Glasbjælker parat til kommercialisering

På DTU Byg er forskningen i bærende glasbjælker så langt, at den kan kommercialiseres, selv om der ligger en udviklingsopgave forude

Kan man forestille sig, at glas på et tidspunkt kan anvendes til bærende konstruktioner på lige fod med stål og beton?

På nogle punkter er glasset både stål og beton overlegent, mener Jens Henrik Nielsen, lektor på DTU Byg, Institut for Byggeri og Anlæg.

– Det gælder f.eks. i forbindelse med byggeri i udsatte miljøer, hvor eksempelvis stål lider under korrosion (rust), hvilket glasset ikke gør. Derudover har glas en enorm trykstyrke, der er mange gange højere end betons, og som bekendt er glas transparent hvilket er unikt for et konstruktionsmateriale, fremhæver Jens Henrik Nielsen over for fagbladet GLAS.

Forskning i bæreevne

Jens Henrik Nielsen påpeger dog samtidig, at glas desværre også er et sprødt materiale. Det betyder, at konstruktionselementet ved en overbelastning vil bryde sammen uden varsel. I værste fald, når det gælder bærende konstruktioner, vil det betyde et totalt kollaps af konstruktionen.

– Den store udfordring ligger derfor i at forbedre denne opførsel, således at der er en restbæreevne efter brud. Man siger at elementet udviser en duktil opførsel. Ved at skele til beton, der ligeledes er (delvist) sprødt, kan man fristes til at armere glasset for at opnå den ønskede duktilitet. Gøres dette korrekt, kan man opnå helt utrolige resultater med glasbjælker, hvor armeringen næsten ikke ses. Dette er der forsket en del i på europæisk plan, og DTU har været med fra starten omkring 2005, fortæller Jens Henrik Nielsen til fagbladet GLAS.

Simpel løsning

– Løsningen ser ud til at være utrolig simpel og ligetil, da det blot drejer sig om at opbygge en glasbjælke, eventuelt af lamineret glas, og pålime armeringen på undersiden af bjælken, hvor den hjælper glasset med at overføre træk, specielt når glasset er revnet, fortæller Jens Henrik Nielsen og fortsætter:

– Udfordringen ligger i at bestemme mængden af armering, således at den er tilstrækkelig til at give en duktil opførsel, men samtidig ikke er så kraftig, at det er limen, der bryder (forankringsbrud). På nuværende tidspunkt er forskningen på et stade, hvor vi for bjælkers vedkommende har computermodeller, analytiske designformler og forsøg, der alle stemmer fint overens, siger Jens Henrik Nielsen og tilføjer:

– Jeg er helt sikker på, at der er interesse i markedet for at kunne anvende glas som en del af den bærende konstruktion, og vi er derhenne i forskningen, at det er parat til at blive kommercielt udnyttet for denne type elementer, selv om der naturligvis ligger en udviklingsopgave forude, siger Jens Henrik Nielsen.

Ordforklaring: Duktilitet

Et kvalitativt udtryk for metallers evne til at kunne bøjes og strækkes, uden at der indtræder brud. De kubisk fladecentrerede metaller, som f.eks. guld, sølv, kobber og aluminium, er i særlig grad duktile.

Foto: Det er muligt at opbygge en armeret glasbjælke, der kan bruges til konstruktioner, fortæller Jens Henrik Nielsen, lektor på DTU Byg, Institut for Byggeri og Anlæg. På billedet ses eksempler på tests med glasbjælker.

 

Har du forslag til nyheder og historier til Fagbladet Glas - så skriv til [email protected]

Har du lyst til at annoncere i bladet? Så skriv til [email protected] og få et godt tilbud.