Bjerglandsbyen

Området Bellahøj i bydelen Brønshøj i den vestlige del af København er nok mest kendt for Bellahøjhusene, Danmarks første højhuse, der blev opført i starten af 1950’erne. Bydelen ligger på et bakkedrag, og netop den placering var ideel for områdets gamle vandtårn, der nu er nedrevet.

Den nye bebyggelse Bjerglandsbyen ligger i et skæringspunkt mellem flere forskellige typer kvarterer. Mod øst Bellahøjhusene og det centrale København; mod nord naturområdet Degnemosen; mod vest et villakvarter, mens der mod syd ligger forskellige etageboligbebyggelser.

Bjerglandsbyen omfatter 114 lejeboliger, heraf 83 lejligheder i etagebebyggelser og 31 boliger i form af rækkehuse. Boligerne er groft sagt placeret i to koncentriske ringe med områdets højeste punkt som centrum. Mellem de to ringe løber en fællesvej med udkørsel mod syd, mens et stort parkeringsanlæg er skjult under terræn.

Når man bevæger sig rundt i området, får man rent faktisk lidt samme oplevelse som i en italiensk bjerglandsby. Højdeforskellene i terrænet er mærkbare, og husenes type og højde skifter hele tiden. Horisontale forskydninger mellem bygningskroppene, og større og mindre åbninger mellem husklyngerne giver hele tiden nye kig og nye rumlige oplevelser.

Stigende terræn

– Stigningen er måske kun tre til fire meter, men det er mere end vi er vant til i Danmark. For at overholde tilgængelighedskravene holder vi stigningen på under 1:25, og det klarer vi simpelthen ved, at bebyggelsen bevæger sig mod det højeste punkt i landskabet. På den måde blev bevægelsen mod toppen også det, der kom til at bestemme bebyggelsesplanen, forklarer partner i Holscher Nordberg Architecture and Planning A/S Nils Holscher.

– Oprindelig var det meningen, at vores byggeri skulle sy området så godt sammen som muligt, men det viste sig at være svært, uden at det gik hårdt ud over vores bebyggelsesplan, fordi de omliggende områder har så forskelligartede typologier – enten er de meget introverte eller også har de ikke rigtig nogen struktur. Så vi endte med at udvikle vores egen stærke situationsplan og så sørge for, at der er åbninger mod nabobebyggelserne, så man kan passere igennem. Højden af terrænet, udsigten og højdeskalaen på bebyggelserne i området har også været vigtige for vores måde at strukturere bebyggelsen på, siger Nils Holscher.

Skal opleves som samlet bebyggelse

– Etageboligbyggerierne vender mod Bellahøjhusene og etageboligerne mod øst og syd. De går op til syv etager og trapper ned til seks og så fem etager. Ud mod Degnemosen og villakvarteret har vi lagt rækkehusene, så vi på den måde refererer til højderne i nabobebyggelserne. Ud over nogle spændende rumligheder og en fornuftig udnyttelse af planen, har vi arbejdet med den sociale fortælling. Ud mod strædet, som bliver næsten trafikfri, kommer små lommer med begrønning, så boligerne får et fint og grønt udtryk ud mod den fælles vej. Med tiden vil vi få en fortætning omkring det indre gadeforløb med nogle større træer, hvor der er plads til det, som også vil bidrage til højdeskalaen og planen, fortæller Nils Holscher.