Erhvervsarkivet - Retten i Aarhus

Fra ventesalen i Hack Kampmanns nationalromantiske mesterværk kan man opleve det smukt hvælvede loft med den detaljerige stuk og de store runde tagvinduer, der med sine sprosser indgår i den unikke loftdekoration. Funklende i lyset fra rummets tre store glaskupler, svæver tre eventyrlige lysekroner som velskabte smykker, der pryder det historiske rum. Vingesus fra en svunden tid vækker bevidstheden om værdien af den visdom, der for generationer tilbage blev lagret her i store bøger. Med tilnavnet Smykkeskrinet blev bygningen fredet i 1988 som repræsentant for nationalromantikken.

Statsbiblioteket blev tegnet og opført af Hack Kampmann i perioden 1898-1902, mens Kampmann var kongelig bygningsinspektør for Jylland. Bygningen er blandt Kampmanns mest markante værker i Aarhus på linje med Aarhus Katedralskole, Toldboden, Aarhus Teater og Marselisborg Slot.

En bygnings fortælling

Ombygning og restaurering af historiske bygninger som Smykkeskrinet stiller særlige krav til samtlige af projektets aktører. Det flotte resultat er skabt i samarbejde med Bygningsstyrelsen, Retten i Aarhus, Domstolsstyrelsen, Slots- og Kulturstyrelsen, H+ Arkitekter, Rønnov Arkitekter, Tækker Rådgivende Ingeniør og entreprenør Enemærke & Petersen A/S.

Tre etager høje bogreoler

Den tidligere læsesal er fortsat omdrejningspunkt for livet i huset, idet den i dag anvendes som ventesal og fordelingsrum for retsbygningen.

Karakteristisk for Statsbiblioteket var ligeledes de tre etager høje bogreoler. Vægten af de mange bøger blev båret i bygningens parterreetage, og mellem bogreolerne fungerede åbne riste som gulv i etagerne. Fra et stort varmekammer i midten af bygningen steg varmen op igennem huset – gennem det åbne gulv og sikrede et optimalt, jævnt klima for de mange bøger, fortæller sagsarkitekt Mette Skovbjerg fra Rønnow Arkitekter.
I forbindelse med transformationen til en moderne Retsbygning, har det været nødvendigt at tilføje bygningen nye konstruktioner som kan opfylde nutidens krav til lyd og brand.

– Det har været vigtigt for os at integrere fortællingen om de oprindelige reoler, hvilket bl.a. kan aflæses i opdelingen af rammerne på det glasparti, som strækker sig hele vejen på tværs af bygningen og adskiller mødelokalerne fra gangzonen. I gangarealer og trapperum, har man bevaret gulvene som åbne riste, understreger sagsarkitekt Mette Skovbjerg.

En digital virkelighed

I en digital verden må man nytænke fortællingen om de højryggede bøger i vægreolerne. I forbindelse med ombygningen har man valgt at fastholde oplevelsen af bøgernes flotte farvekompositioner. Bøgerne er dog udskiftet med trælister, som i variation i farve og bredde refererer til de oprindelige bøger. Byggeleder Frederik Bak Wingaa fra entreprenørfirmaet Enemærke & Petersen A/S fortæller:

– Bag disse trælister har man placeret tekniske installationer, samtidig med at lamellerne er med til at regulerer akustikken i de højloftede rum. Disse lamelvægge står som en kunstnerisk fortolkning og en vigtig historiefortælling, som formidler essensen fra fortiden ind i en moderne, højteknologisk verden. En ny verden baseret på foranderlighed og tilpasning med et tempo, som ikke kan opfyldes med det trykte medie. At de gamle bøger er skiftet ud med kabler, som forbinder brugerne til nutidens digitale ”visdom” tilfører den gamle biblioteksbygning fornyet sjæl – både arkitektonisk, men også metaforisk.