Danske Bank-domicil certificeres med LEED version 4

Det kommende Danske Bank-domicil i København skal som et af de første projekter i Danmark certificeres med bæredygtighedsstandarden LEED version 4, der også stiller høje krav til selve byggeprocessen. Totalentreprenøren Aarsleff har derfor etableret et nyt og omfattende affaldssystem, der skal sikre effektiv indsamling, sortering, håndtering og transport af spild og rester. Her er man hjulpet godt på vej af leverandører som Xella, der allerede har etableret egen takeback-ordning fra danske byggepladser.  

Der er høje grønne ambitioner på Postgrunden ved Københavns Hovedbanegård. Her opfører Aarsleff som totalentreprenør det kommende Danske Bank-domicil, der er tegnet af Lundgaard & Tranberg for Danica Pension.

Både logistik og kommunikation i fokus

Byggeriet omfatter i alt omkring 113.000 kvadratmeter og ventes at stå færdigt i 2023. Det skal som et af de første danske projekter certificeres efter den amerikanske bæredygtighedsstandard LEED version 4. Dermed stilles der høje krav både til projektering og udførelse, forklarer Aarsleffs koordinator for bæredygtighed, civilingeniør Katja Frankvard:

- Der skal fra starten optimeres på en lang række faktorer såsom energiforbrug, lys- og lyddesign og vandanvendelse. Men også materialevalgene er afgørende, og der er blandt andet krav om, at 75 procent af nedrivningsaffaldet og byggeaffaldet skal genanvendes. Det skal vi kunne dokumentere, så det har været vigtigt at sikre en systematisk tilgang fra starten.

Per Aarsleff har derfor etableret et nyt og omfattende affaldssystem på byggepladsen, der skal skabe en effektiv indsamling, sortering, håndtering og transport af spild og rester i forbindelse med byggeriet. Det betyder flere containere til de forskellige affaldsfraktioner, en langt højere grad af proces- og kvalitetskontrol samt sikring af instruktion og oplæring af de mange aktører på byggepladsen. 

  - Det er første gang, at vi etablerer et så omfattende affaldssystem og arbejder så systematisk med genanvendelse. I de fleste projekter opstår der muligheder undervejs for at øge genanvendelsen af bestemte materialer, men det her er første gang, at vi har haft det som en høj prioritet lige fra start. Det betyder også, at opgaven ikke kun er at etablere en effektiv og veldokumenteret logistik. Det handler også om at kommunikere og formidle systemet, så vi sikrer, at alle arbejder efter det, fortæller Katja Frankvard. 

En fremtidig model for genanvendelse

I forbindelse med etableringen af systemet har Aarsleff haft gavn af de erfaringer, Xella allerede har gjort med genanvendelse. Producenten leverer byggesystemerne Ytong, Silka og Multipor til domicil-byggeriet og har etableret egen takeback-ordning for porebeton både i Danmark og flere andre europæiske lande.

På Postgrunden er det vognmands- og miljøvirksomheden P.L. Jessen ApS, der står for logistikken omkring takeback-ordningen. Det betyder, at de sørger for afhentning, transport, sortering og nedknusning af porebetonresterne, så de efterfølgende kan anvendes i fremstillingen af nye produkter på Xellas fabrik. Indehaver Henrik Jessen uddyber:

- Vi har ikke tidligere set genanvendelse i et byggeri i så stor skala, og det øger kravene til både logistik, kommunikation og kvalitetskontrol. Vi har derfor en tæt dialog og evaluerer hele tiden, hvordan vi kan forbedre de enkelte trin i processen.

- Jeg er overbevist om, at denne her meget mere systematiske tilgang kommer til at danne norm i byggeriet fremover. Genanvendelse kommer mere og mere i fokus, både på grund af miljøhensyn, men også på grund af økonomien. Affaldet bliver nemlig stadigt dyrere at komme af med, når det består af blandede fraktioner, så jo bedre man bliver til at sikre rene fraktioner, jo billigere og bedre for miljøet.      

Cirkulær produktion reducerer CO2

Xellas takeback-ordning er en væsentlig forudsætning for, at virksomheden i dag kan genanvende gennemsnitligt 20 procent porebeton i fremstillingen af byggesystemet Silent+ og helt op mod 40 procent i andre løsninger. Flere af systemerne er også certificeret med Cradle-to-Cradle, ligesom de alle er forsynet med EPD’er, der gør det nemt for rådgiveren at dokumentere miljøaftrykket.

- Vi har rigtigt gode erfaringer med genanvendelse og bidrager årligt til mere end 300.000 projekter på verdensplan. Ofte kan man udnytte eksisterende muligheder i forsyningskæden, så lastbiler fx ikke kører tomme væk fra byggepladsen. Men værdien for byggeriet kommer først for alvor, når man som leverandør satser på cirkulær udvikling af forretningen, så man fra start til slut er med til at reducere CO2-aftrykket, uddyber Lars Nygaard, der er salgsdirektør i Xella. Han suppleres af Katja Frankvard:

- Flere og flere bygherrer vælger at certificere deres byggerier, så der er ingen tvivl om, at vi vil se et langt større fokus på genanvendelse fremover. Det er også noget, vi vil satse meget mere på hos Aarsleff. Her har det helt klart en værdi, når leverandørerne allerede selv har etableret veldokumenterede systemer.

Foto:Det nye Danske Bank-domicil skal som et af de første danske projekter certificeres efter den amerikanske bæredygtighedsstandard LEED version 4. Fotograf: Morten Larsen.