Pandaanlægget Zoologisk Have

Overordnet har såvel bygning som landskab bestræbt sig på at byde pandaerne velkommen i omgivelser, der i videst mulig udstrækning minder om deres naturlige habitat. At se på dyre i bure er for længst old-school i en moderne dyrepark. I stedet møder man dyrene i øjenhøjde og indgår som besøgende i deres naturlige liv og færden, hvor det er muligt. Det er således også målsætningen her.

Glasfacader

Det sker ved, at de to pandaers respektive boliger er omgivet af publikumsarealer i to niveauer.

Øverst – og i trætop-højde – færdes publikum på en gangbro, hvorfra der er udsigt over hele pandaernes tumleplads med bambus, akacier og anden naturligt forekommende vegetation fra pandaernes verden. Grænsen ind til dyrelivet er markeret med et hærdet og lamineret glasværn.

Derunder er etableret et overdækket areal med udsyn – eller indkig, om man vil – til bjørnenes liv gennem gulv-til-loft facader af glas i profilsystemer fra Skandinaviska Glassystem.

Den svenske facadeentreprenør er fast gæst på førende danske byggeprojekter og står bag opsigtsvækkende facadeløsninger som Aller Huset, Horten i Hellerup, Saxo Bank, Bella Sky, ligesom svenskerne med facaden til Tivoli Food Hall virkelig viste, at de mestrer den krumme glasfacade.

Lamineret glas

Til formålet har Skandinaviska Glassystem udviklet sit profilsystem SG2000 med et bredt program af varianter som ”Light2, ”Distance” og ”Link”, som er anvendt her. Det afgørende er, at structural glazing løsningen er udført med de meget slanke profiler til glaslukning med to- eller trelags ruder. Her i Zoo er det tysk producerede tolags ruder med 2x2 laminerede glas for at undgå flimmer (rollerwaves) i de krumme forløb. Ruderne er udført i versioner, der kan modstå pandaernes liv og færden lige på den anden side af glasbarrieren.

– Nu er panda-bjørnen et ret fredeligt væsen, men alligevel skal vi tage højde for dyrenes betydelige vægt på op til 350-400 kg, hvorfor vi til sagen udviklede det noget specielle begreb, der hedder en ”pandalast”, forklarer projektleder hos Skandinaviska Glassystem, Haris Kapsis, med et smil. Lasten er ikke så defineret, at der findes en formel for den, understreger han.

– Det har været en af de spændende og interessante opgaver at løse den del, der angår tilpasning og forskelligheder. Af samme årsag var vi med i projekteringen på et tidligt stadie, så løsningerne kunne udvikles i en dialog mellem arkitekternes visioner og vores indsigt i det, der er bygbart, lyder det fra projektlederen hos Skandinaviska Glassystem.

Skandinaviska Glassystem har monteret op mod 80 ruder, men kun fem af dem har identiske dimensioner.

En vippet ring

Kompleksitet karakteriserer også ingeniørprojektet, der blev leveret af Moe A/S. Også Moe var især udfordret af de mange krumme og dobbeltkrumme forløb, som skulle beregnes med 3D værktøjer.

Grundlæggende er anlægget en stor ring, der er vippet og med rundinger ind mod midten, hvor yin og yang mødes. Støbeteknisk er der en del anderledes opgaver med f.eks. armeringsjern, der må bindes på stedet, fordi ingen af standardformaterne passer her.

Moe var også involveret i beregninger af de mange ”bambus-forskallinger”, som efterlader bambusmønstret i betonen.

- Man må sikre sig den fornødne styrke i betonen, så den ikke knækker, uddyber den ansvarlige projektingeniør, Jacob Ringsholt.