Greve Multihal

:
august 2009

Multihallen er en funktionel og kubistisk bygning. Det store vinduesparti i hele hallens længde bryder på interessant vis den glatte, ensartede facade.

Bygningen er på de øverste 11 meter beklædt med Paroc-plader, mens Spæncom har leveret betonelementerne.

Den 2.300 kvadratmeter store hal kan deles i to, når den imponerende skillevæg sænkes. Når den ikke er i brug, er den blot en del af det i øvrigt ganske imponerende loftparti med de imponerende bærende stålelementer.

Det perfekte gulv i en idrætshal kan give anledning til mange diskussioner. Unisport Scandinavia ApS fra Ballerup har leveret en løsning, som både springgymnaster, badmintonspillere og håndboldspillere kan være tilfredse med.

previous next

Et hus på idrættens præmisser

Der arbejdes på højtryk på arealet ved Greve Idrætscenter. En ny multihal er skudt op og vil i fremtiden danne ramme om tre af de mest populære idrætsgrene i Danmark

Byggefakta

Greve Multihal
Lillevangsvej 88
2670 Greve
Danmark

Bygherre:
Greve Kommune
Bygherrerådgiver:
NHH A/S
Arkitekt:
Nova5 Arkitekter A/S
Ingeniør:
Kim Olsson A/S
Areal:
2600 kvm.
Byggesum: 
40 mio. kr.

2.600 veldisponerede kvadratmeter er, hvad idrætsudøvere i Greve kan se frem til, når den nye multihal bliver indviet. Den er primært indrettet til de tre populære idrætsgrene badminton, håndbold og springgymnastik. Greve Kommune er bygherre på projektet. Ønsket med den nye hal var at give netop disse tre idrætsgrene optimale rammer i et stort idrætsanlæg, hvor der i forvejen findes to store haller samt fine udendørs anlæg til både fodbold og atletik.

Hellerup-virksomheden N.H. Hansen & Søn A/S er totalentreprenør på byggeriet, der blev påbegyndt i juni 2008.

Teknisk udfordring

Selve udgravningen af grunden og opførelse af råhuset blev forholdsvis hurtigt gennemført. Herefter fulgte indretningen af huset, hvilket har været den mest tidkrævende del af projektet.

Alene installation af ventilation og udluftning har været en større teknisk udfordring, som har taget en stor del af byggetiden. De tekniske installationer fylder da også ganske godt i bygningen, hvor store teknikrum er fyldt op. Kravene til ventilation, udluftning og lignende er omfattende.

Alt er gennemført med stor omhu, ganske i overensstemmelse med de krav, som både myndigheder og ikke mindst brugere stiller til et moderne idrætsanlæg.

Firkantet hus

Multihallen er en funktionel og praktisk bygning. Men arkitekterne, NOVA 5 arkitekterne a/s, har ikke undladt at gøre lidt ud af det store, næsten kvadratiske hus.

De ydre mål er på 50?×?52,3 meter. Ved den ene facade er der placeret store vinduer i hele husets længde, hvilket sikrer et fint lysindfald i den store hal. Men netop disse vinduer har givet anledning til panderynker, af frygt for, at udefrakommende lys – ikke mindst fra biler, der kører til og fra den store parkeringsplads – vil kunne genere idrætsudøverne indenfor. Et problem, der forventes at kunne løses med beplantning og eventuel afskærmning af vinduespartierne.

Bygningen er 14 meter i højden og er på de øverste 11 meter beklædt med Paroc-plader. Paroc er et materiale af to tynde plader med et lag rockwool imellem. Dermed bidrager de til isolation af bygningen, og ikke mindst til at undgå kuldebroer indenfor i den store hal.

De nederste tre meter er mørke betonelementer. Tilsammen giver det et indtryk af en mørk bygning, dog med en vis afveksling.

Ålborg-virksomheden Spæncom A/S har leveret betonelementer til multihallen, mens betonarbejde i øvrigt er udført af ThoRas A/S fra Skælskør.

En kæmpehal

Selve hallen er på 2.300 kvadratmeter, der kan deles i to store haller ved at sænke en enorm skillevæg.

En særlig udfordring har været indretningen af den store grav, der fylder en fjerdedel af gulvarealet på den ene side af skillevæggen. Her skal placeres remedier til brug for springgymnasterne. De slipper således for at skulle bære madrasser, springheste og andre remedier frem og tilbage, da remedierne slet og ret hæves op fra gulvet.

Praktisk gulv

Gulvet i en idrætshal er altid en stor udfordring. Der findes formentlig lige så mange meninger om det perfekte gulv, som der findes idrætsudøvere.

I Greves nye multihal har man valgt en løsning med et ’løst monteret’ gulv. Direkte på betongulvet er lagt et lag folie, derpå et stødabsorberede skumlag. Ovenpå skumlaget er lagt et lag af løst anbragte spånplader. Derpå et lag glidefolie, hvorefter der er monteret et 15 millimeter tykt parketgulv i lys ask. Virksomheden Unisport Scandinavia A/S fra Ballerup har leveret denne løsning på et godt og solidt gulv.

Sider

Andre byggerier i Byggeplads.dk 2009 nr. 3

Ungdomsbolig

Bikuben Kollegiet

Kollegium med Utzonske linjer

Sport

CASA Arena Horsens

Stadion i bevægelse

Transportcenter

Danfoss Drives

Hus til kvikke ekspeditioner

Domicil

Electrolux

Transparent æstetik

Domicil

Elektromarine

Eksklusivt domicil med havudsigt

Domicil

Energi Fyn

Energirigtigt domicil

Sport

Greve Multihal

Et hus på idrættens præmisser

Offentlige kontorer

Hans Nansens Gård

Skattepalæ i moderne version

Bolig

Havneholmen

Havneholmen i vifte og vinkel

Domicil

ISC-Huset

Et gadehjørne i Esbjerg

Produktionsanlæg

Kruså Mejeri

Mejeri i stor skala

Transportcenter

Logistikcenter Århus

Logistik i metermål

Bolig

Malterigården

Moderne boliger i molesteret malteri

Offentlige kontorer

Odense Kommune

Nyt liv til den tidligere amtsgård i Odense

Kontorhus

Parkeston House

Højt skum på havnen

Uddannelsescenter

Science Center Sorø

Cirkulært science center

Bolig

Ternelunden

Slanke, funklende funkisboliger