Malterigården

Mellem de små huse i Horsens rager Malterigården op med sine seks etager, og det har den altid gjort. Nu fyldes den med liv inde og ude og har dermed stor betydning for bydelen. Med arkitektonisk behandling i og omkring Malterigården, opstår der et helt andet miljø, der sammenbinder bryggeribygningerne og de omkringliggende gader og huse.

Historien om en bydel

Historien om det gamle malteris ombygning er historien om en hel bydel omkring Vestergade i Horsens, hvor Ceres-bryggeriet var en afgørende arbejdsplads. I 1997 indstillede Ceres produktionen i Horsens, og bryggeriet, som ligger lige overfor malteriet (i dag Malterigården), blev ombygget til plejecenter og lokalcenter for bydelens pensionister. Malteriet, der er opført i 1899 måtte vente længere på en fremtid, idet bygningen og den tilhørende silo ikke var så ligetil at konvertere. Malteriet var ved århundredeskiftet Danmarks største industribygning.

Malteriet brænder

Først i 2002 så malteriet ud til at få en fremtid, da d.a.i arkitekter ingeniører var ved at have en aftale på plads med investorerne. Skæbnen ville, at malteriets tag brændte samme nat, og projektet måtte genstartes nogle år efter. Horsens Kommune havde brug for flere plejeboliger og en investor købte hele bygningen.

I dag er Malterigården delt op, så den nederste etage er 17 plejeboliger, de følgende to etager er 26 almennyttige lejligheder og de øverste etager + penthouse er en ny investors projekt med 30 lejligheder i lighed med de almennyttige. Skellene mellem de forskellige ejerforhold er ikke synlige, og Malterigården fremstår som en flot helhed.

D.a.i. arkitekter ingeniører har spillet mange roller i udviklingen af Malterigården, lige fra bygherrerådgivere til tilsynsførende. Men først og fremmest har de haft ønsket og viljen til at gennemføre en meget kompliceret byggesag, som er historien om den grimme ælling, der bliver en smuk svane.

Vellykket konvertering

Projektet har mødt virkelig mange forhindringer på sin vej. En af de større var en kæmpe silo, som også skulle indrettes til boliger, men som viste sig at være i for dårlig stand. Til gengæld søges der nu om tilladelse til at bygge fem punkthuse omkring Malterigården til ungdomsboliger – med mulighed for at ændre dem til plejeboliger.

Arkitektonisk har projektet også budt på udfordringer, bl.a. fordi bygningen er så stor. For at opnå gode dagslys forhold valgte tegnestuen at rykke det midterste af nordfacaden ind, hvorved bygningen har fået en svag hesteskoform. Nederste etage med plejeboligerne er dog ikke rykket ind, hvorved der blev mulighed for på taget af plejebolig-etagen, at anlægge en stor, fælles træterrasse, som en udvidet svalegang. På etagerne over er der adgang til boligerne via svalegange. Hvor den eksisterende teglfacade er fjernet, er facaden erstattet med mørkegrå fibercementplader.

Facaderne i øvrigt er så vidt muligt de oprindelige med en minimal behandling. Nedbrudte sten er renset og genbrugt for at beholde det levende murværk, der bevarer slægtskabet til bryggeriet på den anden side af gaden. Op af Malterigåden ligger også et lille beboerhus eller aktivitetshus, og det er hensigten, at kommunen via teglbelægninger yderligere sammenkæder Malterigården med Ceres Centeret (bryggeriet) og beboer huset. Tiltag, der tilsammen giver den slidte bydel et gevaldigt løft.