Kompan A/S

:
marts 2012

Midt i huset ligger tunge kerner, hvor de sekundære funktioner er samlet. Mellem disse betonkerner opstår nogle rum med ovenlys, egnet til pauser, små møder eller fordybelse i en tekst.

På værkstedet er medarbejderne meget glade for de store mængder dagslys, som de store vinduer giver.

Arbejdspladserne er en kombination af åbne og lukkede kontorer med skæve gange afbrudt af opholdszoner med ovenlys. Gulvet, der fint understreger husets knæk, er leveret af Woodfloor A/S.

Kantinens store vinduesparti giver mange kvaliteter til rummet og giver adgang til en stor terasse op ad skoven.

Ved foyeren mødes man af den enkle fiberbeton-trappe under ovenlyset, der tilsammen giver en fin stemning til rummet.

I kontorerne fremstår gulvene med en levende og varm overflade, mens møblementet og lofterne er mere nedtonet i grå nuancer.

previous next

Facadefiligran i motorvejsskala

Sider

Byggefakta

Kompan A/S
C.F. Tietgens Boulevard 32 C
5220 Odense SØ
Danmark

Bygherre:
Kompan A/S
Arkitekt:
TNT Arkitekter A/S
Hovedentreprenør:
5E Byg A/S
Ingeniør:
OBH Rådg. Ingeniører A/S
Andre aktører:
Peikko Danmark ApS, Dampa ApS, Deko Loft + Væg P/S, WindowMaster A/S, Woodfloor AS, Audio-Visuelt Centrum A/S, HSHansen A/S
Areal:
3300 kvm.
Byggesum: 
40 mio. kr.
Byggeperiode:
august 2010 - august 2011

Et bemærkelsesværdigt element er dog det massive højkantparketgulv i 23 mm i ask, som giver en fin sammenhæng i huset. Gulvet, der er leveret af Woodfloor A/S, har en fin variation af varme farver og er et genbrugsprodukt, hvilket passer fint ind i husets mange miljøhensyn. HR-direktør Annette Bach Laursen, der begejstret viser rundt i Kompans nye hovedkontor, fortæller, at hun selv og kollegerne er meget glade for især vinduespartierne og trægulvet, der er overraskende behageligt at gå på og tillige ser superflot ud.

Kontorarbejdspladserne er placeret ved facaden med en gang­zone langs kernerne. Husets og kernernes skæve vinkler giver en fin varierende rumlighed frem for lange monotone gangforløb. Samtidig opstår der nogle opholdsområder midt i bygningen, under ovenlysene, hvor kernerne ikke er. Med brugen af lette gipsvægge i et lille modul og glasvægge til gangen, er der blevet en god balance mellem storrumskontorer og enkeltmandskontorer. Deko loft + væg p/s har leveret og monteret Deko FG, fuldglasvægge med FG døre i aluminiumskarme. Glasvægge og glasdøre er leveret med et bånd af folie med Kompans logo i et cirkulært mønster, der giver en diskret udsmykning.

Moderne, fleksible møderum

I bygningens vestlige ende er flere store møderum samlet, men med kig til fredskoven og glasvægge opleves mødeafsnittet ikke lukket eller dunkelt. I det ene mødelokale har Deko også leveret og monteret en Deko MV mobilvæg, der sikrer optimal lyddæmpning, hvis den er lukket, eller et meget stort møderum, hvis den er åben.

Kompan benytter sig meget af videokonferencer, der fungerer godt, når udstyret er tilpasset behovet. Til mødelokalerne og direktørkontoret er der fra Audio-Visuelt Centrum A/S leveret en interaktiv projektor med whiteboardtavle og tilslutning til to PC’er. AV-løsningen betjenes let og enkelt med den tilhørende AVC SmartControl. Den indbyggede højttaler i den interaktive projektor er så kraftig, at den anvendes til lydgengivelse.

Audio-Visuelt Centrum har også leveret AV-udstyr til kantinen, hvor Kompan har valgt at få monteret en lysstærk projektor, skjult over det nedhængte loft, som projicerer ud gennem en åbning i væggen. En lysstærk DNP Supernova filmskærm er ligeledes monteret over loft og rulles ned i to wirer, når den skal bruges. Løsningen giver mulighed for præsentation med høj kontrast i billedet, også i fuldt dagslys. Lyden gengives over højttalere indfældet i loftkonstruktionen. Der er leveret Beyerdynamic trådløse mikrofoner, en håndholdt og en hovedbåren. Både AV, lys og lyd styres fra et meget betjeningsvenligt Crestron touchpanel, og al teknik er gemt i et rackskab.

Akustikken en del af arkitekturen

Ligesom gulvene, opleves lofterne også som kontinuerlige og enkle flader. Lofterne i kontordelen er akustikregulerende metalkassettelofter fra Dampa i Planostile sølvmetal. Bredden er 750 mm tilpasset ved rullegardiner og perforeret ‘udover kant’, for at loftet fremstår som en helhed. Dampa loftet er demonterbart og monteret i et skjult skinnesystem.

Sider

Andre byggerier i Byggeplads.dk 2011 nr. 5

Domicil

3F Aalborg

3F med tre facader

Hospital

Akutcenter Svendborg Sygehus

Flot indflettet akutcenter

Butik

Bilka Herning

Hug en hæl – og flyt en å

Produktionsanlæg

Fynbo Foods A/S

En hal til marmelade

Kontorhus

Hørbygaard Gods

Historiens vingesus på Hørbygaard

Domicil

Jorgensen Engineering

Fra skrot til slot

Domicil

Kompan A/S

Facadefiligran i motorvejsskala

Hotel og konference

Scandic Sydhavnen

Tvilling med karnapper

Skole

Tingagerskolen

Sigende facader

Skole

Tofthøjskolen

Skolens unge ansigt

Domicil

Vestas Wind Systems

Hovedkvarter med skiferkerne