Skråstagsbro som vartegn for ny bydel

Det er Arkitektfirmaet Dissing+Weitling, der har udarbejdet broens geometri og udtryk og som underrådgiver for COWI været har tegnestuen været med til at sikre det lette og slanke udtryk til broen, som opleves forskelligt, alt efter hvor man betragter den fra.

Står man på perronen ved den nærliggende Hedehusene Station ses broen fra siden med dens karakteristiske skråpylon, hvor brodækket hænger ned fra i de spinkle stag. Når man krydser broen bevæger man sig under stagene, der krydser vejen. Tæt på ser man detaljer som krumme betonoverflader, specielt autoværn, stagforankringer og ståldetaljer omkring pylonfod og midterkonsol. På den måde kan broen give store oplevelser – fra flere vinkler. Rent visuelt fremtræder broen med en yndefuld slankhed.

Oplevelsen er yderligere forstærket gennem valget af belysning. Ud over at sikre en hensigtsmæssig belysning for broens trafikanter og fodgængere har belysningen til formål at oplyse konstruktionselementer og fremhæve den flotte arkitektur i mørket. Eksempelvis kan lyset i pylonen programmeres i alle ønskelige farver og kan således danne et meget kunstnerisk udtryk.

Unikke løsninger

Foruden arbejdet med stål og beton har projektet omfattet op til 30 meter dybe borede pæle, spuns, potentialudligning og belysning, og der har undervejs været behov for at skabe nye og unikke løsninger.

Det har også været nødvendigt at inddrage udenlandske leverandører og underentreprenører, fordi de projekterede løsninger ikke har været tilgængelige på det danske marked. Det gælder f.eks. stagene, som er blevet udført af italienske specialister, stål fra Polen og netrammer til autobroværn fra Taiwan.

Dertil har det været et mål at etablere et brodæk med mindst mulig konstruktionshøjde hen over jernbanens kørestrømsanlæg og at få en hældning på vejen op til broen, som både tilgodeser bilister fra de tilstødende veje og sikrer at handicappede og dårligt gående kan benytte broens fortov.

Her har stålets styrke været afgørende for at kunne skabe en slank og arkitektonisk bemærkelsesværdig bro.

Broens underbygning er i beton. Mod syd er der funderet med borede beton pæle (1,2 m i diameter og op til 30 m dybe). I nord er der udført direkte fundering med spuns mod banen. Den direkte fundering i nord er integreret til også at fundere en ny stitunnel i beton, der går gennem den nye vejdæmning

Det statiske system

Lodret last på overside af broen føres fra den 14 mm tykke stålbroplade via de langsgående trug til de udkragede tværbjælker. Tværbjælkerne er fastgjort til den langsgående kassedrager, som spænder i hele broens længde. På overside kassedrager fastgøres 7 frontstag. Frontstagene forbindes med den skråtstillede pylon. 2 sæt bagstag fordeler lasten ud til 2 ankerblokke af beton, der fører lasten til fundament.

Stagene generer et stort tryk i vederlag, hvorfor der er fremstillet et kompliceret udformet stålvederlag mellem kassedrager og endevæg, som er opbygget at beton.

Materialevalg – lille boks

Der er i høj grad anvendt stål med en flydespænding på 355 MPa. Den 14 mm tykke broplade er og tværbjælker er stålkvalitet S355. Plademateriale til trug er forberedt til koldformning og derfor af S355 J2C. Selve kassedrageren er lavet af S355 J2N. Pylon er ligeledes af S355. Stag er leveret af Redaelli FLC52 i bagstag og FLC40 i frontstage med en styrke på 1860 MPa. Det sfærisk udformede stålleje er udført i højstyrkestål 42 CrMo4 efter EN10083.

Fakta

Bygherre: Høje-Taastrup kommune, NærHeden P/S

Arkitekt: Dissing+Weitling A/S

Ingeniør: COWI A/S

Stålentreprenør: Valmont A/S

Hovedentreprenør: Jorton A/S

Ordforklaring

Skråstagbro

Skråstagsbro, stagbro - en brotype, hvor brodækket støttes af en række skrå kabler (stag), der fører op til en eller to pyloner. Skråstagsbroen er i hovedsagen udviklet i anden halvdel af 1900-t., og den er i dag den foretrukne brotype ved spændvidder på 200-500 m. Den første danske skråstagsbro udgør en del af Farø-Falster-broen fra 1985. Blandt de største spænd er 890 m i den japanske Tatara-bro og 1104 m i den russiske Russky Bridge, begge rene vejbroer. Øresundsbroens fag over Flinterenden, der har både vej og jernbane, er 490 m.

Foto:Rent visuelt fremtræder broen med en yndefuld slankhed.  Oplevelsen er yderligere forstærket gennem valget af belysning.

Læs mere om stålkonstruktioner i juni-udgaven af magasinet Byggeplads.dk eller under vor tema-sektion Stålkonstruktion.