Stille dørteknik til hospitaler

Der bliver gået stille med dørene fra Geze på Regionshospitalet Silkeborg
Tekst: 
Geze - stille døre

Geze har leveret dørteknik til Regionshospitalet Silkeborg, som sikrer, at dørene lukker op og i, som de skal.

De ‘stille døre’ har fået hjælp til stilheden af dørteknik fra virksomheden Geze, der er udvikler og producent af systemer inden for dør,- vindues- og sikkerhedsteknik. Det er blevet til flere forskellige løsninger, der ikke alene er støjsvage, men også sikrer, at dørene på hospitalet lukker i og op, som de skal.

Virksomheden har bl.a. leveret Slimdrive EMD-F – en støjsvag fuldautomatisk automatik til hængs­lede døre med en dørvægt på op til 230 kg, som også er godkendt til brug på branddøre. Med sin næsten lydløse funktion, er den idel til brug på hospitaler.

Let at integrere

EMD-F er en del af Gezes Slimdrive-serie, der med en byggehøjde på 7 cm gør det let at integrere den diskret i nyt som eksisterende byggeri. Endvidere er der benyttet Slimdrive SL, der ligeledes er støjsvag, men til skydedøre – enkelt eller dobbeltfløjede.

Til hovedindgangen på Regionshospitalet Silkeborg er der anvendt Slimdrive SLT – med teleskopdøre, som overlapper hinanden, hvorved man kan opnå meget store døråbninger på et minimum af plads.

Løsning til foldedøre

Geze har også leveret en foldedørsautomatik til gangarealer og andre steder, hvor pladsen er trang. Her foldes dørfløjene sammen og ligger parallelt i døråbningen. Derudover har hospitalet benyttet en hermetisk lukkende skydedørsautomatik – Powerdrive HT – udviklet specielt til operationsstuer, renrum m.m.