Wienerberger Brick Award 14

Ud af 300 indsendte forslag til Wienerberger Brick Award er 50 nominerede – heriblandt Sorø Kunstmuseum, tegnet af Lundgaard og Tranberg

For at fasholde fokus på teglets egenskaber og muligheder i moderne arkitektur uddeler teglproducenten Wienerberger hvert andet år priser til de fremmeste murede byggerier i hele verden. Ud af 300 indsendte forslag er 50 nominerede – heriblandt Sorø Kunstmuseum, tegnet af Lundgaard og Tranberg.

Der uddeles priser til byggerier i fem forskellige kategorier – i alt € 32.000. Et af de fem udvælges som det ultimativt bedste og modtager ’Grand Prize’.

Den kinesiske arkitekt, Wang Shu, der modtog Pritzker Prize i 2012 –  et af de fire jurymedlemmer siger, efter at have gennemgået projekterne, ’Når vi taler om mursten, tror folk, at vi taler om tradition. Men i denne ’konkurrence’ kan man finde mange arbejder med en innovativ indgangsvinkel, der giver murstenen en ny betydning og et nyt udseende. Det synes jeg er meget vigtigt.’   

Prisoverrækkelsen foregår den 8. maj i Wien og ledsages af udgivelsen af bogen, ’Brick 14,’ hvori alle de nominerede projekter beskrives.