Holbæk Fjordtårn

Det kan ses på lang afstand – Holbæk Fjordtårn, der ligger mellem by og hav. Med placeringen tæt på havnefronten kunne man også fristes til at kalde det for Holbæk Fyrtårn – eller måske bare det hvide tårn. For med sin kridhvide facade lyser huset op, og med en højde på 55 meter, ja så kan skibe i havnen nærmest bruge højhuset som pejlemærke.

Fjordtårnet er omringet af en hel del nyere naboer, idet industrihavnen fortsat forvandler sig til en ny bydel med masser af lejligheder. Tidligere stod her en stor DLG-silo på grunden, hvor Holbæk Fjordtårn er opført – den gamle silo havde omtrent samme form og farve som det nye højhus.

Det er Juul Frost Arkitekter, der har udformet Holbæk fjordtårn som et slankt volumen, suppleret af to kileformer og i hvide betonelementer kombineret med glas. Mod nord åbner højhuset sig i en vifteform, og det fremstår skarpt, slankt og enkelt. Tårnets overflade er brudt med mørke vinduesbånd og felter og de grønne altaner.

Med arkitektens egne ord: Det er ren nordisk arkitektur.

Ap Ejendomme A/S er bygherre, og byggearbejdet er udført som totalentreprise af 5E Byg A/S med Henry Jensen A/S, Rådgivende Ingeniører F.R.I. som ingeniør.

Pæle og bundplader

Med sin højde på 55 meter og placering på en kystnær grund, så skal der noget til at ”bære” fjordtårnets tyngde. Fundamentet består af en to meter tyk bundplade og under den, er der banket over 200 pæle ned i en dybde på 14 meter. Udfordringen lå ikke mindst i placeringen af pælene, da grunden indeholdt gamle jordankre, som er anvendt til sikring af kajkanten.

– Det gav lidt udfordring med pælene, fordi vi måtte bygge rundt om jordankrene. Det var et lille puslespil, fortæller konstruktionsingeniør og partner Kasper Nøddebo Kildegaard fra Henry Jensen A/S, Rådgivende Ingeniører.

Pælene er fremstillet af armeret jernbeton, og tværsnittet er 35 centimeter, mens det ofte er 30 centimeter. Konstruktionen med pæle og bundplade sørger for, at det 55 meter høje og forholdsvis smalle hus også står stabilt i kraftig vind.

Det er ikke kun højhuset, der er pælefunderet. Ved Fjordtårnet er der placeret et park-dæk, der også er pælefunderet. Der er adgang til dækket via trapper både foran og bagved, så dækket bliver et bindeled mellem by og hav. Under parkdækket er matriklen også udnyttet til faciliteter, heriblandt cykelrum og en delvist nedgravet parkeringskælder.

Parkdækket kaldes også for Plinten, og er en offentlig tilgængelig opholdsplads med grønne arealer, bænke og solstole. Parkdækket er et bjælkefrit dæk med in situ støbte søjler.

Spændt efter med hydraulik

Fjordtårnet er opført med otte stabiliserende vægge, hvor betonen er blevet efterspændt. Inden da havde Henry Jensen A/S, Rådgivende Ingeniører foretaget en analyse for at være sikker på, hvad der bedst kunne svare sig af de to muligheder: opspænding eller ikke efterspændt konstruktion.

– For det her hus var der ingen tvivl om, at det var bedst at foretage en efterspænding, forklarer Kasper Nøddebo Kildegaard.

Det er foregået ved en gennemgående opspænding fra bunden af huset og indtil flere etager op. Op til de første to etager er der armeret med Macalloy-stænger, og dernæst er der kørt wirer op igennem væggene. Der hele er spændt efter ved hjælp af hydraulisk donkraft.