Pandaanlægget Zoologisk Have

Før det industrialiserede byggeri var den rette linje en sjældenhed i arkitektur og design. Kuglen, cirklen og de svungne former var menneskets foretrukne geometri.

Det gjorde modernisme og Bauhaus en ende på.

Nu efter nogle generationer med deres koldblodede renfærdighed er krumme præferencer på vej til en renæssance, viser aktuel arkitektur. Senest optræder de i det nye habitat til to kinesiske kæmpepandaer fra Chengdu. I det nye pandaanlæg til Københavns Zoo er grundplanen ikke bare inspireret af cirklen. Den er en cirkel.

Cirklen er opdelt i to af en bølge med form som et ”s”, hvorved der dannes to nye figurer og dermed også to værelser – et til hver panda. Figurerne former samtidig tegnene for yin og yang. Yin for skygge og mørke; yang for sol og lys. Det er disse skrifttegn med rod i kinesisk taoisme og deres udfordrende isometri, der har været afsættet for det meget omtalte pandaanlæg til Zoo København.

For tankegodset bag anlægget står arkitekten Bjarke Ingels og hans tegnestue BIG.

Om en dyrepark er en velegnet scene til at eksponere moderne arkitektur er en diskussion værd. En hurtig søgning på fænomenet bringer i hvert fald hurtigt 24 andre stærke eksempler frem ude fra verden.

Uanset udfaldet af det, har Københavns Zoo taget det på sig at gå i dialog med et udvalg af vor tids førende arkitekter og landskabsdesignere som Norman Foster og Stig L. Andersson (Elefanthuset 2008), Dall & Lindhardtsen (Den arktiske Ring 2013) og nu BIG og landskabsarkitekt Torben Schönherr med de 4000 kvm natur med tilhørende publikumsfaciliteter som en fortættet ramme omkring to de to første pandaer i en dansk zoo, hunnen Mao Sun og gemalen Xing Er.

Mødestedet

I begyndelsen af april ankom de til deres nye hjem af in-situ støbt beton, glas, stål og natursten; lige betids til, at dronning Margrethe II kunne klippe den rituelle snor og åbne det centralt beliggende pandahus. Faktisk er det så centralt i Københavns Zoo, at Bjarke Ingels med en vis ret har kaldt pandaprojektet for havens nye omdrejningspunkt: Området, også kaldet Verdenspladsen, bliver det naturlige mødested med restaurant og picnicområde, der samtidig fremviser det bedste fra landskabsarkitekturen og bygningsarkitekturen.

– Det har været en både udfordrende og rigtig inspirerende opgave at løse, kommenterer byggeledelsen, som i hele processen har været varetaget af Börthy, Schriver, Lundemann A/S. Partneren Søren Schriver siger i sin anmeldelse af byggeriet, der begyndte i eftersommeren 2017 med spuns og byggegrube, at der har været en god stemning og en fælles bestræbelse på at nå frem til et godt resultat.

– Der er jo flere fine præstationer på denne sag; ikke mindst in-situ betonstøbningen har høstet roser, men også stålarbejdet og anlægsentreprisen er udført med stor finesse, noterer Søren Schriver, som udtrykker anerkendelse af hele holdet på sagen.

Teknisk speciale

Børthy, Schriver, Lundemann er en uafhængig rådgivningsvirksomhed med speciale i strategisk og kommerciel bygherrerådgivning samt projekt- og byggeledelse. Rådgiverne har en bred viden inden for koordinering og styring af de arkitektur- og byggerelaterede fag, da de fleste ansatte har en håndværksmæssig baggrund. Derudover har Børthy, Schriver & Lundemann specialviden omkring de mere komplekse tekniske installationer inden for el og cts tillige med varme, ventilation og køl.

De kompetencer blev der brug for her.