Cobrahave, Ørestad Syd

:
april 2019
Cobrahave - teglsten

Der er blevet råd til mønstermurværk ikke bare på de nedre, men også de øvre facader ud mod gaderne. Arkitekterne har arbejdet med tre forskellige teglsten og en type antracitfarvet fuge.

Cobrahave - stue

De 218 lejligheder i Cobrahave er på mellem 70 og 145 kvm. Der er brugt lidt bedre materialer og løsninger end i typiske, tilsvarende byggerier, og det har givet pote i form af hurtigere udlejning af de nye lejligheder.

Cobrahave - karnapper

Et vigtigt element på facaderne er de mange forskellige karnapper, der er præfabrikeret af Dormus A/S og monteret næsten færdige på facaderne. Karnapperne er lavet som tømmerkonstruktioner med en aluminiumsbeklædning.

Cobrahave - gårdrum

Da blandt andet cykelparkering og affaldsrum er placeret i den store kælder under gården, er der blevet bedre plads til en bearbejdning af de grønne områder og friarealer i gårdrummet.

Cobrahave - facade

Cobrahave rejser sig i hjørnerne helt op i syv etager, mens bygningerne bliver lavere ind mod tværgaderne og de modstående karréer, for ikke at bygningen ikke skal tage for meget af dagslyset og udsigten.

previous next

Karnapper og mønstermurværk

V8 Construction og CF Møller har skabt en stor, men flot nuanceret boligkarré med en spændende beliggenhed i den sydlige del af Ørestad Syd

Byggefakta

Cobrahave
Else Alfelts Vej 60A-66E
2300 København S
Danmark

Bygherre:
Obel-LFI Ejendomme A/S
Arkitekt:
C.F. Møller Danmark A/S
Totalentreprenør:
V8 Construction A/S
Ingeniør:
MOE A/S
Andre aktører:
C.F.Møller Landscape, Contiga Tinglev A/S
Areal:
21000 kvm.
Byggesum:
Ikke oplyst
Byggeperiode:
oktober 2016 - oktober 2018

Da BIG’s spektakulære bolig- og erhvervsbyggeri 8Tallet stod færdigt i 2010, fik det på grund af den økonomiske krise i flere år lov til at ligge i ensom majestæt, mens der var trykket på pauseknappen i udviklingen af de omkringliggende nye bykvarterer. Gennem de senere år har 8Tallet, der markerer den sydligste del af Ørestad Syd, imidlertid fået mange nye naboer, så der nu er tale om en sammenhængende bydannelse, der på kanten til de store naturarealer, som udgør Kalvebod Fælled.

Vest for 8Tallet ligger tre nye, store, rektangulære boligkarréer. Karréerne ligger ret tæt på hinanden. Deres vestlige facader vender direkte ud til fælleden, men der er fin udsigt over området fra de fleste boliger. Den midterste, Cobrahave, rummer 218 udlejningslejligheder på mellem 70 og 145 kvm. Karréen rummer udelukkende beboelse og går sine steder helt op til syv etager. Der er fuld kælder under ikke alene bygningerne, men hele gårdarealet. Den store kælder rummer et utal af parkeringspladser, cykelparkering, depotrum til beboerne, teknikrum og affaldsrum.

Opdelt bygning

– Ifølge lokalplanen skal der være noget adskillelse mellem bygningerne, så hver karré ikke fremstår som én stor bygning. Nogle af de andre karréer er delt mindre op, men vi var bange for, at det skulle bliver for rodet, så vi ville gerne have så store blokke som muligt. Vi har arbejdet med otte blokke, der er forskudt lidt i plan i forhold til hinanden, således at hver af de korte sider er opdelt i to blokke, og hver af de lange sider er opdelt i to blokke, forklarer sagsarkitekt Søren Alfang Jakobsen fra arkitektfirmaet CF Møller A/S, der har tegnet byggeriet.

– Inden i tværgaderne må vi ikke have så høje bygninger, for ikke at tage for meget af lyset, da vi ligger ret tæt på de modstående bygninger, så der er vi gået ned i fem etager, mens vi på de korte sider ud mod henholdsvis kvarteret og fælleden løfter os op i seks og syv etager. Hjørnerne bliver på den måde markeret med en slags tårne, som yderligere bliver fremhævet af, at tre af hjørnerne har udkragninger på den ene side, så bygningerne hænger ud over stue og første sal. Vi har også arbejdet meget med udformning og placering af altaner og karnapper. Især ud mod fælleden i det sydvestlige og nordvestlige hjørne har vi pakket facaden godt med altaner og store karnapper – så meget, at vi næsten får skabt et ekstra lag facade. Når du har så store volumener er det vigtigt at få skabt noget variation, så facaderne ikke bare bliver endeløse murstensflader, siger Søren Alfang Jakobsen.

Råhuset inklusive badekabiner og trapper er monteret af Contiga Tinglev A/S, der også har leveret betonelementerne, forklarer projektleder Wolfgang Fitzau fra firmaet. Arbejdet med det store byggeri strakte sig over et helt år, men forløb i øvrigt glat og helt efter tidsplanen, siger Wolfgang Fitzau. Contiga Tinglev har leveret almindelige huldæk til hele byggeriet, firkantede søjler og KB- og KBE bjælker til dækket over kælderen samt bagmure og indervægge. De indervægge, der ikke er hverken bærende eller stabiliserende, er lavet af letbeton. Kælderydervæggene er også udført med betonelementer.

Sider

Andre byggerier i Byggeplads.dk 2019 nr. 2

Biograf

Biografcenter Broen

Danmarks længste biograf på søjler

Bolig

Cobrahave, Ørestad Syd

Karnapper og mønstermurværk

Bolig

Gnisten

Punkthuse med pli

Kontorhus

Harild Hus

Stramme facader i Carlsberg Byen

Uddannelsescenter

HF & VUC Fyn

Terrasseret hus i rustrød stålramme

Sport

Holbæk Sportsby

Under samme tag

Bolig

Kunstnerkarréen

Ørestads semicouture

Hotel og konference

Moxy Copenhagen Sydhavnen

Boutique-hotel i ny fortolkning

Bolig

Skoleparken

Fra kølig beton til varme mursten

Bolig

Toldbodhuse

Snehvide boligblokke med variation

Plejecenter og genoptræning

Tornbjerg Friplejehjem

Friplejehjem med overskuelige enheder