Retten på Frederiksberg

:
december 2012

Den nye retsbygning forholder sig respektfuldt til Hack Kampmanns flotte gamle domhus fra 1921 og til omgivelserne, men har sit helt eget moderne formsprog.

Atriet går i bygningens fulde højde og deler bygningen på langs. Elevatorer og en stor åben trappe giver adgang til de etager, der er åbne for publikum.

En let og diskret gangbro næsten helt i glas i første sals højde forbinder de to bygninger med mindst muligt indgreb i det gamle fredede domhus.

Facaderne er beklædt med teglsten fra Strøjer Tegls standardsortiment, mens det bølgende tag er dækket med en til projektet nyudviklet beklædningssten i formatet 24x12x1,5 cm, der lægges med overlæg.

Den ene af de tre store retssale i stueetagen skal bruges til nævningesager. Af sikkerhedshensyn er tilhørerne adskilt fra retshandlingen af solide glasskærme, der dog tillader lyden at passere uhindret.

3XN har med den nye tilbygning til Retten på Frederiksberg løst en meget svær opgave på begrænset plads og med store krav til sikkerhed og logistik.

previous next

Fornyelse med respekt

Sider

Byggefakta

Retten på Frederiksberg
Howitzvej 32
2000 Frederiksberg
Danmark

Bygherre:
Bygningsstyrelsen
Arkitekt:
3XN A/S
Totalentreprenør:
E. Pihl & Søn A/S
Ingeniør:
Lemming & Eriksson a/s
Andre aktører:
WindowMaster A/S, Fagerhult A/S
Areal:
5500 kvm.
Byggesum: 
187 mio. kr.
Byggeperiode:
januar 2011 - december 2012

Nyudviklet tagbeklædning

Huset er grundlæggende opført i præfabrikerede betonelementer, facaderne har en levende beklædning af lyse brune tegl fra Strøjer Tegl A/S. Facadestenen B709 er fra standardprogrammet fortæller udviklingskonsulent, arkitekt MAA Rikke Ask fra Strøjer Tegl, mens den bølgende tagflade er beklædt med en beklædningstegl, der i både format, brænding og farve er udviklet specielt til projektet.

Arkitekten ønskede et udtryk meget tæt på facadernes, og resultatet blev en sten på 24 × 12 × 1,5 cm, der lægges med overlæg. Med undertag kan beklædningsstenen lægges fra mindre end 25 grader og helt op til lodret. Beklædningsstenen er ikke indlemmet i standardsortimentet, men kan fremstilles i forskellige farver efter ønske.

Centralt atrium

I det ene hjørne ud mod forpladsen løfter den murede facade sig og giver plads til et glasparti, der markerer indgangen med modtagelse og information. Herfra ledes den besøgende ind til det bygningshøje atrium, der deler bygningen på langs, og hvis ovenlys giver dagslys til og naturlig ventilation af det store rum og de nærliggende kontorer og fordelingsgange.

Retssalene er placeret mod øst, ind mod den gamle bygning. I stuen er der tre store retssale, mens der er fem mindre på første sal. Voteringsrum og andre funktioner er lagt mellem retssalene, så de fleksibelt kan deles efter behov, og samtidig gør det muligt at holde tiltalte og vidner adskilt under sagsbehandling.

Anden og tredje sal indeholder kontorer til dommere og andet personale samt møderum og andre faciliteter. I alt huser bygningen 110 medarbejdere. 4. sal, der ikke har så stort areal på grund af det skrå tag, rummer frokoststue med direkte adgang til en indeliggende tagterrasse med kig ned i atriet. Huset har grønt tag, et tiltag der opstod i samarbejde med kommunen på grund af tidens meget voldsomme regnskyl.

Sider

Andre byggerier i Byggeplads.dk 2012 nr. 5

Bolig

Åhusene

Grafiske blokke i genopstået bydel

Sport

Blue Water Dokken

Gammel dame i nye klæder

Ungdomsbolig

Campus odense

Dansende huse uden bagside

Zoologisk have

Den Arktiske Ring

Denne vej til Ishavet

Plejecenter og genoptræning

Enghuset

Tryg cirkel med egen indgang

Ungdomsbolig

Grundfos Kollegiet

Vertikale boliger ved vandet

Sport

Himmerland Golf & Spa Resort

Golf-mekka klar til internationale turneringer

Forskningscenter

Inano Center

Universitetsbyggeri peger nye veje

Ungdomsbolig

Kennedy Kollegiet

Fællesskab i farver

Ungdomsbolig

Kvadratet

Kom ind i kvadratet

Ungdomsbolig

Ringgården

Indrammede undgdomsboliger

Ungdomsbolig

Robert Jacobsen Kollegiet

Ungt, råt og enkelt i Ørestad Syd

Kontorhus

Skibstrup Affaldscenter

Harmoni bag facaden

Skole

Tec Hvidovre

På hjul ind i fremtiden

Produktionsanlæg

Topsil

Ny fabrik smyger sig om produktionen

Plejecenter og genoptræning

Ørestad Plejecenter

Fællesskab med rig plads til det individuelle