Aarhus Kollegiet

– Bygningerne skalerer også ned i højden fra det højeste tårn i syv etager i det sydøstlige hjørne og helt ned til to etager mod vest. De lavere bygningskroppe giver også et bedre solindfald i gårdrummet, forklarer bygningskonstruktør Anton P. Bro fra Nord Architects.

Fællesskaber i niveauer

Stueetagen i det sydøstlige tårn er ekstra høj og med store glasfacader, så den åbner sig mod hjørnet af Karen Blixens Boulevard og Lottesvej. Stueetagen er indrettet med lobby, mødefaciliter, værksteder og iværksætterområder, hvor man kan leje kontorpladser.

– Vi har arbejdet meget med fællesskaber i forskellige niveauer. I en tid, hvor man i lignende byggerier ser større og større lejligheder og nedprioriterede fællesområder, er vi gået den modsatte vej og har set på, hvor små og funktionelle vi kunne lave boligerne. De overskydende kvadratmeter har vi lagt ud i fællesområderne. Ud over den enkelte bolig, er der små opholdsnicher i gangene og nogle generøse fællesområder med ophold og køkken omkring de enkelte klynger af lejligheder. Man kan også søge fællesskabet i iværksætterområdet, i gårdrummene og på tagterrasserne, fortæller Johannes Pedersen.

Som beboer vælger man dog, hvor meget man vil deltage i fællesskabet. I den nordlige del er der således klynger, hvor kun fire boliger deles om et køkken, mens der i den anden ende kan være måske 25 boliger om et køkken, der så til gengæld er i to etager, så der også skabes fællesskaber vertikalt i kollegiet. Prioriteringen af fællesskaberne kommer også til udtryk i bygningens facader, hvor store glaspartier markerer hvert fællesområde. Dermed synliggøres de sociale fællesskaber som aktive pejlemærker i bybilledet.

Specielbrændte tegl

For at understøtte opfattelsen af bygningerne som mindre byhuse, er facaderne beklædt med forskellige farver tegl.

– Vi har faktisk fået specialbrændt en serie tegl i dæmpede farver, der går fra en helt lys over en mere brunlig og til en grålig, således at der et slægtskab i nuancerne. I det hele taget har vi rent facademæssigt arbejdet meget med at finde en balance mellem helheden i det store byggeri samtidig med, at vi ville have noget variation uden at skabe et alt for broget udtryk, forklarer Johannes Pedersen.

Den nordlige facade vender ud mod den meget trafikerede Edwin Rahrs Vej, hvilket betyder at der er skrappe lydkrav til boligerne, selv når vinduerne står åbne.

– I mange projekter har man de såkaldte russervinduer med forskudte åbninger, der reducerer støjen, selv når de er åbne, men vi ville nødig have vandrette opdelinger i vinduerne, der går fra gulv til loft. Vores leverandør fik derfor udviklet en løsning, hvor de smalle glasdøre ud mod altaner og terrasser i lejlighederne åbner op mod støjkilden og reflekterer støjen ret effektivt væk, siger Odd Pedersen.

Indvendigt er både lejligheder og fællesområder holdt i enkle, men robuste materialer. Således har man gjort en dyd ud af, at mange betonvægge i fællesområderne står helt råt kun lukket med en klar lak. Gulvene i fællesområderne er lavet i en poluretanbelægning, der findes i syv forskellige farver, således at hver klynge har sin egen farve for yderligere at skabe variation og styrke identifikationen med beboernes lokale fællesskaber.