Bramming Svømmehal

:
marts 2011

Bramming Svømmehal er bygget op som tre kuber, hvoraf den højeste rummer det store bassin. Blændfelterne i emalitglas fra Glasalu a/s matcher det indendørs farvespil i hallen.

Fra det store bassin er der via de lave vinduespartier skabt kontakt til verden udenfor. Varmtvands- og børnebassinet ligger i I hallens anden ende.

previous next

Familievenlig svømmehal

Bramming Svømmehal er opført i tre kuber, der skaber sammenhæng mellem den eksisterende høje hal og det lavere indgangsparti

Byggefakta

Bramming Svømmehal
Idræts Allé 10
6740 Bramming
Danmark

Bygherre:
Esbjerg Kommune
Bygherrerådgiver:
Ingeniørgruppen Varde A/S
Arkitekt:
Årstiderne Arkitekter A/S
Totalentreprenør:
NCC Construction Danmark A/S
Ingeniør:
Rambøll Danmark A/S
Areal:
1500 kvm.
Byggesum: 
27 mio. kr.
Byggeperiode:
november 2009 - december 2010

Hver dag besøger en ældre mand byggepladsen ved Bramming Kultur- & Fritidscenter. Han går rundt mellem håndværkerne med et kamera om halsen, og han har fotograferet lige siden første spadestik til byens nye svømmehal. Hans navn er Leif Ludvigsen, og han er én af de borgere, der glæder sig som et lille barn til indvielsen i december:

- Det er en gammel drøm, der går i opfyldelse for os. Svømmehallen bliver til glæde for alle – lige fra skolebørnene til de ældre, som hidtil har måttet køre udenbys for at svømme. Jeg har allerede meldt mig ind i svømmeklubben sammen med over hundrede andre, siger han forventningsfuldt.

Familieappel

Ingeniør Jørgen Jensen fra Ingeniørgruppen Varde A/S, som er bygherrerådgiver på projektet, glæder sig da også over, at byggeriet, trods en hård vinter og ekstraomkostninger som følge heraf, står klar til tiden som en stor rød julegave til byens borgere.

Fem totalentreprenører bød ind på projektet, men det blev NCC Construction Danmark A/S, der løb af med sejren sammen med Rambøll Danmark A/S og Årstiderne Arkitekter A/S:

- Vi fokuserede på at skabe en svømmehal, som appellerede til hele familien. De oprindelige skitser illustrerede kun et svømmebassin og et varmtvandsbassin, men vi synes, at centeret skulle have et børnebassin også, så hele familien kunne få glæde af hallen, siger arkitekt hos Årstiderne Arkitekter A/S, Peter Refsgaard Iversen, som sammen med projektleder Bo Boi har stået for oplægget til den tilbyggede svømmehal.

Funktionsopdelte kuber

Vigtigt var det også at skabe en helhedsorienteret løsning, hvor tilbygning og eksisterende byggeri blev naturligt integreret både visuelt og funktionelt. Derfor er svømmehallen opført i røde teglsten ligesom den bagvedliggende idrætshal. Byggeriet er opført som tre kuber, der graduerer bygningshøjderne og skaber sammenhæng mellem den eksisterende høje hal og det lavere indgangsparti. Første, lave kube fungerer som vindfang og samler den gamle bygning med den nye i en fælles indgang, hvor glasfacaderne er fra Glasalu A/S. Anden kube indeholder omklædningsfaciliteter samt børne- og varmtvandsbassin, mens den tredje og højeste kube giver rum til det store 25 meters svømmebassin.

Udover de gængse herre- og dameomklædningsrum, har man opført tre kombinerede handicap-/familierum. Farver på vægge og klinker guider den besøgende og gør det let at skelne mellem dame- og herreafdelingen samt våd- kontra tørområder. Swedoor/Jeld-Wen har leveret døre til byggeriet i form af massive BD30 samt BD60-døre med laminatoverflader samt rustfri stålkarme. Alle karme, der er i kontakt med klor, er desuden syrefaste.

Varme bobler

Varmtvandsbassinet er opført med boblebænk i den ene side, så man kan sidde og slappe af i det varme vand i bassinet, der i øvrigt også fungerer som genoptræningsbassin. For at bevare bassinområdets højere temperatur er der lukket af med glasvægge i system Hansen Fenster® med hærdet, lamineret glas fra Glasalu a/s.

- Glasvæggene har også den funktion, at de bevarer kontakten mellem de forskellige bassiner. Dermed kan mor og far nyde det varme vand i spabassinet samtidig med, at de kan holde øje med børnene i både børne- og svømmebassinet, forklarer arkitekt Peter Refsgaard Iversen.

Sider

Andre byggerier i Byggeplads.dk 2010 nr. 6

Distributionscenter

Actona Company

Møbellager på plateau

Butik

Biltema

Biltema i buet blåt

Sport

Bramming Svømmehal

Familievenlig svømmehal

Lufthavn

CPH Go

Lufthavnsbyggeri helt nede på jorden

Domicil

Eric Storm

Ny æra med runde former

Butikscenter

Føtex Hjørring

Føtex i centrum for nyt butikstorv

Domicil

LandboMidtØst

Landbrugsrådgivning i nordisk tone

Domicil

NetIP

Indskudte bokse til IT-udvikling

Skole

Ringkøbing Skole

Skole med samlende torv og multisal

Sport

Roskilde Katedralskole

Moderne rammer på traditionsrigt gymnasium

Domicil

TrygVesta

Hjertesagen

Kontorhus

Vestas Technology Centre

Teknologisats i Vestas’ vugge