Komproment indstillet til europæisk pris

Komproment Danish Building Design er indstillet til EU prisen SME Star Awards 2017

Komproment Danish Building Design er blevet indstillet til en SME Star Award 2017 i kategorien "Start-up". Prisen uddeles hvert år i november til en lille eller mellemstor virksomhed indenfor en af otte kategorier af EU organisationen SME EUROPE (Small and Medium Entrepreneurs of Europe) som opmuntring til virksomheder, der har gjort sig særlig bemærket med hensyn til blandt andet bæredygtighed og innovation.

- Jeg synes, det er vigtigt, at vi i EU også anerkender de små og mellemstore virksomheder, der udvikler nye og bæredygtige produkter til det internationale marked og bidrager til at skabe flere arbejdspladser og øget eksport for Danmark. Nomineringen til SME Star Awards 2017 er ment som en opmuntring og et klap på skulderen til en ny virksomhed, der tør tænke ud af boksen og satse på nye forretningsområder, udtaler Medlem af Europa-Parlamentet for det konservative folkeparti Bendt Bendtsen, der er en af grundlæggerne af SME EUROPE.

Organisationen, der er den største af sin art, arbejder for at forme EU lovgivningen, så den bedst muligt understøtter de små og mellemstore virksomheder, der udgør den økonomiske rygrad i de 28 EU medlemslande.

Nyt firma til at varetage udvikling og eksport

Komproment Danish Building Designudvikler, producerer og markedsfører bæredygtige og nyskabende tag- og facadesystemer til alle slags byggeri. Firmaets unikke Vidar Teglspån er tidligere i år blevet Cradle to Cradle certificeret og firmaets tre nye tag- og facadesystemer, der baserer sig på naturskifer, bliver ligeledes C2C certificeret inden for kort tid.

 - Vi har i Komproment i 17 år beskæftiget os med tag- og facadeprodukter til det danske marked, men i 2016 har vi tre ejere startet et helt nyt firma, Komproment Danish Building Design, som skal varetage udvikling og salg af nye bæredygtige tag- og facadeprodukter, der skal markedsføres og sælges i hele verden, forklarer eksportdirektør og medejer Niels Heidtmann.

- Vi skød arbejdet i gang ved at deltage i den vigtige BAU messe i Tyskland i januar i år og i de følgende fem måneder har vi lavet forhandleraftaler i foreløbig seks europæiske lande, Tyskland, England, Holland, Italien, Norge og Sverige samt i fire stater i USA. Vi står lige nu og skal vælge i hvilke lande vi vil effektuere vores kommende patenter på de nye produkter, fortæller Niels Heidtmann.

- Vi er meget glade og stolte over nomineringen, og timingen kunne ikke være bedre, nu hvor vi er ved at præsentere vores idéer og løsninger ude i den store verden. Vi har på meget kort tid skabt noget, der kan give både arbejdspladser og eksport, og jeg synes det er virkelig positivt, at man i EU også har øje for de mindre firmaer, der måske går hen og bliver den næste store succes, og ikke kun fokuserer på de store og etablerede virksomheder, siger Niels Heidtmann.

Bæredygtige og nyskabende produkter

Cradle to Cradle konceptet, der indgår som en del af tankerne bag den cirkulære økonomi indebærer, at produkterne skal leve op til en lang række krav indenfor materialesundhed, materialegenanvendelse, vedvarende energi, forvaltning af vandressourcer og social retfærdig. For brugerne giver tankegangen også økonomisk mening, fordi de komponenter, der indgår i tag- og facadesystemerne efter endt brug årtier senere kan genbruges.

Vidar Teglspån er en økonomisk tag- og facadebeklædning, komplet med montagesystem, der med en tykkelse på teglskallerne på kun 14 mm er meget velegnet til byggerier med lette ydervægge, der lever op til de højeste isoleringskrav, men hvor man ikke ønsker unødigt tykke ydervægge.

Climate Cover er et universelt system til tag og facade, der er baseret på naturskifer. Systemet gør det muligt at integrere solceller på linje med den primære tag- og facadebeklædning og har skjulte udtag, der fjerner behovet for taghætter.

D-Wall facadesystem med naturskifer(foto) er det eneste montagesystem på markedet til naturskifer til både tag og facade med 100% usynlig fastgørelse af skiferen, hvilket giver et meget elegant arkitektonisk udtryk. Solceller kan også her integreres fuldstændigt.

Zappa facadesystem til naturskifer med synlige fastgørelser er Danmarks hurtigst monterbare facadesystem til naturskifer. Naturskiferen fastholdes af 2 mindre skiferkroge i en specialudgave af rustfri stål, som farvemæssige matcher naturskiferen. Solceller kan integreres facaden.