IBA Erhvervsakademi

:
oktober 2019
IBA Erhvervsakademi – trappe

Livsnerven i IBA-huset i Kolding er denne ”videnstrappe”, der går op gennem huset og reflekteres i facaderne. Trappen forbinder skolens aktivitetsområder.

IBA Erhvervsakademi - AV-løsninger

AVC, Audio Visuelt Centrum, står bag de mange AV-løsninger, der indgår i kommunikationsløsningen til IBA med bl.a. livestreaming fra auditoriet.

IBA Erhvervsakademi - facade

IBA International Erhvervsakademi ligger på en af de bedste adresser i byen ned til Kolding Å. Det udnytter arkitekturprojektet fra Kjaer & Richter A/S med Hoffmann A/S som totalentreprenør. 

previous next

Kundskabens trappe

International Business Academy i Kolding spejler viden og ambitioner i et trappeformet glasparti, som spalter bygningens facader: Se og bliv set!

Byggefakta

IBA Erhvervsakademi
Havneparken 1
6000 Kolding
Danmark

Bygherre:
IBA Erhvervsakademi Kolding
Bygherrerådgiver:
DK2 Bygherrerådgivning A/S
Arkitekt:
Arkitektfirmaet Kjaer & Richter A/S
Totalentreprenør:
Hoffmann A/S
Ingeniør:
Niras A/S
Andre aktører:
Gustin Landskab A/S, Egetæpper A/S, Audio-Visuelt Centrum A/S
Areal:
10219 kvm.
P-anlæg:
3300
Byggesum: 
170 mio. kr.
Byggeperiode:
Februar 2018 - august 2019

Havneparken 1 i Kolding har et megapotentiale: Midt i byen, nabo til Syddansk Universitet og Designskolen og i rislende dialog med idylliske Kolding Å. Meget bedre bliver det ikke på de kanter. Derfor havde International Business Academy, IBA, også armene helt oppe over hovedet, da netop de rammer for et par år siden blev udpeget som den kommende adresse for handelsakademiets nye undervisningsbygning.

Det var der god grund til. For nu står det der, det nye domicil for over 2000 studerende og 150 ansatte, knejsende og stolt med udsigt til både å og campus og i en arkitektur, som netop spejler de unges ambitioner og erobringsiver.

Den moderne facade er udtænkt af Arkitektfirmaet Kjaer & Richter, som fra den tidlige start tog ejerskab over en opgave, der lige så meget handlede om at indgå i ensemblet på Koldings campus som om selve bygningen. Løsningen blev en variation over det klassiske atriumhus: Et søjle-dragerhus med lette facader, i en let vredet kubeform med et fodaftryk på ca. 1500 kvm i syv etager, hvis skifter markeres af de tilsvarende indfarvede og vertikale aluminiumslameller. Rytmikkens faste gentagelser understreges og brydes på samme tid af åbne partier, hvor glasfacadens transparens skinner som et fyr ved nattetide. Det sker i et terrasseret skår, der reflekterer husets dominerende videnstrappe.

Den naturstensbeklædte trappe fungerer som en altid åben og beredt livsnerve, der forbinder alle undervisningsinstitutionens universer og som sikrer skolemiljøets konstante forbindelse til sin omverden.

De arkitektoniske rammer fremhæver på samme tid åbenhed, sammenhæng og fleksibilitet; de spejler de studerendes samvær i uophørlig bevægelse og dynamik, men giver også mulighed for ro og fordybelse, alt sammen iscenesat i strømmende dagslys gennem facader og et overraskende ovenlys, der tilfører de øvre etager en helt særlig stemning.

Som facadens farver bærer en karakter og personlighed, opleves også indretningen som et statement af både homogen kontinuitet og teknologisk innovation i dialog med et samfund, der i stigende grad beror på informationsteknologi.

Gummi

Til glas, natursten og træ passer Egetæppers leverance af et gummigulv med diskret charme af typen Artigo Multifloor ND-Uni, som her kan opfylde alle krav i to versioner med en 3 mm tyk standardversion og en 5 mm akustisk dæmpende belægning. Det Pirelli-ejede Artigo, som herhjemme repræsenteres af Egetæpper, har siden 1962 gjort det til en videnskab at udvikle belægninger af industrielt fremstillet gummi, som både respekterer miljøkrav i forbindelse med råstoffer og produktion og samtidig minimerer belastningen af indeklimaets IAQ (Indoor Air Quality). Det har Artigo gjort så godt, at gulvene i dag anvendes i mange versioner, hvor der er behov for robuste og holdbare løsninger til f.eks. institutioner, trafikinfrastruktur og offentlige bygninger.
På den teknologiske platform er det Audio Visuelt Centrum, AVC, der som rådgiver og leverandør bag IT-løsningerne er anfører for en fremtid, hvor afhængigheden af fysisk tilstedeværelse under forelæsninger og arrangementer bliver stærkt reduceret. Det sker i en dynamisk tid, som tillader og åbner for livestreaming som et standardindslag i undervisning og videnformidling.

Sider

Andre byggerier i Byggeplads.dk 2019 nr. 5

Ungdomsbolig

Aarhus Kollegiet

Fællesskab i flere niveauer

Domicil

Candynavia

En rund og en firkant

Uddannelsescenter

College360

Komplekst skolebyggeri

Bolig

Havglimt

Havleje

Skole

Lindbjergskolen

Skole med aktivitetstorv

Sport

Nyt Helsingør Stadion

Førstedivisions stadion med plads til udvidelse

Bolig

Risskov Brynet – Område 1 og 2

Aarhus’ længste facade

Bolig

Rygaard Park, etape 1 og 2

Bygget til velvære

Plejecenter og genoptræning

Sankt Joseph

Ældreliv bag klostermure

Hospital

Sydvestjysk Sygehus

Bynært sygehus med nuanceret facade

Domicil

Tresu Group

Industribyggeri med klassisk betonfacade i stort format

Bolig

Trylleskoven II

Almene boliger i høj kvalitet

Offentlige kontorer

Vejen Rådhus

Rådhus i nye klæder