Nadinehus

:
juni 2020
Nadinehus - altaner

Facaderne får kant gennem anvendelsen af stålaltaner med lakerede balustre og et flot udstyr af hårde træsorter, totalleveret af Søren O. Stål og Montage ApS. Bredden er 3500 mm.

Nadinehus - facade

Nadinehus er blevet til i en totalentreprise, styret af V8 Construction A/S, og er et ud af et udvalg af projekter til Bellakvarter. Projekterne er alle udarbejdet som moderne fortolkninger af byhuset.

Nadinehus - gårdmiljø

En af de vellykkede kombinationer består af gårdens begrønnede miljø, de lyse mursten og de pulverlakerede altanbrystninger fra Søren O. Stål og Montage A/S.

Nadinehus - køkken

Moderne, gennemlyste boliger er udstyret med hvidlakerede køkkenmiljøer, som indrammes af de eksklusive trægulve.

Nadinehus - badeværelse

De 141 boligers badeværelser er alle leveret som præfabrikerede kabineløsninger fra Badelement A/S i et miljø af bl.a. storformat keramikfliser.

Nadinehus - trappe

PL Beton A/S fra Rønne er underleverandør til råhusentreprisen fra Contiga Tinglev A/S. Leverancen består af lyse terrazzotrapper, som er en specialitet fra PL Beton.

previous next

Langtidsparkering

Bella Center havde engang en p-plads på størrelse med adskillige fodboldbaner. Det har centret ikke længere. Til gengæld har den kendte konference- og udstillingsbygning fået mange nye naboer

Byggefakta

Nadinehus
Nadine Gordimersvej
2300 København S
Danmark

Bygherre:
Bellakvarter A/S
Bygherrerådgiver:
Solstra Capital Partners A/S
Arkitekt:
Mangor & Nagel A/S
Totalentreprenør:
V8 Construction A/S
Ingeniør:
MOE A/S
Andre aktører:
COBE ApS, Bad Element ApS, Contiga Tinglev A/S
Areal:
12200 kvm.
Byggesum: 
185 mio. kr.
Byggeperiode:
august 2018 - marts 2020

Enhver 8. klasse burde have en ekskursion til Bellakvarter på pensum for samfund og kultur: Dansk arkitektur, afrikansk geografi og historie, metropolens demografi og udflytternes livsformer manifesteres på hvert et gadehjørne.

Klassen kunne passende begynde med at besøge Nadinehus af den traditionsrige tegnestue Mangor & Nagel A/S.

Husets navn kommer nemlig fra adressen: Nadine Gordimersvej. Det siget noget om verdensborgerne i det ellers så nationalsindede kongerige, at vejene i Ørestad og hos naboen Sluseholmen er opkaldt efter ikke bare danske, men også internationale ikoner inden for litteratur, arkitektur, malerkunst og musik: Webster og Wilkins, Laxness og Lessing og altså også Nadine Gordimer. I den højde er der vingesus.

Masterplanen for Bellakvarter, begået af Vilhelm Lauritzen Arkitekter og den noget yngre tegnestue Cobe, blev et resultat af Københavns udbrudte vækstkurve, som siden 2001 har ført til titusindvis af boliger i Ørestad, på Sluseholmen, Tegl- og Havneholmene, Sydhavnen, Nordhavn og på alle større tidligere industriarealer i Hovedstaden (Tuborg, Carlsberg, F.L. Smith m.fl.).

I den euforiske tilflytterstemning fik ejendomsudviklerne øje på de vidtstrakte p-arealer rundt om Bella Center, der siden 1975 har været en af Hovedstadens utrættelige dynamoer for udstillinger og konferencer. De kunne, mente man, blive til kostbar byggejord ved at placere bilerne i mindre arealkrævende p-huse.

Sådan blev det, og på rekordtid skabtes ideerne til det, som nu hedder Bella Kvarter.

Globaliseringen fra det internationale udstillingsmekka løber som en understrøm af tanker om det udfordrende miks af fastboende og årets gæster i titusindtal fra naboen Bella Center og hotellerne Crown Plaza, Bella Sky og Cabinn Metro:

– Det ærkedanske boligkvarter og det kosmopolitiske center går ind i en perfekt symbiose, lød det fra arkitekterne Vilhelm Lauritzen Arkitekter og Cobe under en præsentation af Bellakvarter i 2018.

– Bella Centers gæster vil opleve at blive en del af de omliggende boligkvarterer med alt, hvad de indebærer af hverdagsaktiviteter på begrønnede pladser og gader; omvendt vil beboerne i Bellakvarter blive inspireret af de myldrende træk af multinationale deltagere i messer og konferencer i centret, forklarede Dan Stubbergaard, Cobe.

– Samtidig er nærheden til Amager Fælled en af de helt store kvaliteter, som beboerne i Bellakvarter vil vide at sætte pris på, tilføjede arkitekt Thomas Scheel, Vilhelm Lauritzen Arkitekter A/S.

Byens vækst

Med rækkehusene i ”Bellarækkerne” som det først realiserede projekt (2017), er Bellakvarter skudt op med en blanding af rækkehuse, etageejendomme og højhuse, som skal tilføje kvarteret den metropole stemning og afveksling, som kendetegner byens staccato-vækst. Med den taktfaste masterplan i ryggen er en tilsyneladende uforudsigelighed i Bellakvarter ganske vist konstrueret; det betyder imidlertid ikke, at det uventede udebliver på de mange, ofte samtidige byggepladser, som ender med at blive til det samlede Bellakvarter: 350.000 etagemeter af blandet beboelse og erhverv. Med byudviklingens opskruede tempo kan alt indtræffe, også overraskelserne, hvis ikke fornøden erfaring når at lejre sig til senere brug.

Sider

Andre byggerier i Byggeplads.dk 2020 nr. 2

Kulturcenter

Arena Randers hal 4

Rå og vellykket multiarena

Bolig

Astahus

En generøs bygning

Hotel og konference

Bryggen Guldsmeden Hotel

Bæredygtig hoteldrift på Islands Brygge

Uddannelsescenter

DMJX Campus Katrinebjerg

Et studiefællesskab i skyen

Plejecenter og genoptræning

Fællesskabets Hus

Fællesskabets Hus bringer byen sammen med de ældre

Bolig

Møbelfabrikken

Fra legendarisk møbelfabrik til moderne lejeboliger

Bolig

Nadinehus

Langtidsparkering

Uddannelsescenter

Next Vestskoven Gymnasium

Et uddannelsesmæssigt vartegn er skudt i luften i Albertslund

Bolig

Parkkanten

Boliger ved Vestvolden

Bolig

Skovkvarteret II

Et liv ved Kalvebod Fælled

Bolig

Strandterrasserne

Fra tag til terrasser

Bolig og butik

Tornhøjcentret

Center til nye tider

Transport og logistik

Ventrupparken

Gennemtænkt logistikcenter i Greve