Retsbygning Kolding

:
oktober 2012

Retten i Kolding er opført som to separate bygninger for at skabe en vis åbenhed i facaden. De to huse er forbundet med en dobbelt glasgang.

Den store nævningeretssal har en hjørne-beliggenhed i byggeriet med udsigt mod byen og Koldings erhvervshavn.

Eske Kath står bag det farvestrålende kunstværk, der pryder indgangsområdet i begge bygninger. Infoskærme fra Audio-Visuelt Centrum sikrer information til borgerne.

previous next

Retten er sat ...

Den nye retsbygning i Kolding udstråler det, den skal. Autoriteten nærmest stråler ud af murene, når man går rundt i huset, der er udført i kvalitetsmaterialer. Og som har ekstremt mange døre

Byggefakta

Retsbygning Kolding
Åparken 11
6000 Kolding
Danmark

Bygherre:
A. Enggaard A/S
Arkitekt:
Arkitema Architects K/S
Totalentreprenør:
A. Enggaard A/S
Ingeniør:
Bascon A/S
Andre aktører:
Audio-Visuelt Centrum A/S
Areal:
7000 kvm.
Byggesum: 
100 mio. kr.
Byggeperiode:
december 2010 - juni 2012

Byretten. Vestre Landsret. Dommere. Fuldmægtige. Bare ordene er næsten nok til, at man lige trækker vejret ekstra dybt og ranker ryggen.

Per tradition er der noget autoritært over en retsbygning. Og det er der også over dén i Kolding. Selvom der er tale om et moderne og tidssvarende byggeri, har huset stadig den værdighed over sig, der indgyder en vis portion ærefrygt.

Retsbygningen er én ud af fire nye retsbygninger, som A. Enggard A/S har opført. Bygningerne i hhv. Kolding, Holstebro, Herning og Holbæk er alle opført som et OPP-projekt, hvor A. Enggaard A/S har købt grundene og opført bygningerne, der siden er udlejet til Slots- og Ejendomsstyrelsen og videreudlejet til Domstolsstyrelsen.

De fire retsbygninger er da også udtænkt som et samlet projekt, hvor blandt andet visse materialevalg er gennemgående.

- Alle fire retsbygninger er opført i nøje samråd med brugerne og er tilpasset deres særlige behov og arbejdsgange. Men samtidig har vi naturligvis tænkt ind, at der skulle være tale om et byggeri, som også kan bruges til andre formål, når lejeperioden udløber om 20 år, siger Helge Mikkelsen fra Eng-gaard A/S, der er projekteringsleder på alle fire retsbygninger.

To retter, to huse

Retten i Kolding er opført som to selvstændige bygninger forbundet af en glasgang over to etager. Husene ligger idyllisk placeret i byens nye område, Design City, med direkte adgang til åen og udsyn til både den gamle havn og grønne arealer.

- Der er to primære årsager til, at der er tale om to huse i stedet for ét. For det første kræver beliggenheden ved åen en 60 procent transparens i facaden. For det andet er der skabt en afstand mellem byretten på den ene side og landsretten på den anden. Det gør også, at borgeren oplever, at der rent faktisk er tale om to forskellige retter, fastslår Helge Mikkelsen.

I den mindste af bygningerne er der fire etager – primært indrettet med administration og dommerkontorer. På stueetagen råder et biting for Vestre Landsret dog over 500 kvm, som blandt andet rummer en imponerende retssal på 200 kvm.

I den største af bygningerne er der 11 retssale, herunder den imponerende, 200 kvm store nævningeretssal med tilhørerpladser. Audio-Visuelt Centrum A/S har leveret topmoderne mikrofon- og højttaleranlæg til byggeriet samt interaktive projektorer og whiteboardtavler til møderum. I begge store retssale er der installeret mikrofonanlæg til optagelse af retshandlingen med knap 20 mikrofoner i hver samt højttaleranlæg til lyddækning. Bestående mikrofonanlæg fra den gamle retsbygning er desuden demonteret og flyttet med i de nye lokaler.

Sider

Andre byggerier i Byggeplads.dk 2012 nr. 4

Plejecenter og genoptræning

Bistrupvang

Stilfuldt plejecenter med sprøde detaljer

Sport

Dybbøl-Hallen

Sportshal på de gamle skanser

Bolig

Emiliedalen

Variationer over hvide boliger med glas og zink

Uddannelsescenter

Handelshøjskolen Aarhus

Transparent multirum i stram teglskal

Domicil

Krifa Aarhus

Blikfang til svungne facadebånd

Bolig

Lyngby Søpark

Langtidsholdbare boligblokke i Lyngby

Kulturcenter

Magion

Magien slippes løs i Grindsted

Bolig

Seminariebyen

Sammensat seminarieby

Skole

Skolen på Bülowsvej

Det magiske kvadrat

Bolig

Staarupvej Boligbyggeri

Kant på indpassede boliger

Sport

Stevnsbadet

I pagt med særegen natur

Bolig

Søtoften

Passivhuse med dobbelt ankomst