Kollegieboliger Sølvgade

:
marts 2017
Kollegieboliger Sølvgade - Projektet

Den kendte bygning i København er nabo til parken Kongens Have og Rosenborg Slot. Bygget som kaserne er huset nu igen et hjem for tidens ungdom efter et projekt af Over Byen Arkitekter.

Kollegieboliger Sølvgade - Boligerne

480 nye kollegieboliger, fordelt på 368 stk. etværelsesboliger til en enkelt ejer og 100 stk. lidt større dobbeltboliger på 25-30 kvm. 

Kollegieboliger Sølvgade - Cykelparkeringen

Cykelparkering er en uomgængelig nødvendighed på denne københavneradresse. Producent og leverandør er Falco A/S, der kan ses med to typer stativer, bl.a., som her, FalcoDK.

Kollegieboliger Sølvgade - Installationerne

Boligerne er opdateret med nye overflader og især med køkken og bad, der krævede nye rørføringer og installationer. Den entreprise blev leveret af Erik Nielsen VVS, Hillerød, mens Runge Service sørgede for føringsvejene.

previous next

Sølvgades ungdomshus

I de bygninger, hvor militærets rekrutter boede i 150 år, er der nu igen ungdom på gangene: Legendariske Sølvgade 40 i København er blevet omdannet til kollegium for studerende

Byggefakta

Kollegieboliger Sølvgade
Sølvgade 40
1307 København K
Danmark

Bygherre:
Ejendomsselskabet Norden A/S
Totalrådgiver:
Procon Danmark A/S
Arkitekt:
Over Byen Arkitekter ApS
Ingeniør:
Procon Danmark A/S
Areal:
25000 kvm.
Byggesum: 
220 mio. kr.
Byggeperiode:
Februar 2015 - september 2016

Som arkitekten bag renoveringen af Sølvgade 40 i København, Chris­tian Lund, siger, så er det cirklen rundt. Sølvgade 40 er tilbage ved sit udgangspunkt: At være et midlertidigt hjem for landets ungdom.

I 1763 blev det således givet den franske arkitekt Nicolas-Henri Jardin i opdrag at opføre en kaserne på hjørnet af Sølvgade og Øster Voldgade til kong Frederik 5.’s soldater: Sølvgade 40. Og kaserne var her helt frem til 1926, da DSB overtog bygningerne og gennem de følgende 87 år havde sit legendariske hovedsæde her.

– Derfor var opgaven også at finde tilbage til ejendommens oprindelige layout og rumdisponering fra tiden som kaserne for her at hente inspiration til de nye boliger for studerende i København, forklarer Christian Lund. Kort forinden havde Ejendomsselskabet Norden overtaget det 25.000 kvm store og fredede bygningskompleks, da DSB valgte at flytte sit domicil; formålet var at omdanne de 25.000 kvm i fem etager + kælder til at levere boliger til de mange studerende i Hovedstaden, som er i hyppig nød for en privatadresse.

Flere tanker om anvendelse

– Da vi købte bygningen i 2014, tænkte vi, at den kunne finde anvendelse til mange formål. Ret hurtigt stod det dog klart, at den forhenværende kaserne, der således også tidligere har huset mange mennesker, allerbedst egnede sig til kollegieboliger, forklarede Peter Andreassen, direktør i Ejendomsselskabet Norden, efter overtagelsen.
Næste skridt blev at indgå aftaler med Københavns Universitet, før ombygningen kunne gå i gang med det formål, som er realiseret i dag, halvandet år senere: 463 nye kollegieboliger, fordelt på 363 stk. etværelsesboliger til en enkelt ejer og 100 stk. lidt større dobbeltbolig­er på 25-30 kvm, alle med moderne køkkenfaciliteter, bad og toilet. Det færdige projekt er nu overdrag­et investoren Triton Development North, som driver det fra sit driftsselskab Base Camp Copenhagen med ansvar for løbende vedligeholdelse og udlejning.

Billigt og godt

Når et så stort antal boliger skal etableres, betyder det mindre, at de er små, for de skal alle have de nødvendige vand- og varmeinstallationer, ligesom de fleste er udstyret med både køkken og bad. Et meget lille antal enkeltværelser – 25, ifølge Erik Nielsen VVS – betjener sig af de etablerede fælleskøkkener i huset.
Ellers var det opgaven for Erik Nielsen VVS A/S at etablere føringsveje med stigestrenge, faldstammer og varmtvandsbeholdere. En rationel drift med realistiske huslejeniveauer forudsætter – selv i en hovedstad med høje lejepriser – at anlægsøkonomien holdes på et fornuftigt niveau. Med henblik på det har projektet valgt armaturer i lavprisklassen fra f.eks. Brdr. A.O. Johansen, som har udviklet sin egen armaturserie, Johansen. Herfra er valgt armaturer til badeværelser og til køkkener med Invita-møblering fra programmet Johansen Blue.

Erik Nielsen VVS supplerede med klosetter fra tyske Laufen og Ifö-vaske i skabsarrangementer.

– Ikke de dyreste, men absolut driftssikre løsninger, kommenterer Erik Nielsen VVS A/S på basis af mere end 45 års erfaring (etablering: 1970).

Diamantskæring

Opgaveformuleringen bød på omfattende og udfordrende arbejde til en diamantborer, der kunne bistå fremføringen af de tekniske installationer, ikke bare vvs, men også el og ventilation. Det stillede krav om føringsveje med gennembrud af de snart 250 år gamle teglmure og lofter gennem huller på diametre på fra 30 helt op til 400 mm. Det kræver særlig kompetence at føre den boremaskine!

Sider

Andre byggerier i Byggeplads.dk 2017 nr. 1

Sport

Club Danmark Hallen

Forladt ruin blev levende sportsmekka

Bolig

Frihavns Tårnet

Betonbegejstring

Domicil

Ingeniørernes Hus

Alt udsolgt i IDA

Ungdomsbolig

Kollegieboliger Sølvgade

Sølvgades ungdomshus

Hospital

Ny Psykiatrisk Afdeling, Vejle Sygehus

Psykiatrisk hospital i klyngehuse

Kontorhus

OfficePark Søborg

Fleksibelt flerbrugerhus med grøn profil

Domicil

Per Aarsleff

Luftigt og landskabeligt landmærke

Sport

Royal Arena

Gallahallen

Bolig

Schades Have

Noget for øjet

Bolig

Strandpromenaden

Moderne punkthuse på promenaden

Bolig

Teglporten, Teglholmen Øst

Kanalbyen, afsnit 2

Kulturcenter

Vadehavscentret

Vadehavscenter med wow-effekt

Ungdomsbolig

Visionsvej, Plus Bolig, afd. 23

Ungdomsboliger med fabriksreference