Nomeco Skandinavisk Transport Center

:
september 2018

Højlageret strækker sig 30 meter op med et fuldautomatisk lagersystem. AK 83 Arkitektkontoret A/S har sammen med Moe A/S varetaget bygherrerådgivning.

Nomeco - teknikrum

Firesafe Denmark har lavet brandisolering af en stålkonstruktion i teknikhuset med brandhæmmende isoleringsmateriale.

Nomeco - facade

Der er givet dispensation til facadefarve hos Nomecos nye højlager og logistikcenter i Køge.

previous next

Farvedans med himlen

Nomecos nye 30 meter højlager og logistikcenter strækker sig mod himlen iklædt skynuancer. Det er Skandinavisk Transport Centers højeste bygning

Byggefakta

Nomeco
Idunsvej 1
4600 Køge
Danmark

Bygherre:
Nomeco A/S
Bygherrerådgiver:
AK83 Arkitektkontoret A/S, MOE A/S
Arkitekt:
AK83 Arkitektkontoret A/S
Totalentreprenør:
Max Bögl
Ingeniør:
MOE A/S
Areal:
25000 kvm.
Byggesum: 
500 mio. kr.
Byggeperiode:
oktober 2016 - oktober 2018

Den kan ses på lang afstand fra motorvejen fra Københavnssiden. Nomecos nye højlager og logistikcenter i Køge. For høj er bygningen, og samtidig skiller den sig ud fra de øvrige omkringliggende bygningers sortgrå facader. Her er givet dispensation til at krydre facaden med fire lyse farver, der nuancemæssigt læner sig op ad himlens skyer i hvide og grålige toner. Det gør, at den høje bygning, som er transportcentrets højeste, fader ind i himlen og virker mindre mastodontisk. Der har da også forinden været holdt møde med naboerne, som er blevet orienteret om byggeriet undervejs. Placeringen af Nomecos nye kæmpelager og logistikcenter for lægemidler er et vigtigt brohoved for landtransport mellem Norden og resten af Europa. Nomeco er en del af den paneuropæiske Phoenix Group, og udvidelsen i Danmark bliver koncernens største enkeltstående logistikinvestering nogensinde.

Nomeco-byggeriet rummer desuden et terminalområde til varemodtagelse, pluk og forsendelse. Terminalen og kontoretagen er holdt i områdets traditionelle gråsorte toner, da denne del af det samlede byggeri er flere niveau lavere end højlageret og altså et facadekrav til området.
195 meter lang kontorgang

Der er bygget på en 100.000 kvm stor grund med et byggeri på 25.000 kvm. Her er en indskudt etage til kontorer med en 195 meter lang kontorgang med kontorafsnit med glasprofiler ud mod gangen, hvor der er lagt stavparket i eg. Her er også et bemandet separat vagtrum, som er første møde inden den samlede bygning, for når det handler om lager af medicin, er der ekstra sikkerhedskrav ifølge loven.

Reol med facade

Selve højlageret er en stålbygning iklædt stålpaneler bygget op efter Clad-Rack – det vil sige, at det er et stort reolsystem til paller. Clad-Rack er et særligt konstruktionsprincip, hvor reoler sammen med vægpaneler udgør bygningens bærende og stabiliserende konstruktioner. Det er en kompakt og kompleks stålkonstruktion, hvor lifte hejser dele op, som et specielt uddannet mandskab fra SSI Schäfer, der leverer tekniske logistikløsninger, monterer. Det kræver bl.a. et klatrearbejde i ”reolsystemet”, hvor mandskabet naturligvis er iført sikkerhedsudstyr og godkendt af Arbejdstilsynet.

– Det er en meget atypisk måde at bygge på. Sektionerne har været hejst op med kran til mandskabet, der så har kravlet rundt og monteret, forklarer bygningskonstruktør Rune Christensen fra AK 83 Arkitektkontoret A/S, der sammen med Moe A/S har varetaget bygherrerådgivning.
To selvbærende betonvægge går endvidere tværs ned igennem bygningen, og inddeler højlageret i tre brandsektioner, hvoraf den største er opdelt af en røgvæg.

Gulvet er støbt beton, der er stålfiberarmeret. Der er beregnet punktbelastninger på gulvet, og herudfra støbt et samlet gulv, der overalt kan klare de største belastninger. Der er desuden taget alle de gængse forhold i henhold til lovgivningen for lægemidler lige fra nødgenerator, affugtere der sikrer den korrekte luftfugtighed, ventilation og klima. Der er endvidere reservedele på stedet til lagersystemet.

På lageret er der desuden faste arbejdsstationer, der er blevet indrettet med højdejusterbart gulv for at sikre optimale ergonomiske forhold for de ansatte. Løft af pakker minimeres endvidere ved brug af vakuum-løftere.

Sider

Andre byggerier i Byggeplads.dk 2018 nr. 4

Bolig

Bjerglandsbyen

Teglboliger i takket topografi

Domicil

Blox

Kajens Casanova

Bolig

Bølgen 2

Bølgende arkitektur og stilrent inventar

Bolig

Cortex Park

Etageboliger i videnmiljø-zone

Hospital

DNV-Gødstrup, Service- og teknikby

Funktionel serviceby til supersygehus

Ungdomsbolig

Eksercerpladsen

Ungdomsboliger med ekstra funktioner

Bolig

Halldorhus

Københavnsk karrémotiv i ny sammenhæng

Hotel og konference

Hotel Herman K

Betonbrutalisme ramme om hotel-luksus

Bolig

Kanalvej

Beton de luxe

Bolig

Nabolaget

Kvarterets nye nabo

Domicil

Sweco Domicil

Svejtserkniven