DMJX Campus Katrinebjerg

:
juni 2020
DMJX Campus Katrinebjerg - trappe

Betonkonstruktionens funktion er især synlig i skolens trapperum, hvor de gule grupperum tilsyneladende svæver frit over vandrehallen.

DMJX Campus Katrinebjerg - bibliotek

Skolens nye bibliotek er væsentligt mindre end det gamle. Til gengæld giver kombinationen af træbeklædning og lyddæmpende gulv et godt rum til fordybelse.

DMJX Campus Katrinebjerg - facade

Offentligheden inviteres op på den kæmpe offentlige tagterrasse ad den lange trappe på tværs af facaden og ned langs hele bygningens østvendte side.

DMJX Campus Katrinebjerg - tagterrasse

Studerende og medarbejdere har også en tagterrasse for sig selv. Her vil slyngplanter med tiden forme en pergola, som indkapsler udsigten til Det Kongelige Bibliotek og Aarhus Bugt.

previous next

Et studiefællesskab i skyen

Sider

Byggefakta

DMJX Campus Katrinebjerg
Helsingforsgade 6a
8200 Aarhus N
Danmark

Bygherre:
Forskningsfondens Ejendomsselskab A/S
Arkitekt:
Arkitema Architects K/S
Totalentreprenør:
Jørgen Friis Poulsen A/S
Andre aktører:
Contiga Tinglev A/S
Areal:
12478 kvm.
Byggesum: 
145 mio. kr.
Byggeperiode:
januar 2018 - april 2020

Megen research foregår i dag gennem materiale lagret i ”Skyen”. Derfor har de øverste etager af det nye skolebyggeri fået netop det navn. Her er bygningen indrettet med undervisningslokaler, forskerkontorer, administration og en penthouse-tagterrasse ud til skolens solcelle-installation og sedumtag med udsigt til de omkringliggende uddannelser, Det Kgl. Bibliotek Aarhus og helt ud i Aarhus Bugt.

De to nye auditorier har fået navnene Det Gule og Det Blå af åbenlyse årsager. Det store auditorium er mørkeblåt og med inspiration fra et skolebyggeri i New Zealand indrettet med vendbare stole på hver anden række. Den detalje gør det let for de studerende at indgå i korte diskussioner i løbet af en forelæsning uden at bruge tid på at forlade auditoriet. Det mindre auditorium er lyst og primært klædt i brandimprægneret, skraldet fyrretræ behandlet med UV-lak – et materiale, som går igen i det meste af bygningen.

Overalt i byggeriet er der tænkt på akustikken. På nær i stueetagen er der brugt alternativer til de nok så moderne, men akustisk udfordrende betongulve. Husets øvrige gulve er beklædt med lyddæmpende linoleum, der matcher betonen, mens vægge og enkelte blændfelter er forsynet med stofbeklædte akustikpaneler fra Tripplex i varierende tykkelser og fremspring i farverne fra byggeriets designmanual.

– Designmanualen er projektets slutsten og samtidig et redskab for fremtidige indkøb. Et dokument for det samlede koncept med materialer, farver, inventar og specialinventaret, som vi også har designet, siger Anna Kathrine Bisgaard Sørensen, arkitekt MAA og kreativ leder i Arkitema Architects.

Stærk konstruktion med blød beklædning

Contiga A/S har leveret 11.795 kvadratmeter huldæk i tykkelserne fra 220 til 400 mm, 6.030 kvadratmeter betonvægge, 1.311 meter betonbjælker og 820 meter firkantede betonsøjler. Leverancen er blandt andet tydelig i den åbne vandrehal og trapperummet trods den blødere beklædning, som sikrer en god akustik.

Komplekst byggeri

På lang afstand kan DMJX Campus Katrinebjerg godt ligne en firkantet kasse, men variationerne i opbygningen med de skiftevist fremskudte og tilbagetrukne niveauer har gjort konstruktionen mere krævende, end bygningen afslører udadtil. Flere af de små lokaler til gruppearbejde lader nærmest til at svæve frit over vandrehallen.

– I et typisk atrium vil man have mere enkle løsninger. Den her opgave var også nem på papiret, men da det hele skulle monteres, ramte mange emner med forskellige tykkelser og bredder i de samme knudepunkter. Det har konstruktionsmæssigt og geometrisk været et mere komplekst byggeri, end jeg kan komme i tanke om, at vi har håndteret tidligere, siger Simon No Green Johansen, senior projektchef hos totalentreprenør Jørgen Friis Poulsen A/S.

Trods den høje kompleksitet er det færdige byggeri meget tro mod det oprindelige konkurrenceprojekt. Blandt de få ændringer har været, at Jørgen Friis Poulsen sammen med Arkitema Architects fandt et alternativ til de planlagte aluminiumsbånd i murværket. Tegnestuen kom i stedet frem til spring i murværkets dybde, som giver nyt liv til de gule tegl, som er velkendte fra Aarhus Universitets historiske bygninger.

– Jeg er selv begejstret for udtrykket, som passer godt ind i byggeriets helhed, siger Simon No Green Johansen.

Sider

Find andre byggerier på oversigtskortet

Andre byggerier i Byggeplads.dk 2020 nr. 2

Kulturcenter

Arena Randers hal 4

Rå og vellykket multiarena

Bolig

Astahus

En generøs bygning

Hotel og konference

Bryggen Guldsmeden Hotel

Bæredygtig hoteldrift på Islands Brygge

Uddannelsescenter

DMJX Campus Katrinebjerg

Et studiefællesskab i skyen

Plejecenter og genoptræning

Fællesskabets Hus

Fællesskabets Hus bringer byen sammen med de ældre

Bolig

Møbelfabrikken

Fra legendarisk møbelfabrik til moderne lejeboliger

Bolig

Nadinehus

Langtidsparkering

Uddannelsescenter

Next Vestskoven Gymnasium

Et uddannelsesmæssigt vartegn er skudt i luften i Albertslund

Bolig

Parkkanten

Boliger ved Vestvolden

Bolig

Skovkvarteret II

Et liv ved Kalvebod Fælled

Bolig

Strandterrasserne

Fra tag til terrasser

Bolig og butik

Tornhøjcentret

Center til nye tider

Transport og logistik

Ventrupparken

Gennemtænkt logistikcenter i Greve