Skattecenter Skive

:
marts 2011

Skat vender den korte side til hovedfærdselsåren. Bemærk den lodrette solafskærmning i galvaniseret stål tegnet af KSH Arkitekt og Ingeniør.

Kantinen er placeret på en høj mellemetage mod vest. FP Aluglas har leveret og monteret lukningen.

Storrumskontorer veksler med glasafskærmede møderum på Skattecenter Skive.

Thor radiatorerne er monteret med skjult rørføring indstøbt i betonelementerne fra DS Elcobyg. Elegant og rengøringsvenligt.

previous next

Energisk skattehus

Gedigent uden at være prangende – Skattecenter Skive er et økonomisk byggeri i Energiklasse 1

Byggefakta

Skattecenter Skive
Sdr. Boulevard 14
7800 Skive
Danmark

Bygherre:
A/S af 14/06 1995
Arkitekt:
KSH Arkitekt og Ingeniør ApS
Totalentreprenør:
DS Flexhal A/S
Ingeniør:
DS Flexhal A/S
Areal:
2000 kvm.
Byggesum: 
18 mio. kr.
Byggeperiode:
januar 2010 - september 2010

Signalværdien er svær at se bort fra, når skattevæsenet bestiller et byggeri til sig selv. Med skattestop og påholdenhed som politiske dogmer har regeringen behov for at vise borgerne, at det offentlige skam optræder både økonomisk og energibevidst.

Det er sådan, man skal se Skatte­center Skives nye domicilbyggeri. Med en kvadratmeterpris på 9.000 kr. kan ingen beskylde Skat for at smide om sig med de opkrævede midler. Samtidig er huset billigt i drift. Det var et ønske fra daværende skatteminister Kristian Jensen, at energibesparende tiltag skulle have topprioritet, og bygningen opfylder derfor kriterierne for Energiklasse 1.

Til leje

Samtidig bor Skat til leje, uden af den grund at være havnet i en ghetto. Skatteministeriet ønskede selv at bo på denne attraktive grund ud mod hovedfærdselsåren Sdr. Boulevard syd for ådalen, der deler Limfjordsbyen i to. Investeringsselskabet og projektudvikleren Difko A/S i Holstebro købte gennem et ejendomsselskab konkursboet efter et metalstøberi. Det dengang nyetablerede skattecenter lejede sig midlertidigt ind i den daværende fabriksbygning og syntes godt om beliggenheden.

- Det tiltalte Skat, at de kunne få et nyt hus, som de ønskede det, inden for en given økonomisk ramme. Vi har forberedt 8-10 grunde på det tidligere fabriksareal til erhvervsbyggeri, som vi enten vil sælge som byggegrunde eller færdige projekter. Vi har solgt et af projekterne til FB Ejendomme, og Skats bygning er også til salg, hvis en investor melder sig på banen, siger teknisk chef Jørgen Bang, Difko Administration A/S.

Effektiv energistyring

Difko valgte DS Flexhal A/S i Hobro som totalentreprenør. Som underrådgiver har DS Flexhal haft KSH Arkitekt og Ingeniør ApS i Greve som arkitekt og ISC Rådgivende Ingeniører A/S som ingeniør på energi. Opgaven er løst i tæt samarbejde med brugerens rådgiver JJW Arkitekter A/S. DS Flexhal har selv projekteret konstruktioner og statik.

- Energiklasse 1 betyder, at bygningens energiforbrug skal holdes inden for 50 kWh pr. kvm/år. Det har vi opnået gennem en udstrakt grad af automation. Belysningen reguleres af såvel dagslysfølere som PIR-sensorer (= Passiv Infrarød Sensor, red.), der tænder lyset ved bevægelser i rummet. Det er lykkedes at bringe elforbruget til lys ned på 5-6 kWh pr. kvm/år, hvor det normalt ville ligge på ca. 8 kWh for et sådant kontorhus, siger projektleder Jacob Riis Sørensen, DS Flexhal A/S.

VAV-ventilationen aktiveres tilsvarende ved, at CO²-følere registrerer mængden af udåndingsluft i rummet. Jordvarmen og ventilationen styres af en CTS med mulighed for individuelle reguleringer.

Isolering i top

- Ved Energiklasse 1 handler det mere om at holde varme ude af huset end at opvarme det. Taget er lagt med lys tagpap, som absorberer mindre varme end den traditionelle sorte. Vinduerne er med trelagsruder, som er store og går helt til gulv på nordsiden ud mod ankomst og p-arealet, mens der mod syd er små vinduer med en effektiv solafskærmning og en yderligere skyggevirkning fra et bælte af træer, fortæller Jacob Riis Sørensen.

Alufacader og træ-/aluvinduer i vinduesbånd er leveret og monteret af FP Aluglas A/S i Viborg, der som specialist i begge typer facader har kunnet påtage sig den samlede lukningsentreprise. Der er benyttet højisolerende trelagsglas isat FP Aluglas’ eget Paf-system. På sydfacaden er glasset solafskærmende. Indvendige døre og karme er leveret af Swedoor/Jeld-Wen i færdigmalet, hvid udgave.

En detalje ved varmesystemet springer i øjnene:

Sider

Find andre byggerier på oversigtskortet

Andre byggerier i Byggeplads.dk 2010 nr. 5

Domicil

C. Reinhardt

Hjertet i centrum

Forskningscenter

Center for Protein Research

Proteinforskning i fleksible rammer

Domicil

Danva

Domicil i vandets tegn

Sport

Ejby Aktivtetscenter

Fra bedaget hal til moderne aktivitetscenter

Domicil

EnergiMidt

Klædt i dynamisk solcellearkitektur

Domicil

Eurowind Energy

Vinddomicil med vinger

Skole

Frederiksborg Gymnasium & Hf

Kunsten rykker i nye lokaler

Domicil

Gentofte Skøjtehaller

Arkitektur i minusgrader

Sport

Jyske Bank Boxen

En venue, der vil noget

Skole

Kirkebakkeskolen

Når folk og rum følges ad

Kulturcenter

Kulturværftet

Kulturværftet har lagt til kaj

Domicil

Lemvigh-Müller

Eminencen i Herlev

Sport

Lyseng Idrætscenter

Rustik multihal med orange skær

Transportcenter

MAN Last & Bus

Tysk grundighed med dansk effektivitet

Bolig og kontor

MunkePorten

Facadekunst i Hillerød

Sport

Nordkraft, DGI

Fra rå industri til moderne idrætsmekka

Pengeinstitut

Nykredit Roskilde

Finanshus med højt til loftet

Hospital

OUH Patienthotel

Plads til patienterne

Kulturcenter

Skuespilhuset

Teatrets hus. Version 5