Hjortholm, Sluseholm

I 1619 hentede den danske Kong Christian den 4. hollænderen Johan Semp til landet for at tegne masterplanen til en ny bydel med Amsterdam som forbillede, der skulle huse alle hans sømænd, matroser og handelsfolk. Denne plan mundede ud i det, der i dag er Christianshavn. I starten af det 21. århundrede, lidt under 400 år senere, ansatte Københavns Kommune en arkitekt fra samme verdensdel, Sjoerd Soeters, til at udvikle et stort område fuld af potentiale, lige syd for byens centrum, fra Kalvebod Brygge i nord til Sluseholmen i syd.

Tegnestuen Soeters Van Eldonks blev valgt på grund af deres projekt på Java-øen – et visionært og eksperimenterende byggeri på en kunstigt anlagt ø i Amsterdam, hvor samspillet mellem havnens vandspejl og det moderne boligliv søgtes genfortolket efter lokalt forbillede.

Demokratisk proces

Sjoerd Soeters og Jos Van Eldonk har deres eget særegne koncept for byplanlægning og arkitektur. De ser udviklingen af en bydel som en demokratisk proces, hvor kvaliteten af byggeriet er tænkt som ligefrem proportionelt med antallet af inddragede interessenter, ingeniører, byplanlæggere, slutbrugere osv. Vi har altså her ikke at gøre med arkitekter, hvis egentlige formgivningsevner bringer dem succes, men med arkitekter der har evnen til at samle og lytte til de rigtige personer på de rigtige tidspunkter i processen. I dette tilfælde har deres tegnestue helt konkret arbejdet sammen med Arkitema og Københavns Kommune om en helhedsplan for Sluseholmen. Peder Schjødt Worm, projektleder fra Arkitema fortæller:

- Efter at Soeters havde lavet den overordnede skitsering af masterplanen, kom vi ind i billedet, i en dialog med Københavs Kommune, Københavns Havn og andre interessenter, om at få omsat denne råskitse til en brugbar operationel lokalplan. På disse møder blev vi enige om områdets særlige typologi, som skulle udtrykkes gennem opdelte, smalle enkelthuse lagt i karreer, så man ikke får en stereotyp karrebebyggelse, men skaber identitet til hver enkelt opgang.

Designmanual til karré-øer

Med Amsterdam som forbillede for byen ved vandet og de københavnske brokvarterer som mønster for organiseringen af husene, blev denne nye bydel planlagt til at skulle gennemskæres af flere kanaler. For at styre processen og sikre det rette udtryk valgte man i fællesskab at udvikle en stram lokalplan. Peder Schjødt Worm forklarer:

- For at sikre et ensartet harmonisk udtryk, opstillede vi i denne proces en række regler og normer for, hvordan der skulle bygges, hvilket udmøntede sig i en designmanual. Disse krav indebar for eksempel, at der mellem hvert hus skulle være et spring på mindst 30 cm i højden, at alle altaner skulle være integrerede i facaden, ligesom lodrette eller vandrette gentagelser af facadeelementer skulle udgås.

Efter at have tegnet planløsningen af karreerne og deres grundstruktur, inviterede Arkitema i samråd med Sjælsø Gruppen en række tegnestuer til at give et bud på facaderne. På Hjortholm har Arkitema inviteret Juul og Frost, Force4 og Marie Kaarøe til at tegne store dele af facaderne til de 16 huse, men i alt har over 20 forskellige tegnestuer været indblandet.

Facader i workshop

- I det materiale vi udleverede til tegnestuerne, specificerede vi, hvor deres del af facaden startede og sluttede, og antallet af boliger sammen med en række konkrete krav. Men indenfor den ramme har tegnestuen selv kunnet arbejde med placering af vinduer, altaner og valg af materialer og anden udsmykning, fortæller Peter Schjødt Worm og fortsætter: