forskudte punkthuse danner lille by i byen

Domicil

Næstved Fjernvarme

Varmeværk med udsigt

Bolig

Peter Sabroes Gade

Røde tegl og hvide rammer

Bolig

Rådhusvænget

Boliger med et stykke knust rådhus

Bolig

Remisen

Hvide boligtårne i vejkryds

Domicil

Scanpipe

Scanpipe bygger sig til bedre logistik

Lager

Total Produce Nordic A/S

Frugtlager med banandøgnvagt

Bolig

Tranevej

Ny i Nordvest

Lager

Tyretrust

Dækhotellet