Sporbarhed kan sikre bedre genanvendelse af beton

Sporbarhed er essentielt, hvis betonaffald i fremtiden skal anvendes til indbygning i nye betonprodukter og betonkonstruktioner. Bedre sortering og brug af materialepas kan være vejen frem. Teknologisk Institut arbejder på en løsning med molekylær teknologi til anvendelse ved fremstilling af ny beton, således at nye betonprodukter bliver ”født” med indbygget sporbarhed.

Det estimeres, at der i Danmark produceres mere end 2 mio. ton betonaffald, hvoraf over 90 % anvendes som bærelag under veje, pladser og belægninger. Kvaliteten af den oprindelige beton er af afgørende betydning for, hvilke genanvendelses- og genbrugsmuligheder der er efter nedrivning af betonbygninger. Ofte er det imidlertid meget svært at spore informationer om betonens delmaterialer og egenskaber. Ved at indbygge sporbarhed i beton ved støbning, bliver det i fremtiden muligt at fastlægge betontypen på en nem måde efter nedrivning.

I dag bliver beton af vidt forskellige kvaliteter blandet på genbrugspladser på grund af manglende økonomisk incitament for selektiv nedrivning og sortering af betonaffald. Det er en barriere for bedre genanvendelse og genbrug.

- Beton har nogle gode materialeegenskaber og en lang levetid og derfor er der stort potentiale i genanvendelse og genbrug, som ikke nødvendigvis bliver udnyttet optimalt med den nuværende praksis, forklarer Katja Udbye Christensen fra Teknologisk Institut.

Materialepas med molekylær teknologi

En af løsningerne i dag er et materialepas. Det indeholder detaljeret information om de anvendte byggematerialer i en konstruktion. Et materialepas kan udarbejdes bl.a. på baggrund af BIM data og tilstandsundersøgelser, herunder sporing af materialernes oprindelse og egenskaber. Indbygget sporbarhed er en simpel form for materialepas, hvor information om kvalitet og egenskaber indbygges direkte i materialet.

- Der findes flere forslag til, hvordan sporbarhed kan indbygges i materialer. Det er nødvendigt at tage højde for, at sporbarheden ikke forsvinder med tiden, fx vil informationer skrevet eller malet på overfladen med tiden forsvinde og gå tabt. Derfor arbejder vi på en teknologi som udelukkende kræver en mobiltelefon og en håndholdt molekylær sensor kun lidt større end en tændstikæske, siger Katja Udbye Christensen.

Sensoren fungerer ved, at der udsendes en lysstråle, som reflekteres på den scannede overflade. Sensoren måler intensiteten af det reflekterede lys inden for de infrarøde bølgelængder og skaber herudfra et molekylespektrum for materialet.

- Vi er ved at udvikle en metode, som kan påvirke molekylespektret for beton. Hvis forskellige betontyper får forskellige molekylespektre, bliver det muligt at identificere den pågældende type ved hjælp af den molekylære sensor. Det vil være et stort skridt på vejen, til at sikre bedre genanvendelse i fremtiden, siger Katja Udbye Christensen og understreger, at teknologien stadig er i en tidlig fase og, at det kræver yderligere udvikling inden den kan implementeres.