Rigshospitalets Sterilcentral

Hygiejne i topkvalitet er en selvfølgelig forudsætning i sundhedsvæsenets mange procedurer. I takt med udviklingen af ny teknologi og sideløbede markant vækst i omfanget af behandlingskrævende patienter på Hovedstadsregionens hospitaler, har det længe været påtrængende med nye faciliteter til sterilisering af instrumenter, udstyr og tilbehør: Mere plads, implementering af robotteknologi og optimering af fuldautomatiske lagringsfaciliteter har været centrale overskrifter.

Opgaven løses nu med hele to nye sterilcentraler, som opføres efter mønster fra den eksisterende robotstyrede central på Gentofte Hospital: den første på Rigshospitalet, den næste på Herlev Hospital. Til sammen udgør de en investering på godt og vel en mia. kroner.

Omkring det halve af det beløb er anvendt på Rigshospitalet, hvor Sterilcentralen indgår som et led i den fremtid, der nu er blevet kendt som ”Det nye Rigshospital”. Byggeaktiviteterne har siden 2014 omfattet patienthotel, administration, p-hus, en ny patientfløj til 230 senge og 33 operationsstuer (2019) – og Sterilcentralen.

Standard for fremtiden

Rigshospitalets sterilcentral er den første fuldautomatiserede sterilcentral i verden, og konceptet forventes at sætte standarden for fremtidens sterilcentraler i både Danmark og udlandet.

Mens den tekniske substans i sig selv skriver historie, er det værd at se nærmere på, hvordan Rigshospitalet forvalter sin ekspansion i sin rolle som et af de helst store bygningsvolumener i lokalsamfundet. Blegdamsvej i den østre del af København, der er hovedadresse for hospitalet, er således ved at blive lidt af et showroom for dansk sundhedsarkitektur.

Lidt henne ad gaden træffer man på Panum Instituttet, hvis 16 etager høje tårn fra 2017 (også af C.F. Møller A/S) står som et monument over forskning og viden på vegne af de medicinske discipliner. Og på Rigshospitalets adresse har Stærmose og Boeck-Hansens højhusbygning med elementproduktionens betonbegejstrede udtryk været hospitalets modernistiske vartegn siden 1970.

Dengang var meningerne i den grad delte om Jørgen Stærmoses modernistiske dialog med arkitekten Martin Borchs første hospital i klassiske røde tegl fra 1910; helt så ophedet er det ikke gået for sig denne gang, hvor flere førende arkitektvirksomheder løser opgaverne, bl.a. 3XN A/S, Aarhus Arkitekterne A/S – nu Link Arkitekter – og C.F. Møller A/S.

Det er sidstnævnte, der været designansvarlig for Sterilcentralens ret så fine fremtoning. Sterilcentralen er en del af den interne infrastruktur og har ingen patientkontakt. Placeringen er således velvalgt på parallelvejen Henrik Harpestrengsvej i god afstand af både hovedbygninger og hovedstrøg. Men det tjener alle til ære, at man som kapsel omkring den tæt pakkede teknologi ikke er faldet for fristelsen til at projektere en grå og anonym produktionsbygning.

I stedet har storentreprenører under ledelse af bygherrerådgiveren Niras A/S realiseret en smuk, tidssvarende teknikbygning på 12.500 kvm i fire etager med parterre og kælder udlagt til en ny godsterminal.

Selve steriliseringen af instrumenter kommer til at foregå på bygningens førstesal, mens modtagelse, fordeling og pakning af varer foregår i stueplan. Bygningens øverste plan er tekniketagen.