Aarhus Kollegiet

:
oktober 2019
Aarhus Kollegiet – altaner

Thisted-Fjerritslev Cementvarefabrik A/S har leveret alle betonvægge, både bagmure og skillevægge til byggeriet, i alt ca. 21.000 kvm. De mange små boliger er adskilt af lejlighedsskel i 200 mm tykke betonelementer af hensyn til lydisoleringen.

Aarhus Kollegiet – gårdarel

Det store fælles gårdareal er indrettet til ophold, men der er mindre, mere private zoner langs kanterne. Gården er gennemskåret på midten, så der skabes en passage fra Karen Blixens Boulevard til det nærliggende tæt/lav byggeri.

Aarhus Kollegiet – facade

Mod sydøst og Karen Blixens Boulevard går Aarhus Kollegiet helt op i syv etager, mens det trapper helt ned til to etager mod vest for at optimere solindfaldet i det store gårdrum.

previous next

Fællesskab i flere niveauer

Sider

Byggefakta

Aarhus Kollegiet
Karen Blixens Boulevard 8-10
8220 Brabrand
Danmark

Bygherre:
Brabrand Boligforening
Bygherrerådgiver:
Pluskontoret A/S, Arkitekter M.A.A
Arkitekt:
Nord Arkitekter ApS, Rambøll – Arkitektur & Byudvikling
Totalentreprenør:
Dansk Boligbyg as
Ingeniør:
D.A.I. Arkitekter Ingeniører A/S
Andre aktører:
Arkplan Byplan & Landskabsarkitekter
Areal:
13050 kvm.
Byggesum: 
170 mio. kr.
Byggeperiode:
januar 2018 - december 2019

– Bygningerne skalerer også ned i højden fra det højeste tårn i syv etager i det sydøstlige hjørne og helt ned til to etager mod vest. De lavere bygningskroppe giver også et bedre solindfald i gårdrummet, forklarer bygningskonstruktør Anton P. Bro fra Nord Architects.

Fællesskaber i niveauer

Stueetagen i det sydøstlige tårn er ekstra høj og med store glasfacader, så den åbner sig mod hjørnet af Karen Blixens Boulevard og Lottesvej. Stueetagen er indrettet med lobby, mødefaciliter, værksteder og iværksætterområder, hvor man kan leje kontorpladser.

– Vi har arbejdet meget med fællesskaber i forskellige niveauer. I en tid, hvor man i lignende byggerier ser større og større lejligheder og nedprioriterede fællesområder, er vi gået den modsatte vej og har set på, hvor små og funktionelle vi kunne lave boligerne. De overskydende kvadratmeter har vi lagt ud i fællesområderne. Ud over den enkelte bolig, er der små opholdsnicher i gangene og nogle generøse fællesområder med ophold og køkken omkring de enkelte klynger af lejligheder. Man kan også søge fællesskabet i iværksætterområdet, i gårdrummene og på tagterrasserne, fortæller Johannes Pedersen.

Som beboer vælger man dog, hvor meget man vil deltage i fællesskabet. I den nordlige del er der således klynger, hvor kun fire boliger deles om et køkken, mens der i den anden ende kan være måske 25 boliger om et køkken, der så til gengæld er i to etager, så der også skabes fællesskaber vertikalt i kollegiet. Prioriteringen af fællesskaberne kommer også til udtryk i bygningens facader, hvor store glaspartier markerer hvert fællesområde. Dermed synliggøres de sociale fællesskaber som aktive pejlemærker i bybilledet.

Specielbrændte tegl

For at understøtte opfattelsen af bygningerne som mindre byhuse, er facaderne beklædt med forskellige farver tegl.

– Vi har faktisk fået specialbrændt en serie tegl i dæmpede farver, der går fra en helt lys over en mere brunlig og til en grålig, således at der et slægtskab i nuancerne. I det hele taget har vi rent facademæssigt arbejdet meget med at finde en balance mellem helheden i det store byggeri samtidig med, at vi ville have noget variation uden at skabe et alt for broget udtryk, forklarer Johannes Pedersen.

Den nordlige facade vender ud mod den meget trafikerede Edwin Rahrs Vej, hvilket betyder at der er skrappe lydkrav til boligerne, selv når vinduerne står åbne.

– I mange projekter har man de såkaldte russervinduer med forskudte åbninger, der reducerer støjen, selv når de er åbne, men vi ville nødig have vandrette opdelinger i vinduerne, der går fra gulv til loft. Vores leverandør fik derfor udviklet en løsning, hvor de smalle glasdøre ud mod altaner og terrasser i lejlighederne åbner op mod støjkilden og reflekterer støjen ret effektivt væk, siger Odd Pedersen.

Indvendigt er både lejligheder og fællesområder holdt i enkle, men robuste materialer. Således har man gjort en dyd ud af, at mange betonvægge i fællesområderne står helt råt kun lukket med en klar lak. Gulvene i fællesområderne er lavet i en poluretanbelægning, der findes i syv forskellige farver, således at hver klynge har sin egen farve for yderligere at skabe variation og styrke identifikationen med beboernes lokale fællesskaber.

Sider

Find andre byggerier på oversigtskortet

Andre byggerier i Byggeplads.dk 2019 nr. 5

Ungdomsbolig

Aarhus Kollegiet

Fællesskab i flere niveauer

Domicil

Candynavia

En rund og en firkant

Uddannelsescenter

College360

Komplekst skolebyggeri

Bolig

Havglimt

Havleje

Skole

Lindbjergskolen

Skole med aktivitetstorv

Sport

Nyt Helsingør Stadion

Førstedivisions stadion med plads til udvidelse

Bolig

Risskov Brynet – Område 1 og 2

Aarhus’ længste facade

Bolig

Rygaard Park, etape 1 og 2

Bygget til velvære

Plejecenter og genoptræning

Sankt Joseph

Ældreliv bag klostermure

Hospital

Sydvestjysk Sygehus

Bynært sygehus med nuanceret facade

Domicil

Tresu Group

Industribyggeri med klassisk betonfacade i stort format

Bolig

Trylleskoven II

Almene boliger i høj kvalitet

Offentlige kontorer

Vejen Rådhus

Rådhus i nye klæder