Tegltage med hældning er mest bæredygtige

25 % bedre end de flade grønne tage og hele 41 % bedre end almindelige flade betontage. Så meget scorer tegltage med hældning højere på bæredygtighedsskalaen. Det viser en ny hollandsk byggeforskningsanalyse foretaget for den europæiske brancheorganisation, Tiles & Bricks Europe, TBE.

Grøn farve er ikke nok

Den skandinaviske teglbranche har igennem mange år arbejdet med kortlægning af byggematerialers bæredygtighed fra vugge til grav. Arbejdet er foregået ud fra de europæiske CEN- og DGNB-bæredygtighedsstandarder. Resultatet af den hollandske undersøgelse kommer derfor ikke som nogen overraskelse:

”Undersøgelsen bekræfter, hvad vi i branchen længe har erfaret fra andre kilder. Men konklusionen kommer muligvis bag på mange forbrugere. Markedet for byggematerialer er svært gennemskueligt, når det gælder reel bæredygtighed, og bare fordi noget lyder grønt, er det desværre ikke ensbetydende med, at det er det mest bæredygtige valg”, udtaler Tommy Bisgaard, direktør i Kalk- og Teglværksforeningen og Bygitegl.dk.

Den hollandske analyse bygger på en sammenligning af rækkehuse med forskellige tagkonstruktioner. Analysen har set på konstruktionernes miljøpåvirkning fra vugge til grav, bl.a. ud fra parametre som bidrag til global opvarmning, ødelæggelse af ozonlaget, forsuring af land og vandressourcer samt økotoksicitet.

Andre fordele ved taghældning

Udover det høje niveau af bæredygtighed har tegltage også en række andre fordele, der knyttes til tagets hældning:

  • Vandet ledes effektivt væk
  • Ingen huller hvor regnvand kan samles og forårsage vandskade
  • Tåler vægten af sne og leder sneen væk
  • Brandsikkerhed i den bedste klasse, A1, ifølge europæiske standarder
  • Minimalt energitab gennem taget
  • Lavt vedligehold

Læs mere om tegltage og bæredygtighed på www.bygitegl.dk

Denne artikel er publiceret af Danske Tegl i kategorien

Flere artikler fra Danske Tegl

Mursten hitter på eksportmarkedet

Meget tyder på endnu en rekord for dansk eksport af mursten i 2015. Især Tyskland og Sverige tager godt fra, men England har vist den...

Byggeboom øger risiko for efterregninger i milliard-klassen

Sporene fra Sverige og tidligere tiders byggesjusk skræmmer. Nye, hurtige og uprøvede byggemetoder har resulteret i hundredtusindvis af...

Skab atmosfære og moderne stil med mursten

Skal dit hjem peppes op med et moderne udtryk og en solid atmosfære? Så bliv inspireret af de nyeste indretningstrends, hvor både natur,...

Riv ikke huset ned, men få en ny energirigtig teglfacade med nyt tegltag

Nyt byggekoncept gør det muligt at få en total energirenovering, komplet ny teglfacade i moderne farver, nyt tegltag inkl. døre og vinduer...

Teglbranchen er oppe på mærkerne

Branchen forudser, at flere offentlige byggerier går en ualmindelig udfordrende tid i møde. Bekymringen gælder sikkerheden i de byggerier,...

Undgå misfarvninger og skader på murværk

Murefagets parter blæser til kamp mod manglende afdækning på byggepladsen, netop fordi kraftig regn og vejrlig under opførelsen er årsag...