Troldtekt® wave vinder Green Product Award

Få dage efter Troldtekt wave officielt blev lanceret, har den bølgeformede akustikplade vundet Green Product Award. Prisen, der blev uddelt 8. juni i Berlin

Få dage efter Troldtekt wave officielt blev lanceret, har den bølgeformede akustikplade vundet Green Product Award. Prisen, der blev uddelt 8. juni i Berlin, hylder bæredygtigt og innovativt design. Troldtekt wave er desuden nomineret til German Design Award og DETAIL Produktpreis.

3. juni 2015 lancerede Troldtekt A/S nyheden Troldtekt wave på [email protected] i Forum Copenhagen. Og mindre end en uge efter modtog produktet så sin første internationale pris. Adm. direktør Peer Leth og Key Account Manager Jesper Kvist – begge fra Troldtekt – modtog Green Product Award under en ceremoni i Berlins industri- og handelskammer mandag den 8. juni.

Jury roser rent og enkelt design

Green Product Award gives til bæredygtige og innovative produktdesign, som leverer et markant bidrag til en grønnere fremtid. Prisen blev uddelt i 11 kategorier, og Troldtekt wave vandt i kategorien Freestyle, som giver plads til at tænke ud over rammerne i de øvrige kategorier. I sin begrundelse roser juryen blandt andet, at den nye akustikplade har et ”rent og enkelt” design og kalder det desuden ”fremragende”, at Troldtekt wave har en Cradle to Cradle-certificering i kategorien sølv.

Grønne investeringer lønner sig
Adm. direktør Peer Leth er stolt over, at det nye produkt kommer så godt fra start:– At skabe bæredygtige og intelligente akustikløsninger er kernen i vores forretningsstrategi. Når vi vinder en fornem pris som Green Product Award, bekræfter det os i, at vores grønne investeringer lønner sig, siger han.   

Ud over juryen, som består af otte eksperter, har deltagere i en åben online-afstemning udvalgt vinderne af Green Product Award blandt 97 finalister. Mere end 400 bidrag fra 21 lande blev indsendt til konkurrencen.

Giver nyt liv til lofter og vægge

Troldtekt wave er en bølgeformet akustikplade, som tilfører loft- eller vægfladen et skulpturelt, tredimensionelt udtryk. Akustikpladen er en del af Troldtekt serien, som fremstilles af naturmaterialerne træ og cement. Den er Cradle to Cradle-certificeret og har samme gode akustiske, brandtekniske og indeklimamæssige egenskaber som klassiske Troldtekt akustikplader.

– Med Troldtekt wave har vi udviklet et produkt, som kan give nyt liv til lofter og vægge, og som kan produceres industrielt på vores eksisterende produktionsanlæg, siger Peer Leth