Mange murerfaglige snakke på BYGGERI´18

Der stod opkvalificering og efteruddannelse på programmet, da FlisePartneren bød murerne indenfor på standen på BYGGERI ´18

Der stod opkvalificering og efteruddannelse på programmet, da FlisePartneren bød murerne indenfor på standen på BYGGERI ´18. Her kom mange besøgende forbi for at blive klogere på, hvordan de arbejder med natursten, vådrum og radonforebyggelse.

- Differentiering og specialisering via løbende opkvalificering er blevet alfa og omega i branchen. Som murer i dag er det ikke længere nok at være god til håndværket. Kunderne forventer også at få solid faglig rådgivning med, når de engagerer en håndværker. Og det kræver, at du holder dig ajour med udviklingen inden for byggekrav og løsninger, lyder det fra adm. direktør Michael Nielsen i ARDEX, som lancerede Flisepartneren i 2014.

Uddannelse giver tykkere ordrebøger
Gennem Flisepartneren har mureren muligheder for at specialisere sig inden for særligt krævende discipliner som storformatfliser, natursten og svømmehaller. Det er knowhow, som kan omsættes til ekstraopgaver ude hos kunderne: 

- Vi kan se, at certificeringerne for flere af FlisePartnerne har betydet, at de har vundet udbud over konkurrenter uden certificering. De står generelt stærkere i dialogen med bygherren, fordi de har papir på deres kunnen og knowhow, siger Michael Nielsen.

Ekspertdemonstrationer trak fulde huse
På Byggerimessen kunne de besøgende på FlisePartnerens stand få en lille forsmag på den viden, du kan tage med hjem som deltager på et af FlisePartnerens mange kurser. Således demonstrerede teknisk rådgiver Frank Henriksen fra ARDEX, hvordan du lægger naturstensfliser, så naturstenens mange kvaliteter kommer frem i lyset:

- Når du arbejder med sarte natursten som fx marmor, risikerer udtørringen af blandevandet at misfarve eller danne udblomstringer på stenene. Hvis du derimod bruger ARDEX N 23 W naturstensklæber sammen med ARDEX MG naturstensfuge, så eliminerer du risikoen for at beskadige stenen. Med denne løsning bliver blandevandet bundet krystallinsk frem for at udtørre gennem stenene, lyder det fra eksperten.

Faglig opkvalificering styrker forretningen
Flisepartneren har allerede i første kvartal af 2018 afholdt 5 specialiserede kurser i ARDEX’ hovedsæde i Herlev og på virksomhedens fabrik i Herlev. Uden at afsløre for meget tør Michael Nielsen godt love, at antallet over hele året kommer op over 20 kurser.

- Vi kigger hele tiden på, hvilke emner vi skal tage op for at skabe størst mulig værdi for murerne i forhold til trends, regler og krav, nye produkter og løsninger. Samtidig øger vi kursusaktiviteten, så vi kan få endnu flere med, for vi ved af erfaring, at der bliver rift om pladserne, siger Michael Nielsen.

Murermester Morten Glybeck fra Gilleleje er en af de FlisePartnere, der jævnligt deltager på kurserne i Herlev. For ham er der ingen tvivl om, at faglig opkvalificering og efteruddannelse er nødvendig for at holde en god forretning kørende.

- Der skal investeres i viden og knowhow, hvis du skal kunne levere den ønskede kvalitet i det tempo, som dagens byggebranche kræver. Via FlisePartneren er det nemmere at holde mig ajour med udviklingen og samtidig opnå certificering i