Glasbyggeri er smukt, men ofte ikke særlig funktionelt

Glasbygeri sker ofte på bekostning af funktionalitet, og det er uhensigtsmæssigt, siger Kjeld Johnsen, seniorforsker hos Statens Byggeforskningsinstitut(SBi)

Jo, glasset er et fantastisk byggemateriale, der kan være med til at skabe flot arkitektur til især kontor- og domicilbyggeri. Men der er blevet fokuseret alt for meget på det flotte ydre frem for funktionaliteten i det indre. Bygningen er jo ramme om det egentlige, nemlig en arbejdsplads og hvis den ydre arkitektur er med til at skabe dårligt arbejdsmiljø er det jo irrationelt. Sådan lyder det fra Kjeld Johnsen, seniorforsker hos Statens Byggeforskningsinstitut, der holder til hos Aalborg Universitet i København.

- Hovedproblemet ved store glasfacader er, at bygningerne bliver overophedet om sommeren, hvor solen står på. Derfor er de fleste kontorbygninger i dag forsynet med mekanisk køling og med solafskærmende ruder, men det fører en række konflikter med sig, forklarer Kjeld Johnsen:
- Det kan være problemer med indpasning af solafskærmning i facaden, blænding fra vinduer, reflekser fra edb-skærme, ubalance i rummets lysfordeling, dårlig lyskvalitet og farvegengivelse ved solafskærmende ruder, en vanskeligere indretning nær facaden og ikke mindst et meget stort behov for kraftig ventilation og køling, siger Kjeld Johnsen.

Læs mere i magasinet Byggeplads.dk, april-udgaven

Bestil aprilnummer og andre tidligere udgaver af magasinet Byggeplads.dk hér

Abonnér på bladet hér!