Danske stålentreprenører halter efter med certificering

Danske entreprenører risikerer at udelukke sig selv fra såvel det danske som europæiske marked, da kun ganske få har opnået en certificering, der er obligatorisk om godt et år.

- Vi oplever, at mens mange stålentreprenører i såvel Syd- som Østeuropa for længst har fået denne certificering i orden, er der meget få danske stålentreprenører, som er certificerede. Skrækscenariet kan være, at f.eks. danske entreprenører udelukker sig fra både det danske og det europæiske marked, da det vil være obligatorisk med certificeringen. I nogle lande – f.eks. Sverige – er det allerede nu et krav, at stålentreprenører er certificerede efter EN 1090-1, og det udelukker således de danske stålentreprenører, som ikke er certificerede, fremhæver Kristian Lund Jepsen og Mogens G. Nielsen, der er chefrådgivere i Rambøll.

Harmoniseret standard

Stålentreprenører, som leverer stål til byggeriet, skal senest 1. juli 2014 være certificerede til at levere stålkonstruktioner i henhold til DS/EN 1090-1.
DS/EN 1090 er udførelsesstandarden for stål- og aluminiumkonstruktioner, og del 1 omhandler generelle regler samt regler for bygningskonstruktioner. DS/EN 1090-1 er således den harmoniserede standard, der skal ligge til grund for overensstemmelsesvurderingen for stålkonstruktioner under Byggevareforordningen (hidtil Byggevaredirektivet), 305/2011.

- Den ligger i naturlig forlængelse af fabrikationsstandarden EN 1090-2, der allerede nu er fabrikationsstandarden for stålkonstruktioner efter Eurocode 3. Oprindelig var fristen 1. juli 2012, men den blev udskudt til 1.juli 2014, da der var meget få europæiske virksomheder, som var certificerede, siger Kristian Lund Jepsen og fortsætter:

- En forudsætning for at en stålentreprenør har ret til at fremstillede stålkonstruktioner efter Eurocode 3 er, at stålentreprenøren er certificeret efter DS/EN1090-1. Derved kan entreprenøren udstede overensstemmelseserklæring efter DS/EN 1090-1 (CE mærke stålkonstruktioner). I Danmark er DANAK bemyndiget til at forestå akkrediteringen, og Force Certification A/S er på nuværende tidspunkt det eneste firma, som har opnået akkreditering efter DS/EN 1090-1.
Imidlertid opererer andre bemyndigede organer, herunder flere klassifikationsselskaber under akkrediteringer, de har opnået i andre europæiske lande. Disse selskaber kan også anvendes til entreprenørens certificering. Her kan f.eks. nævnes DNV, som certificerer danske virksomheder, fortæller Kristian Lund Jepsen.

Komponenter og kits

- I skrivende stund er der i Danmark kun ganske få stålentreprenører, som er blevet certificeret efter DS/EN 1090-1. En af disse er Voith Industri Service i Ringsted. Andre danske entreprenører, som vil have mulighed for at levere stålkonstruktioner inden for EU/EØF området efter 1. juli 2014, må snarest få påbegyndt en certificering. Man må påregne, at processen tager noget tid, lyder opfordringen fra Mogens G. Nielsen.
De komplette konstruktioner skal ikke CE-mærkes, men derimod skal komponenter og kits, der medgår i konstruktionen, være certificerede i henhold til den relevante EN standard. Det anvendte stål, f.eks. plader og profiler efter DS/EN 10025, skal ligeledes være CE-mærkede fra værk. På samme måde skal skruesamlinger fremover være CE-mærkede.

- Det betyder, at der er en række tillægskrav om mærkning og udvidet prøvning i henhold til EN 15048 eller EN 14399, der må opfyldes. Dette medfører en væsentlig påvirkning af producentvalg og dermed også prisniveauet, som forventeligt stiger med 40-50 procent.
Specielle konstruktioner, der kommer ind under anden Europæisk Standard (EN), behøver ikke at opfylde kravene i EN 1090-1. Sådanne undtagelser kan f.eks. være skorstene efter EN 13084-7. Formentlig vil offshore-konstruktioner ikke komme ind under den obligatoriske CE-mærkning, og under alle omstændigheder vil undtagelsesparagrafferne i DS/EN 1090-1 komme i kraft, da offshore-konstruktioner ofte er fremstillet i henhold til EN ISO 19901-3 eller EN ISO 19902, oplyser Mogens G. Nielsen.

Standarder at følge

Certificeringen efter DS/EN 1090-1 er baseret på, at entreprenøren følger nedennævnte standarder:
Fabrikerer efter DS/EN 1090-2 og er kvalificeret til den relevante udførelsesklasse (EXC)
Har kvalitetssystem efter relevant del af ISO 9000 (ikke nødvendigvis certificeret)
Har svejsekontrol system efter ISO 3834 (relevant del, afhængig af EXC)
At der medvirker svejsekoordinator med kvalifikationer der minimum svarer til kravene ved den relevante udførelsesklasse, EXC. Svejsekoordinatoren kan evt. være indlånt fra anden virksomhed.

- For mindre stålentreprenører, der kun opererer på det danske marked, kan certificeringen være en udfordring. Omvendt vil stålentreprenører, der arbejder i de andre europæiske lande, komme til at arbejde på et fælles europæisk grundlag og derved opleve, at tidligere tiders særkrav er forsvundet. Her kan f.eks. nævnes de specielle krav, der har været i Tyskland på svejseområdet. Så den obligatoriske ordning har så absolut mange positive sider, siger Kristian Lund Jepsen.

- I praksis vil man opdage, at NDT omfang efter DS/EN 1090-2 er reduceret, i forhold til hvad man tidligere kendte efter f.eks. DS 412. Dette skyldes de skærpede krav til certificering af svejseprocedurer, svejsere, NDT-personale, entreprenøren og svejsekoordinatoren. De strengere krav omkring hele fremstillingen skulle således højne kvalitetsniveauet så meget, at det er forsvarligt at reducere NDT-omfanget. Overordnet er det filosofien, at en streng kvalitetssikring under fabrikationen skal forhindre en masse omarbejde efter den afsluttende kvalitetskontrol (NDT) efter fabrikationen, fortæller Mogens G. Nielsen.