VUC Storstrøm Campus

:
september 2018
VUC Storstrøm Campus - søjle

Spæncom A/S har leveret huldæk, TTD-elementer, søjler, bjælker og vægge til byggeriet. I de firkantede betonsøjler er der indstøbte eldåser – på nogle af søjlerne på alle fire sider.

VUC Storstrøm Campus - taghave

Der er lavet taghave på midterbygningen, hvorfra man kan gå ud på Munkebakken.

VUC Storstrøm Campus - studiepladser

Trappehuller er udnyttet til studiepladser med fastmonterede borde.

VUC Storstrøm Campus - trappe

Strækmetallet fra facaden er trukket med ind som både loft og paneler. En tosporet trappe fører op til undervisningslokaler.

VUC Storstrøm Campus - multihallen

Multihallen har en mobil teleskoptribune med 210 sæder, fordelt på otte stolerækker. Det gør rummet fleksibelt.

VUC Storstrøm Campus - atrium

Næstved Gulve har bl.a. lagt linoleumsgulve i byggeriet.

VUC Storstrøm Campus - stærekasser

A.S. Facader Aktieselskab har stået for lukningsentreprisen og lukket byggeriets huller, heriblandt monteret stærekasser.

VUC Storstrøm Campus - spunsvæg

C. Holbøll & Sønner har med en kran på toppen af Munkebakken slået en spunsvæg i jorden. Adskillige spunsjern er helt op til 20 meter lange med de ti meter nede i jorden.

VUC Storstrøm Campus - strækmetal

Pro Montage A/S, har monteret det udvendige gyldne strækmetal, med i alt 730 plader på 1,40 × 3 meter – tilsammen 3000 kvm.

previous next

Guld i Munkebakken

VUC Storstrøms nye campus i Næstved har spist en del af Munkebakken. Her danner den gyldne bygning nu rammen for undervisning for voksne

Byggefakta

VUC Storstrøm Campus
Teatergade
4700 Næstved
Danmark

Bygherre:
VUC Storstrøm
Bygherrerådgiver:
Kuben Management A/S
Arkitekt:
Cubo Arkitekter A/S, Nova5 Arkitekter A/S
Totalentreprenør:
C.C. Contractor A/S
Ingeniør:
Dominia A/S Rådgivende ingeniører
Andre aktører:
Marianne Levinsen Landskab ApS
Areal:
5200 kvm.
Byggesum: 
100 mio. kr.
Byggeperiode:
marts 2017 - juli 2018

Den er ikke til at tage fejl af. VUC Storstrøms nye campus i Næstved, der ligger centralt ved stationsområdet og har spist en del af Munkebakken – en af Næstveds byparker.

Den består af tre bygningsvolumener, der fletter sig sammen og skyder sig ind i bakkens landskab – tegnet af arkitekterne Cubo og Nova5. Det er to atriumbygninger, der bindes sammen af en multihal. Bygningen er, i kraft af sin placering, den første man ser, når man ankommer til det nye campusstrøg fra sydøst ad Farimagsvej. Her åbner bygningen sig mod hjørnet og ankomsten med store vinduespartier ind til cafeen og inviterer byens borgere til at kaste et blik ind i bygningen.

Selv om Campus har ædt noget af Munkebakken, vil det grønne åndehul i byen stadig være tilgængeligt, både vest og øst for bygningen, da opholdstrapper skaber fysiske forbindelser mellem Teatergade og Munkebakken.

Men VUC Storstrøm Campus er også synlig grundet valg af facade – en facade nogle borgere nok skal vænne sig til. For bygningen skinner som guld – ikke mindst når solen kaster sine stråler på byggeriet. I folkemunde er byggeriet ganske enkelt døbt ”Sultanpaladset”.

Spunsvæg holder på bakken

De tre bygningsmoduler tæller til sammen 5.200 kvm. De to hovedbygninger rummer seks læringszoner med en kombination af klasselokaler og studietorve. Den tredje bygning, mellem de to, indeholder en multihal, reception og indgang.

For at få plads til byggeriet er der gravet i alt 15.000 kubikmeter sand/jord væk fra Munkebakken – nærmest som et hul ind i bakken. Det har krævet en ny væg til bakken for at holde den på plads, og det er sket med en spunsvæg. Det er C. Hollbøl & Sønner, der har forstået arbejdet med slå spuns i jorden samt udføre kloakarbejde. Spunsen er slået i 1,5 meter fra selve bygningerne.

– Det har været meget spændende opgave. Vi har stået på bakketoppen med kran med en løshængende vibrator, der har slået spunsene i jorden. Og det har været noget af et præcisionsarbejde, fortæller direktør Carl-Ole Holbøll.

Vejret har da også nogle gange spændt ben, så man har måttet stoppe arbejdet, grundet for meget vindmodstand på bakketoppen. Samtidig har der skulle bankes længe, da adskillige spunsjern er helt op til 20 meter lange med de ti meter nede i jorden.

I alt er der banket 1,6 km jern ned i jorden. Det giver en strækning på 110 meter med omkring 90 stk. jordankre.

Beklædt med gyldent strækmetal

Som sagt består byggeriet at tre bygningskroppe i varierede højder liggende forskudt ud mod vejen. Det er et byggeri opført i stål og beton beklædt med strækmetal i farven Gold. Det er Pro Montage A/S, der har monteret det udvendige strækmetal, med i alt 730 plader på 1,40 x 3 meter – tilsammen 3000 kvm, som er skruet ind i aluprofiler. Både bag og foran metallet er der vinduer.

Foran har vinduespartierne fået monteret sorte stærekasser, der giver liv til en ellers flad facade. Det er A.S. Facader Aktieselskab, der har stået for lukningsentreprisen og lukket byggeriets huller, dvs. udført arbejdet med byggeriets store glasfacader, indgangspartier, vinduer og stærekasser. Stærekasserne er udført i alucobonplader, der er en sandwichplade bestående af to aluminiumsfacadeplader med plast- eller mineralsk kerne. Hos A.S. Facader udtaler projektleder Morten Greve, at den største udfordring har været byggepladsens lokalitet midt i et vejkryds og offentlige veje.

Sider

Find andre byggerier på oversigtskortet

Andre byggerier i Byggeplads.dk 2018 nr. 4

Bolig

Bjerglandsbyen

Teglboliger i takket topografi

Domicil

Blox

Kajens Casanova

Bolig

Bølgen 2

Bølgende arkitektur og stilrent inventar

Bolig

Cortex Park

Etageboliger i videnmiljø-zone

Hospital

DNV-Gødstrup, Service- og teknikby

Funktionel serviceby til supersygehus

Ungdomsbolig

Eksercerpladsen

Ungdomsboliger med ekstra funktioner

Bolig

Halldorhus

Københavnsk karrémotiv i ny sammenhæng

Hotel og konference

Hotel Herman K

Betonbrutalisme ramme om hotel-luksus

Bolig

Kanalvej

Beton de luxe

Bolig

Nabolaget

Kvarterets nye nabo

Domicil

Sweco Domicil

Svejtserkniven