Tranevej

:
juni 2018
Tranevej - penthouse

Ejendommen er i seks etager og indeholder 25 mellemstore lejligheder på tre, fire eller fem værelser. Taget huser en enkelt penthouselejlighed og en fælles tagterrasse på 300 kvm.

Tranevej - skalmur

Bygningen er opført med facader i betonsandwichelementer. Elementerne er fremstillet og monteret af SHT A/S og leveres til byggepladsen med en helt færdig skalmuring i rød/brune tegl.

Tranevej - facade

Boligerne er opført af Gråkjær A/S på den sidste tomme byggegrund på Tranevej i Københavns Nordvestkvarter. Bygningen ligger på et hjørne ud mod Tranevej og en lille tværgående stikvej.

previous next

Ny i Nordvest

Sider

Byggefakta

Tranevej
Tranevej 6
2400 København NV
Danmark

Bygherre:
Koncenton
Arkitekt:
Holscher Nordberg Architecture and Planning A/S, GPP Arkitekter A/S
Totalentreprenør:
Gråkjær Erhverv A/S
Ingeniør:
Grue og Kirkgaard A/S
Areal:
3500 kvm.
Byggesum:
Ikke oplyst
Byggeperiode:
august 2016 - december 2017

– Moderne lejlighedsplaner er typisk lidt dybere end i gamle dage, så vi får trukket facadeflugten lidt frem i forhold til det ældre nabohus. Det virker meget godt, at det nye hus markeres med et facadespring på den måde, og det giver også en afskærmning af nabohusets altaner, der vender ud mod gaden. Vi arbejdede en del med, hvad der sker når man åbner sine vinduer i facaden og der er altaner så tæt på – det er jo et meget tæt bebygget kvarter. Kommunen var ikke begejstret for, at den nye ejendom også fik altaner mod Tranevej, og i forhold til orienteringen mod verdenshjørnerne ligger de nok også bedre ind mod gården. Oppe på taget er der en stor fælles tagterrasse, der ligger rigtig fint med udsigt hen over tagene, men samtidig lidt afskærmet fra de omkringliggende huse. Der er adgang til terrassen fra to taghuse, der også fungerer som flugtveje og en privat del med en enkelt bolig, fortæller Mikkel Nordberg.

Afleveret før tid

– Byggeriet var noget af en udfordring, fordi der var tale om den sidste grund på Tranevej – alt andet er bebygget, så der var ingen tom nabogrund. Det betød, at vi skulle have byggeplads, lagerplads og produktionsplads i samme område. Også adgangsvejene skulle der være plads til samme sted. Det betød, at der kun kunne være en enkelt lastbil på pladsen ad gangen. Sådan et byggeri stiller meget store krav til logistik og planlægning, når man ikke kan tilkøbe større fysiske rammer for byggeriet, men med nøje planlægning og et godt samarbejde med dygtige underentreprenører kunne vi aflevere to måneder før tid og uden mangler, fortæller byggeleder Bjarne Edske fra Gråkjær.

– Grunden var tom da vi overtog den. For år tilbage lå der nogle gamle værkstedsbygninger på stedet. Da der skulle være plads til parkeringskælder, startede vi med at rømme grunden helt ned i tre meters dybde. I alt har vi kørt 50.000 tons jord væk. Heldigvis var bundforholdene gode og bæredygtige, så det var ikke nødvendigt med ekstra pilotering, men det bliver undersøgt meget nøje, inden man sætter et betonhus på seks etager op. To-tre grunde længere nede ad gaden kan bundforholdene være nogle helt andre. Rent konstruktionsmæssigt overholder huset BR10 med en god margin. Det bliver verificeret med blandt andet en tæthedsprøvning og en energimærkning, inden man får en ibrugtagningstilladelse, siger Bjarne Edske.

– Den del af byen er et meget spraglet og meget alsidigt område med en blanding af beboelse, småindustri, institutioner og kontorer, og det er også meget forskelligt rent bygningsmæssigt. Men der er mange fine gamle ejendomme, og her passer huset fint ind. Jeg synes, det er blevet et meget flot resultat, og alle har rost facaderne og teglen til skyerne. Det er en meget rustik sten, som er brændt og nubret i overfladen. Den har sådan et lidt støvet og skævt udtryk, der passer godt til miljøet. Som helhed vil jeg sige, at vi er over standard med det her byggeri, og det gælder også selve lejlighederne. Der er p-kælder med elevator helt op til den store tagterrasse. Lejlighederne har store vinduespartier helt til gulv, der giver meget lys, og vi har de her facadespring og de sorte alukapper omkring vinduerne, der giver nogle flotte facader, siger Bjarne Edske.

Præfabrikerede elementer

SHT A/S har leveret og monteret elementerne til hele råhuset, både facader, indvendige vægge, søjler trapper, samt stået for koordineringen af den del af byggeriet.

Sider

Andre byggerier i Byggeplads.dk 2018 nr. 3

Sundhedscenter

Center for Sundhed

Stjerneformet Sundhedshus

Bolig

Erdahus

Moderne karrébebyggelse i Åbyen

Distributionscenter

Hørkram Foodservice A/S

Funktionelt logistikcenter i Sorø

Hospital

MANA Nykøbing Falster Sygehus, fase 2

Bæredygtigt akutsygehus på Falster

Bolig

Molehuset og Lærkeholm

Arven efter Soeters

Bolig

Nordre Jernbanevej

Forskudte punkthuse danner lille by i byen

Domicil

Næstved Fjernvarme

Varmeværk med udsigt

Bolig

Peter Sabroes Gade

Røde tegl og hvide rammer

Bolig

Rådhusvænget

Boliger med et stykke knust rådhus

Bolig

Remisen

Hvide boligtårne i vejkryds

Domicil

Scanpipe

Scanpipe bygger sig til bedre logistik

Lager

Total Produce Nordic A/S

Frugtlager med banandøgnvagt

Bolig

Tranevej

Ny i Nordvest

Lager

Tyretrust

Dækhotellet