Skolen på Bülowsvej

Man drejer lige om hjørnet fra Bülowsvej til Thorvaldsensvej.

Miljøet er frederiksberg’sk på den fine måde med klassiske beboelsesejendomme, nærhed til landbohøjskolens campus og offentlig have samt hele den historie, der begynder med hovedstadskommunens selvstændighed i 1857.

Og hvad sker der så her? Med facader af gult murværk vendt mod gaden, der er opkaldt efter klassicismens store billedhugger, Bertel Thorvaldsen, ses nu en særegen arkitektur. Ved det første øjekast tror man sig hensat til teatret, hvor måske Lewis Carrolls Alice snart ses på scenen? Hvem kigger mon ud af de mange vinduer om et øjeblik – The Mad Hatter?

Man skal tættere på dette let skæve og dog i dansk bygningskultur dybt rodfæstede hus for at begribe, at vi her står ved Frederiksbergs nyeste folkeskoleudvidelse. Det er Skolen ved Bülowsvej, der med vokseværk har fået en nybygning i fem etager med plads til årgangene 0.-3. klasse, m.a.o. indskoling og de tidligste klassetrin. Dermed er skolens sydlige grænse mod Thorvaldsensvej nået, og den usædvanligt grønne skole spænder ud med idrætsplads, skolegård og supplerende bygninger helt til Fuglevangsvej, 200 meter mod nord.

Det er – som man kan forstå – en fortællende og underholdende arkitektur, begået af Cebra Arkitekter. Tydeligvis har tegnestuen ønsket en skala, en materialitet og et formsprog som uden store skænderier accepteres i lokalmiljøet: Med afsæt i kubens magiske kvadrater er der skabt et fleksibelt, moderne og pragmatisk hus, hvis rytmisk rejste tage med hyggelige gavle mod såvel vej som skolegårdens grønne rum spejler sig i naboerne. De ligner hinanden, arter sig pænt i hinandens selskab, og dog er man ikke i tvivl om, at fødselsattesten er af nyeste dato på Cebras afkom.

Ikke mindst på de skrækindjagende dybe altaner – endnu ikke monteret i skrivende stund, men som kommer til at fungere som udvidelser i det fri af indskolingshusets øvrige rum. Altanerne er udformet som totalt åbne rum med vægge i rustfrit stålnet og gulv i perforerede stålplader.

Bygningskultur

I en bifokal optik er Cebras arkitektur det ene øjeblik en næsten dramatisk parafrase over noget kendt og skattet, det næste er det inkarnationen af en genopstanden bygningskultur. Den påstand skal ses i en kontekst af den totale byggesag, der også omfatter renovering og ombygning af andre dele af den arealmæssigt vidtstrakte skole samt nedrivning og bortkørsel af sektioner, der ikke længere kunne gøre fyldest.