Byggemesse med masser af hædrende priser

Nordens største byggemesse finder sted 23.-26 april, nemlig Nordbygg i Stockholm, hvor der vil blive udddelt priser i intet mindre end seks kategorier

Nordens største mødested for bygge- og ejendomsbranchen, Nordbygg, bliver stedet, hvor man kan komme i rampelyset med en pris og hædrende omtale, hvis man er innovativ. Ikke mindre end seks store branchekonkurrencer vil præsentere deres vindere på Nordbyggs store scene og flere af vinderne vil få deres bidrag opstillet på stedet.

For det første er der den ultimative pris - nemlig Nordbygg´s guldmedalje for det mest innovative produkt. Vinderen vil modtage en guldmedalje samt anerkendelse. Det er Nordbygg og Svensk Byggeri, der står bag denne pris og juryen er sammensat af eksperter inden for innovation og bæredygtighed. Vinderen offentliggøres på hovedscenen d. 25. april kl. 15.00.

Den anden pris er Glasprisen, der uddeles for det bedste glasbyggeprojekt i Sverige. Præmieringen kommer til at bestå af et diplom og en glasskulptur til såveæ bygherre, arkitekt og glasentreprenør. Også denne pris vil blive offentliggjort på hovedscenen d. 25. april kl. 15.00.

"Nye øjne på Træ" er titlen på den tredie pris i en arkitektkonkurrence for studerende om udformningen af et mødested med scene på selve messen. Vinderen modtager en præmie på 50.00 svenske kroner - og får samtidig muligheden for at realisere sit design på Nordbygg. Arrangøren er her Nordbygg i samarbejde med Svenskt Trä og Sveriges Arkitekter.

Den fjerde pris er den store Indeklimapris, som uddeles for den mest innovative løsningen inden for indeklima. Her er præmien den prestigefulde titel i sig selv og opmærksomheden på messen. Arrangør er bl.a. Slussen Building Service, Svensk Ventilation og Svenska Kyltekniska Föreningen. Prisen uddeles samme tid og sted som de øvrige.

Og så er der årets byggekvinde. Ja, Årets Byggekvinde er den femte pris, der gives til en fremtrædende kvinde inden for byggebranchen. Denne prisuddeling kommer modsat de andre til at foregå under Nordbygg by Night kl. 20.00, 25. april.

Endelig er der prisen "Weland Next Step" - en pris, der går til en arkitekturstuderende i en designkonkurrence om arkitektur, innovation i konstruktion samt æstetik med udgangspunkt i at skabe en spriraltrappe. Vinderen får sit præmierede bidrag udført som en prototype i fuld skala. Arrangørerne er trappeproducenten Weland i samarbejde med Sveriges Arkitekter. Vinderene er allerede udpeget - og prototypen vil kunne ses under messen på Welands stand.