DNV Gødstrup Psykiatrisk

:
august 2020
DNV Gødstrup Psykiatrisk - søjler

Ingeniørprojektet til psykiatrihospitalet i Gødstrup baserer sin statik på bærende beton i form af vægge og dæk, suppleret med søjler fra producenten Spæncom i Hedehusene.

DNV Gødstrup Psykiatrisk - ståldøre

Hensynet til sikkerheden er et af de vigtigste på et hospital. Leverandøren af et stort dørprogram, Nordic Door A/S, levede fuldt op til kravene. Her ses en af de leverede sikkerhedssluser med hvidlakerede ståldøre.

DNV Gødstrup Psykiatrisk - tekniske installationer

Det er kendetegnende for hospitalsbyggerier, at de tekniske installationer er omfattende. Bl.a. skal luftarter og væsker til behandling og operationer føres frem til stuer og afdelinger.

DNV Gødstrup Psykiatrisk - parterre

Hospitalets indretning er præget af åbenhed, lys og transparens. Parterret er forbeholdt boligerne i form af sengestuer med eget bad, mens kontorer, laboratorier og servicefaciliteter befinder sig på første sal.

DNV Gødstrup Psykiatrisk - søjler

Særligt effektfuldt står vekselvirkningen mellem åbne og lukkede partier i det nye psykiatrihospital. Statisk set er det hele kendt og afprøvet: Betonsøjler, -vægge og –dæk fra Spæncom udgør bygningernes kerne.

DNV Gødstrup Psykiatrisk - facade

Flere arkitektvirksomheder er engageret i opførelsen af Det Nye Sygehus Vest i Gødstrup. Tegnestuen AART har hovedansvaret for det psykiatriske afsnit. Jørgen Friis Poulsen A/S leverede totalentreprisen.

previous next

Psykiatrien er åben

I Gødstrup ved Herning er første del af Det Nye Sygehus Vest ved at være klar til at blive taget i brug. Vejen til helbredelse går gennem åbenhed, dagslys, natur – og sikkerhed!

Byggefakta

DNV Gødstrup Psykiatrisk
Gødstrupvej 43
7400 Herning
Danmark

Bygherre:
Region Midtjylland
Bygherrerådgiver:
Niras A/S
Totalrådgiver:
ÅF Buildings Denmark
Arkitekt:
Aart Architects A/S, Smak Arkitekter
Totalentreprenør:
Jørgen Friis Poulsen A/S
Ingeniør:
ÅF Buildings Denmark
Andre aktører:
Vega landskab, Spæncom A/S, Laufen Nordic A/S, Jørgen Friis Poulsen A/S
Areal:
13500 kvm.
Byggesum: 
385 mio. kr.
Byggeperiode:
marts 2018 - september 2020

For ikke så forfærdelig længe siden var sindslidelser sygdomme i mørket. Patienter af den slags var bag lås og slå på lukkede institutioner, lyst i band af det frie samfund.

Det ændrer sig i disse år.

På bedste vis manifesteres det i Gødstrup ved Herning, hvor Region Midt er bygherren bag landets smukkeste og mest transparente psykiatriske hospital: fase 2 af supersygehuset DNV i Gødstrup. Her holdes skarpt fokus på at forbedre patienternes trivsel og medarbejdernes arbejdsmiljø.

Hvordan, kommer fint til udtryk i en kombination af dagslys sammen med naturmaterialer med høj lækkerhedsfaktor.

Sigtet illustreres i grundplan og layout for de 90 sengepladser i længehuse med udsigts-enestuer og nem adgang til nære naturomgivelser. Mens resten af sygehuskomplekset på i alt 130.000 kvm er disponeret i bygninger med op til ti etager, ja så er psykiatriens skala ganske anderledes: Bare kælder, stue og førstesal placeret som en forlængelse af de tre sengeafdelinger, der er placeret i et grid af rektangulære bygninger med hver fire gårdrum.

Gårdhaverne har forskellig karakter, idet nogle gårdhaver er aktive rum, mens andre har fokus på ro og sansestimuli. Alle sengestuer er orienteret mod det omgivende landskab. I stueplan er der også en sportshal, multiaktivitetsrum, kreativt værksted og et sanserum. Kontorer og samtalerum er placeret på første sal i nærhed til to centrale opholdszoner for patienter og pårørende, opdelt i aldersgrupper.

Overordnet fremstår miljøet transparent, venligt og åbent i en atmosfære af høj designføring og venlige, varme materialer. De er frembragt på en bærende statik af betonelementer, ganske vist vel afprøvede og traditionelle vægge, dæk og søjler fra Spæncom, men anvendt med virtuositet og finesse, så det er rummene og de lette facader imellem betonelementerne, der tager opmærksomheden. Det er et program af Spæncoms Xtrumax dæk med TT-elementer, der udgør komponenterne sammen med vægge og søjler fra den kendte producents anlæg i Hedehusene.

Sygehusspeciale

Hele byggesagen er en totalentreprise, styret af Jørgen Friis Poulsen A/S, som har ekspanderet kraftigt i de senere år. Det er sket samtidig med, at Jørgen Friis Poulsen har udviklet flere specialer med netop sygehusbyggeri som et godt eksempel. Alene i Gødstrup har entreprenørvirksomheden leveret et par råhusentrepriser og hovedentreprisen på supersygehusets serviceby; før det var Jørgen Friis Poulsen med til at bygge i både Skejby og Vejle.

– Med den baggrund har vi udviklet helt særlige kompetencer omkring de processer, som er karakteristiske for denne type byggerier, ikke mindst på den tekniske side, vurderer regionsdirektør i Jørgen Friis Poulsen A/S, Niels Henrik Madsen. Ikke mindst et psykiatrisk hospital har kvaliteter, der kan minde om boligbyggeri, mens der lægges et udvidet lag af installationer oven på.

– Selv om psykiatrien er enklere end andet hospitalsbyggeri, så er det stadig en kompleks proces, understreger Niels Henrik Madsen, som på denne sag også havde datterselskabet JFP Murer & Tømrer A/S med på udvalgte underentrepriser.

– Vi er ganske stolte af det resultat, vi har været med til at skabe i Gødstrup. I sjælden grad oplever man her, at arkitektur, udførelse og en meget raffineret finishgrad er gået op i en højere enhed, lyder det fra Niels Henrik Madsen.

Sider

Andre byggerier i Byggeplads.dk 2020 nr. 3

Bolig

Carlsbakken

Ny boligtrekant på Hillerøds campusområde

Skole

Dalby Skole og Gymnastikforening

Farverig skole bindes sammen

Bolig

Digterparken

Lejeboliger i lyst og luftigt teglbyggeri

Hospital

DNV Gødstrup Psykiatrisk

Psykiatrien er åben

Bolig

Frimærket

Frimærket i Herlev – en frankering på 145 millioner

Bolig

Greensquare Garden

Bæredygtige boliger nær Amager Strand

Bolig

Herning Sky

Høje Herning

Bolig

Karetmagerlunden

Bæredygtig byudvikling

Kulturcenter

Naturkraft

Kraftfuldt oplevelsescenter

Bolig

Studiohouse

Det nye Gellerup

Bolig

The Residence CPH

Afdæmpet elegance ved vandet